Årene der gik - Citybois

"Tak Valentin!" - Part 10

Samtalen

-Vera
/Valentin (Bror)

/ Hey søs, hva så?

-Heej, øhm jeg har glemt mine nøgler hos nogle venner og mor tager ikke telefonen! har du stadig nøgler?

/ Øhm nej, men jeg kan komme og hente dig, så sover du bare hos mig?

-Ja tak! vi ses

/ Jep, 10 min så er jeg der.

Nu sad jeg bare og ventede på trappen, jeg tog min telefon frem, Anthon havde skrevet til mig, men jeg gad endelig ikke at svare lige nu så gik bare ind på instagram og så om der sket noget nyt derinde, det var der heller ikke, trist.

Der var gået ca. 10 minutter og min bror var endelig kommet "heey, hop ind!" sagde han, jeg svarede ham ikke, jeg gik bare ind og satte mig "hva så? hvad er der galt" spurgte han mig, han kunne nok godt se at jeg havde grædt, jeg kiggede på ham, jeg skulle til at forklar det hele, men jeg brød sammen "neej Vera, ik græd jeg kan lig at se dig sådan" sagde han og krammede mig, jeg kiggede op på ham igen, han vidste godt hvad der var sket tidligere da han slog mig, jeg kiggede længe på ham før jeg endelig sagde noget.

Jeg kiggede ned på mine hænder og begyndte ellers bare at fortælle, det hele.
Efter jeg havde fortalt ham det kiggede jeg op på ham igen, han sad med tåre i øjnene "forhelved Vera, vi bliver nødt til at få talt med mor om det her i morgen tidlig!" sagde han, jeg svarede ham ikke, jeg kiggede bare på ham og nikkede stille.
Da vi kom hjem til ham havde han nogle venner på besøg, det undrede mig ikke..
"Vera, gå bare ind og læg dig i min seng, jeg sover bare på sofaen i nat" sagde han, jeg nikkede smilende og gik ind på hans værelse, der var faktisk ret flot, jeg har ikke været her i et par måneder, ved ikke helt hvorfor, her er jo ret nice.

Jeg gik hen til hans seng og kastede mig på den, jeg tog mit tøj af og lagde mig under dynen, jeg lukkede lige så stille øjnene da døren gik op, det var heldigvis bare min bror "undskyld, jeg henter bare lige et tæppe, de andre er gået" sagde han og smilte til mig "tak Valentin" sagde jeg halv sløvt, han kom hen til mig og gav mig et kram, derefter tog han et tæppe og gik ud af døren igen.