Connigan (Afsluttet)

17

Jeg vågnede den følgende morgen med jetlag og et hoved der snurrede, men med et enormt grin. Jeg havde længe ikke følt mig så tilfredsstillet og høj efter sex, så jeg vendte mig for at kysse Cathy godmorgen, men fandt at jeg lå alene i sengen. Jeg satte mig op og så forvirret rundt og forsøgte at lytte til, om der var andre i lejligheden end mig. Jeg kunne høre skridt og tænkte at det var hende, så jeg lagde mig tilrette i sengen igen. Med et kom en rødhåret kvinde på min alder til syne og skreg ved synet af mig. 

"HVEM FAEN ER DU???" Udbrød hun og greb om den første lysestage hun kunne få fingrene i og pegede den fumlende imod mig. Jeg var mindst lige så chokeret. "Jeg smadre dig med den her hvis du prøver på noget!!!" Mine hænder røg i vejret. 

"Jeg prøver ikke på noget! Det lover jeg!" 

"Hvordan er du kommet ind i min lejlighed?" 

"Din lejlighed? Jeg troede.. Det var Cathys.." Hun lod lysestage synke, mens hun stirrede på mig. Det var tydeligt at en million tanker for igennem hendes hoved, før hun tog sig til panden. 

"Cathy, siger du?" Hun sukkede dybt og fortsatte nærmest til sig selv: "Jeg kan ikke forstå, at hun kan finde på at gøre det igen.." Hun holdt en pause og så på mig med trætte øjne. "Og hvor har hun så samlet dig op?" 

"Jeg mødte hende på den bar hun arbejder på.." 

"Mhm.. Er du nøgen?" Hun løftede ligegyldigt det ene øjenbryn, mens hun lagde armene over kors. Det anede jeg faktisk ikke, så jeg tjekkede. 

"Yep!" Mit blik søgte rundt i rummet efter mit tøj, men det var ikke til at se nogen steder. "Ligger der tilfældigvis noget tøj inde i din stue?" Jeg smilede undskyldene, mens jeg så hende gå over til et stort skab med rulle låger. 

"Nej.. Hun har sikkert taget det, som en slags trofæ.." Hun åbnede skabet og hev noget tøj ud. "Her.." Hun kastede det til mig, før hun forsvandt ud af døren. Jeg hev tøjet på og gik ud til hende i det lille køkken. I Det hun fik øje på mig fór hun om på den anden side af køkkenøen og pegede på mig med lysestagen. "Jeg har politet på speeddial og jeg slår en proper næve!" Jeg nikkede og satte mig ned. 

"Rolig nu.. Jeg gør dig ikke noget.." Hun stirrede vredt på mig og gjorde sine øjne smalle, hvorefter hun sukkede og så væk. 

"Og hvad hedder du så?" 

"Andrew.."

"Efternavn?" Hun løftede det ene øjenbryn og lagde armene over kors igen. 

"Connigan." Noget i hendes ansigt forandrede sig, så hun så på mig med store nærmest forskrækkede øjne. 

"Connigan?" Gentog hun og tog sig til panden. "Fuck! Okay. Hør, jeg skulle have hentet dig i lufthavnen i går, men min søster må åbenbart være kommet mig i forkøbet.." Hun så væk mens hun kørte sit hår væk fra ansigtet. 

"Din søster?" 

"Cathy!" Hun så dirkete på mig. "Hende du har.." hun rystede ligegyldigt på hovedet. "Krøllet mine lagner med.." 

"Hun er din søster?" 

"Tvilling for at være mere præcis, men vi er heldigvis ikke enæggede.. Som du sikkert kan se.." Jeg betragtede hende for et øjeblik. Hun havde fregner i hele ansigtet og på hendes skulre, og et  hår så rødt som en efterårsdag. "Hør.. Du må undskylde at jeg blev så.. " Hun holdt en pause og så væk for et øjeblik, for at finde ordet.

"Det er okay, jeg er selv meget ked af, at du skulle finde mig i din seng, på den måde. Det må være enormt ubehageligt.." Jeg smilede forsigtigt til hende og blev mødt af et par mørke grønne øjne. "Jeg fandt forresten aldrig ud af hvad du hed?"