Årene der gik - Citybois

"Hej mor.." - Part 11

Næste dag
Jeg vågnede ved nogle bankede på hoveddøren, jeg hørte hurtigt at døren gik op og en velkendt stemme, det var min mor, jeg skyndte mig op og tog tøj op, derefter gik jeg ud af døren og hen til min mor og krammede hende "heeej skat" sagde hun og krammede mig igen, jeg sagde ikke noget, jeg puttede mig bare mere ind til hende og smilede lidt for mig selv.
Efter vi havde krammede satte vi os alle sammen ned ved spisebordet, Valentin så ret seriøs ud med hans blik, jeg vidste godt hvad der skulle til at ske, men min mor vidste jo ingenting, ikke engang at det faktisk har ham der slog mig, og ikke bare mig som faldt.
"Hvorfor er du har endeligt?! spurgte jeg smilende "Valentin skrev og spurgte om jeg ville komme forbi, og at du var her" svarede hun.
Vi satte os over ved spisebordet.
"Mor jeg er altså lidt bekymrede for Vera!" sagde Valentin, jeg kiggede over på ham og rynkede brynene "hva så? hvad sker der, da?" spurgte min mor også bekymret nu, jeg kiggede over på hende og ned i mine hænder "har hun ikke sagt det? det med Thor?" svarede Valentin spørgende "øhm? nej, hvad har Thor gjort?" spurgte hun seriøst, jeg kunne mærke hun kiggede på mig.
"Vera forhelved, hvorfor har du ikke fortalt det til mor?" spurgte han spørgende, jeg kiggede op på ham "det kunne jeg bare ik, jeg følte mig så dum og klam!" svarede jeg og kiggede ned i mine hænder igen.

"Hvad er der sket Vera!" spurgte min mor meget bekymrede, jeg kiggede op på hende, jeg mærkede en tåre glide ned af min kind som jeg hurtigt tørrede væk "han slog mig... det var ikke fordi jeg faldt" sagde jeg lidt lavt, hun rejste sig, gik hen til mig og gav mig et stort kram "forhelved Vera, det skulle du ha sagt!" sagde hun mere seriøst, jeg svarede ikke, jeg krammede bare tilbage.

Der var gået nogle timer, og jeg havde fortalt min mor alt, også hvorfor jeg ikke sov hos Anthon i nat, men vi havde bare hygget bare os 3, Nanna var hos en veninde til i morgen sagde min mor lidt tidligere i dag "når Vera, skal vi ikke os køre hjem nu?" spurgte min mor "jo, det kan vi vel godt" sagde jeg og rejste mig fra sofaen, vi gik ud i gangen, tog sko og jakke på og krammede Valentin farvel.

Vi gik ud af døren, ned af trapperne og hen til bilen, jeg satte mig op ved siden af min mor "hvad med gym?" spurgte hun på vej hjem "ja? hvad med det" svarede jeg forvirret "ja går du ikke i klasse med Thor?" spurgte hun frustreret, jeg kiggede over på hende "nej, jeg går i klasse med Anthon, men ikke Thor" svarede jeg, min mor svarede ikke, hun nikkede bare.