Årene der gik - Citybois

Forelsket? - Part 12

Vi var kommet hjem, jeg gik op på mit værelse, jeg havde brug for at tænke alt det her igennem, jeg tænkte over om hvad jeg skulle gøre efter sommerferien, det bliver nok et svært år i forvejen, men med alt hvad der er sket, bliver det nok sværere.
Jeg lå i min seng med høretelefoner på og hørte musik, imens kiggede jeg op i loftet.
Jeg havde ligget der og hørt musik i godt en time nu, jeg satte mig op og kiggede på klokken den var ved at være 18, jeg lagde mig tilbage i sengen da min dør gik op "der er mad om 4 minutter" sagde min mor "okay" sagde jeg en smule nedtrykt.

Vi sad ved spisebordet, jeg spiste ikke rigtig noget, jeg sad bare og "legede" med maden "hva så" spurgte min mor, hun kunne nok godt se at jeg var lidt nedtrykt "ik rigtig noget" sagde jeg og sukkede stille "jo, Vera jeg kan se der er noget!" sagde hun lidt hårdere nu "mhm, det er bare gym, det bliver et svært år" sagde jeg og kiggede hende i øjnene "ja, det bliver ret hårdt, men jeg ved at du kan klare det!" sagde hun og smilte "tak mor" sagde jeg.

Vi spiste videre i stilhed, jeg rejste mig "tak for mad" sagde jeg og satte min tallerken i opvaskemaskinen, min mor svarede ikke, hun smilte bare.
Jeg gik op på mit værelse, jeg tog mine høretelefoner på og satte *can we kiss forever* på, den var virkelig god, jeg lagde mig ned.

Jeg fældede en varm tåre, jeg kunne mærker den glide ned af min kind videre ned af min hals, jeg lukkede stille mine øjne og faldt langsomt i søvn.

Jeg vågnede ved min mor råbte nedenunder, jeg gned mine øjen og tog min telefon, musikken var slukket og mine høretelefoner var ikke i mine øre mere, jeg kiggede på hvad klokken var, den var 21:20 "holy" sagde jeg for mig selv, jeg hørte min mor råbe igen, jeg gik nedenunder og blev mødt af min mor side i sofaen, men ikke alene, hvem var det? "Vera? jeg troede du sov?" sagde hun overrasket "ja, det troede jeg også" sagde jeg træt, hun svarede ikke men smilede bare skævt "hvem er fyrren?" spurgte jeg endelig "bare en ven" sagde hun, de fik øjenkontakt og smilede, han rejste sig op "hej, Morten" sagde han og gav mig hånden, jeg rakte min hånd ud, han tog den og klemte forsigtigt "hej, øhm Vera" sagde jeg med en hæs stemme.

Jeg gik op på mit værelse igen, jeg tænkte ikke rigtig over hvad der lige skete, da jeg kom op tog jeg min telefon, Sofie havde skrevet "Hey sweety, jeg holder hyggedruk, tænkte på om du ville kommer over? <3" jeg svarede selvfølgelig ja, hun skrev tilbage at jeg skulle komme om 40 minutter, jeg satte mig over til mit makeup bord og gjorde noget ved mit ansigt, ikke det helt store, bare concealer, pudder, mascara og lidt lipgloss, da jeg var færdig gik jeg hen til mit tøjskab og tog en denim nederdel og hvid top ud og tog det på, jeg fandt en taske og tog mine vigtige ting ned i den og derefter gik jeg nedenunder igen "jeg tager over til Sofie" råbte jeg, der var ingen der svarede, jeg gik ud i gangen og tog mine hvide sneaks og sorte jakke på, og gik ud.

Jeg gik hen til Sofie, der var ca. 10-15 minutter hen til hende, så jeg er der ca. til tiden.
Jeg var endelig fremme, jeg gik op mod hoveddøren og bankede på, ikke ret lang tid efter blev den åbnet af Sofie, mit smil blev stort "heej søde" sagde hun og krammede mig "heej" svarede jeg inde i krammet.
Vi gik sammen ind i stuen, der sad Anthon, han smilte til mig, jeg kiggede bare koldt på ham, jeg ville helst ikke snakke med ham lige i dag.

Vi satte os hen til de andre, Sofie hentede en mokai til os, vi legede *jeg har aldrig* det var ret hyggeligt faktisk, jeg sad ved siden af Sofie og Maria, og overfor Anthon, han kiggede meget over på mig, jeg prøvede at ignorer der, men det var svært "jeg har aldrig været forelsket i min bedste vens kæreste" sagde Munke, Anthon og Lauge drak, både Sofie og jeg kiggede mærkeligt over på Anthon, han er jo Sofies kæreste? er han forelsket i en anden, og har Thor fundet en ny, eller? mit blik stivnede "jeg går lige ud og pudre næsen, du ved" hviskede jeg til Sofie, hun kiggede bare koldt hen på Anthon og nikkede.

Jeg gik hen mod toilettet og åbnede døren, jeg gik ind og lukkede, lidt efter jeg kom Sofie ind hun havde tåre i øjnene "årh skat, hva så?" spurgte jeg og krammede hende "han kan slet ikke lide mig!" sagde hun og snøftede "selvfølgelig kan han det, det var nok en gammel kæreste Thor engang har haft" sagde jeg, det gjorde lidt ondt "Vera, du er den eneste Thor har været kærester med, han har ikke fundet en ny, han er knust!" sagde hun og gik et skridt tilbage "ahva? kan Anthon lide mig? det tror jeg fandme ikke på" sagde jeg kiggede på Sofie "ha. han kan lide dig!" sagde hun frustrated og gik endnu et skridt tilbage, jeg fik tåre i øjnene, jeg kan ikke klare også at miste flere "nej han kan ik!" sagde jeg lidt højt, hun gik ud af døren og smækkede den bag sig, jeg lod min krop glide ned af væggen, jeg begravede mit ansigt i mine hænder, mens tårerne løb ned af mine kinder.
Jag havde siddet der i  nogle minutter da jg beslttede mig for at tage hjem, jeg rejste mig op og kiggede mig selv i spejlet, min mascara var overalt, jeg tog en vådserviet fra skuffen jeg havde fundet og rettede det.

Jeg tog mig sammen og gik ud af badeværelset, hvor jeg mødte en grædefærdig Anthon, han så helt knust ud, jeg fik øjenkontakt med ham, han sendte et koldt blik, jeg fik tåre i øjnene igen, jeg ikke ikke få mig selv til at efterlade dem sådan "Anthon vent" råbte jeg, han kiggede koldt tilbage på mig "hvad?" sagde han surt og kiggede mig i øjnene mens en tåre røg ned af hans kind "undskyld" sagde jeg lavt, men stadig så han kunne høre mig, han kom helt hen til mig, vi havde en intens øjenkontakt i få sekunder hvorefter han krammede mig, det kram føltes som 10 minutter men som nok kun varede et halvt minut "det er ikke dig der skal undskylde" sagde han og brød krammet.