Connigan (Afsluttet)

8

Efter at have snakket med Evan, var jeg nu klar over hvad jeg måtte gøre for at beholde Isabella i mit liv. Jeg havde derfor bestilt bord på den mest romantiske restaurant jeg kunne finde og aftalt med personalet, at de skulle hjælpe mig med mit frieri, hvilket de selvfølgelig var mere end glade for at kunne hjælpe med.

På aften havde jeg konstante sommerfugle i maven, jeg frygtede for at hun enten ville sige nej, eller at et eller andet ville gå helt galt. Hver gang hun så på mig smilede jeg derfor, og forsøgte så vidt muligt ikke at få hende til at fatte mistanke til, hvad jeg snart ville gøre. 

Da vi kom ind, gik hun forrest, og jeg mødte med tjeneren der skulle tage sig af vores bord den aften. Sammen med ringen, havde jeg skrevet en note med instrukser og vedlagt en 100kr. som tak for hjælpen. Han førte os derefter hen til vores bord, som jeg var sikker på var det mest romantisk placerede bord i hele etablissementet. Det var sat en lille smule for sig selv, foran et par store vinduer med udsigt ud over havet. Solen var netop ved at gå ned, og mit hjerte hoppede febrilsk ved tanken om at fri allerede nu, før middagen. Jeg tog mig selv i at skæve rundt til de andre borde. Hele atmosfæren emmede af romantik, lige fra den dæmpede belysning til violinisten i det ene hjørne til de røde roser på bordene. Det her var stedet hvor folk friede, og jeg følte mig et øjeblik som det største fjols at gøre ligesom alle andre, uden nogen form for kreativitet.

Hun kiggede op fra menuen foran hende og smilede sit solskinssmil. 

"Er du okay, skat?" Jeg nikkede. 

"Jeg er bare sulten." Slog jeg det væk, mens hun igen så ned i menuen. 

"Jeg tror jeg skal have hummer i aften, hvad har du lyst til?" 

"Jeg har ikke besluttet mig endnu." Smilede jeg og skyndte mig at kaste et blik ned i menuen hvor vinkortet var. Lige nu havde jeg mest af alt lyst til at drikke mig mod til. Igen gennemgik jeg i mit hoved hvordan aften skulle forløbe. Først skal vi have forret, hovedret, og så dessert. Ringen bliver lagt i et fyldt champagneglas, som vores tjener kommer ind med. Jeg skævede over imod tjenerne et øjeblik og så så ned i menuen igen. I det hun opdager ringen, går jeg på knæ. Vil du gifte dig med mig? Nej nej.. Gift dig med mig!.. For kommanderende.. Jeg blev afbrudt af tjeneren der pludselig stod ved vores bord. 

"Har i fundet ud af hvad i kunne tænke jer at bestille?"

Aften forløb som jeg havde planlagt det, hun snakkede en masse om en af hendes veninder og om hvordan, denne veninde, netop var blevet ansat i et stormagasin fyldt med de vildeste mode butikker, fyldt med alt fra hatte til sko, og videre til dyre designer tasker, smykker, kjoler og alt det andet som en kvinde måtte have interesse for. Jeg nikkede blot, mens jeg kun lånte hende et halvt øre. For i mit hoved forgik kun en ting, og det var det fordømte frieri. Tvivlen kom også på besøg i mine tanker, som om jeg ikke var nervøs nok i forvejen. Men jeg skyndte mig at skubbe den til side med min fornuft. 

Snart kom desserten, og jeg fik pludselig øjenkontakt med tjeneren, der havde et lidt for lykkeligt spændt udtryk i øjne. 

"Champagne?" Smilede han og stillede et glas foran Isabella, der dårligt så på ham. 

"Mange tak." Smilede jeg og så ham blinke diskret til mig. Jeg kunne med det samme mærke mit hjerte hoppe op i halsen på mig, da jeg så at hendes elegante hånd med de pæne negle, greb om glasset og førte det til munden. Med det samme fik jeg øje på ringen i glasset, og tænkte ved mig selv at hun sikkert ville blive enten stik tosset, fordi der var noget i hendes champagne eller simpelthen, ganske enkelt, kløjes i den fordømte ring. Jeg ventede spændt på hvad der ville ske, jeg var mildest talt lammet af nervøsitet, men jeg var besluttet på at det ikke måtte stoppe mig nu. 

Der var sagt A, så nu skulle der også siges B.

Pludselig fik hun øje på ringen i glasset og blev helt skiløjet af at stirre på den, som om hun ikke forstod hvad der forgik. Dette var mit stikord. Med det samme gik jeg ned på et knæ og tog hendes hånd. Hun så overrasket på mig. 

"Isabella.. jeg elsker dig.. vil du.. vil du gifte dig med mig?" Hendes øjne blev store, runde og blanke. 

"Andrew!? Frier du til mig?" Hun holdt en hånd op foran sit ansigt. 

"Det kan du godt kalde det.. det er lidt derfor der flyder en diamantring rundt i dit glas." Jeg grinede til hende. "Så..?" Et øjeblik så hun uforstående på mig, som om hun ikke var helt med. "Så.. vil-vil du?" Smilede jeg nervøst. 

"Åh Gud! Ja! Ja! Selvfølgelig!!!" Grinede hun og kyssede mig. Jeg fiskede ringen op af glasset og satte den på hendes finger. Den passede perfekt!

Den aften tog vi op til min nye lejlighed. Jeg ville have hun skulle være den første til at se den sammen med mig. Og jeg måtte desværre indrømme, at min far havde gjort et godt stykke arbejde med den. 

Den var allerede møbleret og klar til indflytning. Køkkenet var et smukt moderne hvidt et, med køkkenø og tilhørende barstole. Længere inde kom man til et par store panorama vinduer, med udsigt over byen, foran dem en stor hvid u-sofa, foran en stor pejs hvor der hang et enormt fladskærms-tv ind over. Soveværelset var enormt, med en mindst lige så enorm seng. Der var to walk-in og et tilhørende badeværelse med jacuzzi, samt et badeværelse mere et andet sted i lejligheden. Der var også gæsteværelser, og et kontor med tilhørende bibliotek. Jeg var målløs. Isabella på den anden side, jublede og kastede sig i armene på mig.

"Hvor er her vidunderligt!!" 

"Så her vil du godt bo sammen med mig?" Hun grinede og kyssede mig.

"Om jeg vil.."