Årene der gik - Citybois

Snakken med Anthon - Part 16

Min telefon begyndte pludselig at plinge for sygt, jeg gik stille hen til den, jeg havde 6 ubesvarede opkald fra Thor, fra i nat.. og 21 beskeder fra Thor, Anthon og min mor, min mor skrev bare de kørte forbi Tyskland på vej hjem.
Drengene havde spurgt om hvor jeg var, jeg havde ikke ligefrem brug for at snakke med Thor, i hvert fald ikke lige nu.
Jeg tog min telefon op og ringede til Anthon, jeg tog den helt op til øret "hej Vera, hva så? Hvor er du?" Spurgte han med det samme om, jeg gik fuldstændig i stå, tårnede begyndte igen "Vera? Hvor er du?" Spurgte han igen "Anthon? Det- der er sket noget" sagde jeg lavt "Vera! Jeg kommer hjem til dig nu!" Sagde han, jeg lagde derefter på, tog noget slap af tøj på som dækkede mig fuldstændig og kastede mig i sengen igen.

Det bankede på døren, jeg rejste mig stille op og gik langsomt ud og hen til hoveddøren, det var svært, jeg græd ikke bare lidt, men meget.
Jeg åbnede stille døren, det var Anthon, han åbnede døren helt og sprang i armene på mig "undskyld" hviskede han, jeg lod lidt som om jeg ikke hørte det og smilede bare usikkert til ham.
Vi satte os hen til spisebordet "Vera, hvad skete der i går?" Jeg gik lidt i panik, jeg ville sige at jeg var blevet voldtaget, han ville 100% synes jeg var en klam luder, og gå rundt og sige det til alle "Thor og jeg kom op og skændes, han var ret fuld og ville noget jeg ikke ville" sagde jeg og kiggede ned "Vera, jeg kan jo se det ikke var det eneste der skete" sagde han, jeg løftede mit hoved og kiggede ham direkte i øjnene, han tog i min hånd og gav den et lille klem "av!" Sagde jeg lidt højt uden at tænke mig om, og trak hånden til mig "Vera, må jeg se dit håndled?" Jeg sukkede og rullede stille mit hoodie ærme op, mit blå mærke kom til syne igen "Vera! Er det Thor?" Spurgte han meget seriøst, fuck mit liv tænkte jeg "nej.." sagde jeg stille, jeg havde alligevel ikke mere at miste, det kunne jo være ligemeget, jeg rejste mig og tog min Hoodie af, Anthons øjne blev store og røde "Vera.. hvad skete der i går?" Sagde han med en knækket stemme "det- der kom en mand.. han-" jeg kunne ikke sige mere, jeg brød fuldstændig sammen, Anthon kom hen og krammede mig stort.

"Vera, har du fortalt det til nogen?" Kom det stille fra Anthon "nej, og ingen skal vide det!" Sagde jeg og kiggede seriøst på Anthon "men det er for dit eget bedste, du kan ikke gå med det helt alene, det er der ingen der kan" jeg kiggede på ham og nikkede stille "må jeg?" Spurgte Anthon og vidste 112 på hans telefon, jeg svarede ikke, jeg nikkede bare stille, og derefter brød jeg sammen, igen!
"Hej det er Anthon, min veninde fortalte mig her for ik særlig lang tid siden at.. at hun er blevet voldtaget... her i nat" hørte jeg ham sige før jeg lå på gulvet og alt blev sort.

Mine øjne var tunge, jeg vågnede stille i en seng der ikke var min, jeg kiggede stille rundt og så hurtigt at jeg lå på hospitalet, mit blik stoppede da jeg så min mor med hoved ned i en bog og læste, jeg gav et lille ryk som hun hørte "årh Vera, gu'skelov du er vågen!" sagde hun ret højt, 3 læger kom ind og tjekkede op på mig, jeg fattede ingenting lige der.
"Godt du endelig er vågnet" sagde en af lægerne, jeg kiggede mærkeligt på ham, jeg havde jo ikke sovet så længe, eller?
"Når det ved du ik? Du har ligget i koma i en uge pga noget stress" sagde han, jeg fik en klump i halsen, jeg kunne mærke hvordan tårerne pressede på "hvor er Anthon?" Spurgte jeg min mor "han er på vej, jeg har lige skrevet til ham at du er vågen, han har været her hver dag, han er meget bekymret" svarede hun, jeg svarede ikke tilbage jeg smilte bare igen usikkert, hun ved nok ik hvad der var sket inden jeg kom i koma, jeg husker det tydeligt, men hun spørg nok ind til de blå mærker.
Jeg lå i mine egne tanker da det bankede på døren, min mor åbnede, det var Anthon, han havde den flotteste buket blomster i hånden, bag sig var Thor... jeg kiggede ikke på ham, jeg havde det dårligt med jeg havde været "utro" jeg håber ikke at Anthon har sagt noget "hej Vera, hvor er godt at se dig" sagde Anthon, min mor var kørt hjem for at hente min søster, så hun var her nok først igen om 1 times tid "hej" sagde jeg usikker, han kom hen til mig og krammede mig blidt, han trak sig, lagde blomsterne på bordet ved siden af min seng og satte sig på en stol, Thor kom hen til mig, jeg havde svært ved at kigge ham i øjnene, han kom hen og krammede mig "undskyld" hviskede jeg til ham med en knækket stemme "nej Vera! Det er ikke dig der skal sige undskyld, det er mig!" Sagde han og kiggede ned på gulvet, jeg kiggede op på ham, en tåre blev til to som blev til tre, inden jeg vidste af det græd jeg, ikke bare lidt, nej meget!
Thor kiggede op på mig igen med hans flotte øjne som nu var helt røde, hans kinder var helt våde af hans tåre "hvis jeg bare havde gået efter dig den nat.." sagde han lidt efter meget stille, jeg kiggede over på Anthon som mimede "undskyld" jeg nikkede bare stille tilbage.