Det min mor - Part 20

35 1 1
                                    

*Bank bank* "jaer jeg kommer nu" råbte jeg og løb ud til hoveddøren "hej Valentin" sagde jeg glad "halløj" svarede han og tog hans overtøj af.
"maden smager utrolig godt" sagde Valentin "jamen tak da" svarede jeg og spiste videre.
Da vi havde spist færdigt gik vi sammen ind i stuen, dansede og sang om juletræet og åbnede vores gave.

Jeg vågnede 1. juledag ved at min mobil ringede, det var Anthon, jeg greb fast i den og trykkede den lille grønne knap "Vera, kan du ikke plzz komme over, jeg har virkelig brug for det" Sagde en meget ivrig Anthon "jamen godmorgen til dig også" svarede jeg gabte "undskyld Vera, men plz!" "jo jeg skal nok komme nu, hej hej" sagde jeg og var på vej til at ligge på "vent" "ja?" "tusind tak" "så lidt Anthon".
Jeg stod op og tog noget tøj på og så var det bare ud af døren med mig, jeg gik hen til Anthon i et raskt tempo, da jeg kom hen til hans hus holdte der en ambulance, jeg så en grædende Anthon komme imod mig, jeg løb med åbne arme hen til ham og krammede ham stort.

"Hva så, er hun okay?" Fik jeg taget mig sammen til at spørge ham om, Anthons mor var blevet akut indlagt, hun havde fået nogle kraftige smerter og blødninger, hun havde jo kræft, men lægerne var sikre på at det var blevet bedre efter mange operationer "de ved det ik" svarede en meget træt Anthon, der kom slentrende hen af gulvet.

"Anthon, i må gerne tage hjem, i er trætte!" Hørte jeg Kim sige til Anthon, jeg var meget træt, mine øjne lukkede konstant, jeg skulle virkelig bruge mange kræfter på at holde dem åbne, vi havde også siddet og ventet på svar (som vi ikke fik) i 12 timer nu.

"Vera kom, vi tager hjem" jeg nikkede og gik med ham ud.
"Hva så, hvordan har du det?" Spurgte jeg Anthon om da vi havde sat os ind i Kims bil, han sov med Anthons mor og hospitalet "jeg har det af lort til" svarede han mig og kiggede mig i øjnene, jeg kunne se tåre løbe ned af hans bløde kind, jeg rakte mig over til Anthon og krammede ham "jeg er virkelig ked af det" hviskede jeg til ham.
Vi kiggede hinanden dybt i øjnene, uden at tænke var mine læber på hans, et dejligt langt blidt kys.

Noter: Jeg undskylder for pausen, der sker ret mange ting lige pt🙏🏻

Årene der gik - CityboisWhere stories live. Discover now