B.D.B - Secrets

Kapitel 26

---- Tehrror POV----

Jeg trådte ud fra badeværelset netop som min mobil stoppede med at ringe. Jeg synes nok at jeg hørte noget, men jeg havde ikke reageret på det. De fleste vidste, at jeg stort set aldrig havde min mobil på mig, at dens faste plads var på mit værelse. Så hvis folk ville mig noget, så kom de til mig i stedet for. Jeg gik dog alligevel over og samlede mobilen op fra natbordet. Vishous havde haft ringet flere gange og sendt mig et dusin sms'er. Selv nu tikkede der en ny besked ind.

"Mød mig her. NU." Var alt hvad Vishous havde sendt og jeg klikkede ind på tråden, for at gennemgå beskederne, mens jeg gik mod mit skab. Her hoppede jeg hurtigt i noget tøj, da jeg så at han ville have mig til at møde ham ved Ree's hus. Det måtte være alvorligt siden han bad mig om hjælp, for han havde ikke villet tale til mig eller bare kigge på mig, siden jeg drak fra Ree første gang. Jeg var enig i hans holdning til at jeg var et røvhul. Især fordi jeg havde drukket fra hende igen. Anden gang havde godt nok været Rhages skyld, men jeg havde ikke gjort noget for at stoppe det. Det var bare nemmere med Ree end med en af de Udvalgte. De var bange for mig og deres frygt gjorde bare min Blodløst værre. Gjorde den så meget svære at kontrollere. Men Ree var ikke bange for mig og havde faktisk ikke været det på noget tidspunkt. Forskellen lå vel i at hun ikke havde levet en lige så beskyttet liv som de Udvalgte havde. Ree havde set hvordan den virkelig verden rent faktisk var og havde været en del af den. Hun var vant til alt forfærdelige, der fulgte med i den her verden. Så hun havde ingen problemer med at jeg drak fra hende. I hvert fald ikke fysisk.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg tog form foran Rees hus og gik op ad trapperne til hoveddøren.

"Broder Tehrror, velkommen." Lød en robotagtig stemme, den selv samme som jeg havde hørt Ree snakke med da Rhage havde fået billederne fra husets overvågning op på vores fjernsyn i opholdsstuen, da jeg trådte gennem døren. Ligesom sidst lyste lamperne op på skift, for at lede mig vej gennem huset og stoppede foran en bogreol, der kørte på skinner. Jeg skubbede den lidt mere op, så jeg kunne gå igennem den og den gled automatisk lidt mere i, da jeg slap den.

"Det var ikke dit valg til at tage." Sagde en irriteret kvindestemme som jeg ikke kendte længere inde fra rummet jeg var på vej ind i.

"Du havde ikke tænkt dig at tage det, så jeg gjorde det for dig." Svarede en lige så irriteret mande stemme og da jeg rundede hjørnet, så jeg at stemmerne kom fra en skærm på væggen.

"Vores opgave var at beskytte hende indtil kongen kom for hende og han er her i Caldwell nu." Fortsatte manden på skærmen. De to personer stod i det samme rum som jeg gjorde, men ifølge tidsstemplet i bunden af skærmen var det en gammel optagelse.

"Men han er ikke konge endnu og byen er langt fra sikker. Han kan ikke beskytte hende. At vække hende nu var en fejl og det ved du. Hvis der sker hende noget, er det din skyld." Svarede kvinden og det var først nu at jeg lod mærke til at en ung pige, lå på bordet de stod foran. Den bevidstløse pige så en anelse bekendt ud.

"Så må du lære hende at beskytte sig selv og hurtigt. Hun kan ikke blive her for evigt søster. Hendes liv er derude sammen med hendes bror." Svarede manden tilbage og forlod så rummet, mens kvinden lænede sig ned og kærtegnede pigens kind.

"Jeg vil gøre alt hvad, der står i min magt for at beskytte dig Walesandria. Det lover jeg." Fortalte hun pigen, inden hun selv gik. Og jeg fik et fuldt udsyn af pigen, der lå på bordet, som var foran mig lige nu. Hun var iført en lang kjole, i rødlige nuancer, røde sko, der lige kunne anes og hendes hår var sat op, så det holdt om guldkronen med de røde sten, på plads. Jo mere jeg stirrede på pigen på skærmen, jo mere klart blev det at jeg vidste hvem det var, men jeg kunne stadig ikke placere hende. Skærmen gik så ud og jeg kiggede til den anden side. Vishous sænkede armen med fjernbetjeningen og kiggede på mig med en sammenbidt kæbe.

"Jeg har set det klip for mange gange." Fremtvang han mellem den hårdt sammenbidt kæbe.

"Hvad er det her?" Spurgte jeg og kiggede så for første gang rigtigt rundt i rummet, der var sparsomt indrettet. I midten stod bordet, som pigen havde lægget på, så en mannequin med kjolen hun havde haft på i videoen. Under kjolen stod skoene og på en pude, oven på en piedestal ved siden af mannequinen lå kronen, hun havde båret. På væggen over hang der et maleri af en pige med en gulvplade nede under, der fortalte hvem hun var. 'Prinsesse Walesandria' stod der på den, med kalligrafi. Det var det samme som pigen på skærmen var blevet kaldt, men maleriet var for slidt til at jeg kunne se pigen på maleriet ordentligt. Det prikkede dog stadig til noget i min underbevidsthed, men jeg havde ingen ide om hvad det var.

"Det var her at de skjulte Ree." Svarede han og vreden lyste ud af hans øjne.

"Ree?" Spurgte jeg og kiggede rundt i rummet igen, men der var ikke flere ting at kigge på.

"Prinsesse Walesandria er Ree. De er en og samme person." Sagde han vredt og hans øjne fik en intens glød. Vent Ree var en prinsesse? Prinsesse af hvad? Hvem var personerne på skærmen og hvem fanden var den bror og konge som de havde nævnt. Et blik på Vishous fortalte mig dog at han ikke gad at besvære flere spørgsmål lige nu.

"Du har drukket fra hende, så jeg skal have dig til at spore hende gennem hendes blod, du burde stadig have noget i dit system fra da du drak fra hende. For jeg kan ikke finde hende og efter det her... Hun får sig selv dræbt hvis vi ikke finder hende hurtigst muligt."