B.D.B - Secrets

Kapitel 30

----Tehrror POV----

Med Jane følgende lige i røven af mig, da jeg nægtede at lade hende fikse mine sår, åbnede jeg døren ind til Vishous' computerrum. De fleste Brødre var allerede stimlet sammen i rummet og kiggede op, da jeg åbnede døren.

"Jeg vil se optagelserne." Forlangte jeg mens jeg trådte over tærsklen.

"Du kan se dem efter jeg har taget kuglerne ud." Kommenterede Jane og jeg rystede på hovedet.

"Jeg vil se dem nu." Sagde jeg, mens jeg kiggede direkte på Vishous og han vendte sig langsomt mod skærmene. Hvis jeg kunne finde ud af at bruge systemet, så havde jeg fandme selv gjort det, men det kunne jeg ikke. Jeg kunne knap nok finde ud af at bruge min mobil, hvilket var grunden til at jeg sjældent havde den på mig. Han klikkede lidt rundt og lænede sig så tilbage, så alle kunne se skærmene. Og hvad der skete ved bagindgangen til klubben, udspillede sig på skærmene. Bagindgangen blev åbnet og man så mig holde døren, mens Ree duggede sig for at gå under min arm. Hun fortsatte hen til toppen af trappetrinene, mens jeg fulgte efter hende og så til mens hun hæv sin mobil frem fra hendes jakkelomme.

"Okay, så jeg skulle skrive til Quinn når jeg skulle hjem." Fortalte hun, da hun stoppede op midt på trapperne bag klubben og tastede løs på sin mobil. Jeg stod stille bag hende og iagttog hende. Og hun tog mig i at kigge på hende. Noget jeg faktisk havde gjort siden jeg stoppede op ved hende på dansegulvet og jeg havde ikke haft lyst til at vedhæfte mig om grunden til det.

"Hvad?" Spurgte hun mig med et halvt smil, mens hun puttede mobilen tilbage i sin lomme.

"Er det på grund af hvad jeg kaldte dig lige før?" Spurgte hun mig, da jeg ikke svarede på hendes første spørgsmål. Som om jeg nogensinde kom til at forklare hende noget som helst, men efter hvad der var sket, så skulle jeg havde fortalt hende noget mere end jeg gjorde.

"Nej." Fortalte jeg hende og jeg havde virkelig forsøgt at bilde mig selv ind, at det ikke påvirkede mig det mindste at hun havde kaldt mig hendes kæreste tidligere. Hun sendte mig et lettere skævt smil og rystede så på hovedet, som om hun ikke rigtigt troede på mig. Jeg troede ikke engang på mig selv, nu hvor jeg så og hørte det på optagelserne. Hun stoppede så hænderne i forlommerne på sin jakke og begyndte at gå ned af trappetrinene igen. Og det var så her skydende havde runget ud i gyden. Det første havde ramt mig øverst på brystkassen i venstre side, alt for tæt på mit hjerte og det næste i venstre skulder. Den eneste grund til, at jeg ikke var blevet ramt i hjertet, havde været fordi jeg havde været på vej ned af trappen og havde trådt ned ad trappen i tide.

"Tehrror!" Ree drejede rundt samtidig med at jeg tumlede ned ad trappen, hvor jeg faldt på røven på asfalten. Elegant som altid. Hun knælede ned, mens min højre hånd pressede ned på skudhullet øverst på brystkassen. Hun rejste sig så op, lige så hurtigt som hun havde knælet ned og dolkene røg automatisk ned i hendes hænder. Hvorefter hun kastede sig ud i kampen mod Eliminatorerne, der kom ind i gyden. Hun havde hurtigt udraderet dem, hurtigt og effektivt, og løb så over til mig igen, nu dækket af deres sorte blod. Selv på optagelserne fra overvågningskameraerne kunne jeg se hvordan mine øjne havde svært ved at fokusere. Blodet flød ud over min højre hånd mens den pressede ned på det ene skudhul og hun løftede den ene hånd, som hun lagde oven på skudsåret i skulderen. Hun pressede ned på det og jeg bed hårdt sammen, mens hun gjorde det.

"Hey." Hendes stemme var knap nok hørlig på optagelserne, da hun sagde det. Hun kiggede undersøgende ned på mit ansigt og brugte så den anden hånd til at vippe mit hoved op med.

"Tehrror?" Spurgte hun og bandede så, da jeg ikke reagerede. En ny dolk gled så ned i hendes frie hånd og hun skar sig hen over det andet håndled. Dolken forsvandt og den hånd, den havde været i, tog pladsen ved min skulder. Hendes hånd, der var smurt ind i mit blod og hvor hendes eget nu flød fra håndleddet, løftede hun op til min mund.