B.D.B - Secrets

Kapitel 44

----Ree POV----

Der blev kæmpet på flere fronter nu og Xhex, var den af os, der kiggede bagud en gang i mellem, mens vi kæmpede os mod Blaylock. Blod var begyndt at sive ud fra min ene mundvig, hvilket havde gjort, at vi havde sat farten ned. Nu stoppede Xhex helt op og skævede fra mig til kampen.

"Vi skal have korsettet af." Fortalte hun inden hun gav sig til at skære bindebåndene på ryggen op med sin dolk. Der lød en hvislen og jeg skubbede hende til side netop, som et lignede våben, som det der havde revet min skulder op sidst jeg redde Wrath, susede gennem luften, der nu var opstået imellem os. Vi kiggede begge mod vedkommende, der havde kastet det, som hurtigt drejede sig i luften. Hans bevægelser ændrede retningen på kæden, der så ændrede retningen på våbnet. Det viklede sig om min ankel og han hæv omgående til. Jeg faldt om på jorden, ned på de dårlige ribben og mere blod fyldte min mund, som jeg spyttede ud, mens han hæv mig over jorden. Xhex løb efter mig, men til vores uheld væltede flere Eliminatorer frem fra træerne og afskar hende vejen. Hvor fanden kom de fra?

"John!" Råbte hun og jeg så ham dreje sig i hendes retning, da jeg selv kiggede hen mod ham.

"Ree!" Råbte hun så og jeg så ham skanne området efter mig, mens han blokerede et udfald. Hans øjne landede på mig og han kastede sig væk fra hans modstander. Og lavede et rullefald i min retning, blot for at blive tacklet af Qhuinn da skud fyldte luften. De kom begge på benene og fik kæmpet sig i dækning bag statuerne, der omgrænsede de perfekt udklippede hække, et lille stykke fra dem. Jeg blev trukket videre ned mod den store del af kampen, hvor ejeren af våbnet om min ankel stod. Adrenalinen og panikken væltede gennem kroppen på mig, men jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre, for jeg var ikke i stand til at kæmpe. Min krop og koordination var der bare ikke.

"Jeg har aldrig haft en prinsesse før." Sagde han, med et klamt smil om læberne, da jeg var næsten helt henne ved ham.

"Og det kommer du heller ikke til." Svarede jeg tilbage og spyttede mere blod ud, mens jeg blev trykket tættere på ham. Og det håbede jeg virkelig ikke at han kom til. Det Eliminatoren havde gjort, det han havde taget, var slemt nok. Jeg behøvede ikke mere elendighed til at tunge mig ned. Han trak våbnet fri fra min ankel med et vrid med armen, imens jeg diskret flyttede min arm ned for at beskytte mine dårlige ribben. Hans hånd lukkede sig om min anden arm og jeg tvang mig selv til ikke at røre på mig, mens han fik mig om på ryggen, da jeg havde lægget på siden. Med et endnu klammere smil om læberne lænede han sig ned mod mig og han satte sig mere eller mindre overskrævs på mig. Imens forsøgte jeg at få en dolk til at glide ud, men der skete ikke noget. Hans hænder lagde sig på mine hofter og han gav sig til at bevæge dem som om han forsøgte at massere mig gennem kjolen. Kom nu! Bare en enkelt lille bitte dolk. Bare et eller andet please. Da hans hænder begyndte at glidere længere op ad korsettet begyndte jeg at vride mig under ham. I hans forsøg på at få mig til at stoppe, ramte hans knæ mine ribben og jeg gispede over smerten. Det sortnede nærmest for mine øjne og mere blod fyldte min mund. Og jeg slog fra mig. Vred mig så meget til siden som jeg kunne. Bladet på dolken, der lige pludselig lå i min hånd, skar over hans ansigt og åbnede en flænge på det øverste af hans kind og videre op til hans tinding, så den lige præcis røg over hans øjenkrog. Han hvæsede ad mig, mens han kom på benene og vaklede baglæns. I et disparat forsøg, forsøgte jeg at kæmpe mig på benene. Jeg var næsten helt oppe da jeg skvattede i skørtet og væltede ned på jorden igen. Og dolken røg ud af mit greb. Ud ad øjenkrogen så jeg Rhage løbe i min retningen, men han blev ramt af Xcors le, som skar en flænge i hans ben.

"Tehrror! Ree!" Råbte han og gav sig så over til hans bæst, en ting jeg aldrig havde set ham gøre. Jeg havde kun hørt om hans evne til at gøre det og hold da kæft hans bæst var stort. Xcor flyttede sig i mellemtiden og lod Eliminatorne tage sig af Rhage, mens han selv gik efter Zsadist, der havde haft ryggen til ham. Ham jeg kæmpede imod, eller så meget kamp var der ikke lige over det, havde kommet sig over mit udfald og vendte opmærksomheden mod mig igen. Han greb efter min ankel og jeg sparkede ham i hovedet med den anden. Eller jeg ramte ham kun med det yderste af skoen og ikke med nok kraft til at gøre nogen videre skade. Fuck jeg var så ukoordineret, at jeg ikke en gang kunne redde mig selv, selvom mit liv afhang af det.

"Giv slip dit røvhul!" Rasede jeg og forsøgte at trække mit ben fri, mens han trak mig hen over jorden igen. Jeg kunne mærke hudafskrabningerne begyndte at forme sig. Herligt.

"Vi skulle virkelig have dræbt dig." Hvæsede han og tvang mig om på maven, ved at vride mit ben om.

"Men så ville vi aldrig have vist at kongen havde en søster. Og nu er du min." Fortsatte han og satte et knæ ned på mit højre baglår. Hans ene hånd greb så mit venstre håndled, det som havde lavet dolken og pressede ned, så jeg kunne mærke knoglerne skurre mod hinanden.

"Slip mig." Forsøgte jeg, mens jeg vred mig så megetsom jeg nu kunne under hans vægt. Han ignorerede mig dog bare og førte denanden hånd længere ned over ryggen på min kjole, til han nåede bindebåndene. Jegfortsatte med at vride mig under ham, så meget som jeg kunne og forsøgte at sparkeham med det andet ben, men kunne ikke rigtigt komme til det. Hans vægt holdtmig for meget nede til at jeg havde nok frihed til at komme til at ramme ham.Der lød så en mellemting mellem et brøl og en knurren og jeg kiggede op tidsnok til at se Tehrror komme imod os, med en blanding af at løbe og dematerialiseresig. Så det ene øjeblik ville han komme løbene, så forsvinde, dugge op længerefremme i fuld løb og om igen. Det hele skete så hurtigt efterfølgende. Hanpoppede op et stykke fra os, greb min dolk, forsvandt og poppede så op helt tætpå os, hvor han jog dolken i ham, der holdt mig nede. Jeg så Tehrror'sbevægelse og hørte mandens udbrød, men kunne ikke se det ordentlig. Jeg kunne dogmærke da jeg blev oversprøjtet med blod. Manden råbte mere op og Tehrrorhvæste, inden han så sparkede vedkommende ned fra mig. Tehrror greb så fast imin venstre arm og trak mig op. Skiftede greb og bøjede sig en anelse, så jegtil sidst halvt sad, halvt lå hans arme. Hans røde og skindene øjnene fløj overmin krop og han flyttede mig så lidt tættere på hans overkrop. Hans hugtændervar nede, i deres fulde flængede og de sylespidse ender glimtede rødt. Hansblik var så intenst, at jeg blev nødt til at kigge væk og mit blik landede påmanden, der havde holdt mig nede. Dolken var stykket ned øverst i hans lår, gikvidere op i noget af lysken og spidsen stak grotesk ud fra over hans mavemuskler,som om den sad i det øverste lag af hans hud. Og det blødte knap så meget ligenu, men hæv man dolken ud, så ville han forbløde inden for et par sekunder.