B.D.B - Secrets

Kapitel 20

----Tehrror POV----

Hoveddøren var lukket og metal skøder var kørt ned for alle vinduerne, men da Vishous tog i dørhåndtaget åbnede døren uden problemer. Vi fulgte alle efter ind over dørtærsklen og spredte os ud i entreen. Lys tændte så længere fremme og uden et ord gik Vishous i retningen af det. Han stak sine dolke tilbage i hylsteret og vi fulgte hans eksempel, men vi gik efter ham. Da vi nåede lyset, tændte noget nyt lys længere fremme og sådan fortsatte det, indtil Vishous skubbede en tyk ståldør op. På den anden side stod Ree foran en kæmpe konsol, dækket af sort blod så det ligefrem dryppede fra hende. Lugten af babypuder fyldte rummet.

"Ree." Vishous sagde hendes navn mens han trådte ind gennem døren og hun skævede kort til ham.

"Jeg skulle have vidst at du havde hacket dig ind i systemet." Sagde hun og flyttede blikket tilbage til konsollen foran hende.

"Eliminationerne. Hvor er de?" Spurgte Tohrment, hvilket fik både hende og Vishous til at kigge på ham.

"Alle på nær ham der er døde." Svarede hun og pegede så på noget, der var på den anden side af konsollen og uden for vores syn. Vishous var den der gik hen og kiggede efter, mens vi andre stod i og omkring døråbningen.

"For helvede da Ree." Sagde Vishous, da han så hvad der lå på den anden side. Jeg gik ud fra at det var en Eliminator, men vedkommendes tilstand måtte være knap så... god. At dømme efter Vishous' reaktion.

"Hvad? Han var ikke videre informativ, så det måtte jeg ændre på og han sang som en fugl efterfølgende. De skulle have valgt nogle af de ældre i stedet for. De knækker aldrig." Den sidste del mumlede hun, mens hun begyndte at gå rundt om konsollen. Hun samlede en tablet op og gav sig til at taste løs på den, mens hun gik hen til bordet midt i rummet.

"Deres tilholdssted er lige pt. det her børnehjem. Det nyeste overhovedet har lavet en del masse optagelser, så stedet er fyldt med Eliminatorer." En holografisk udgave af en bygning, som sikkert var et børnehjem, duggede op over bordet. John gav sig til at bevæge hænderne og hun flyttede fokus fra tabletten til ham.

"Okay. Jamen så er der kun en fungerende indgang og udgang. Gør det en hel del nemmere." Hun gav sig til at taste på tabletten igen og en af dørene på hologrammet blev rød.

"Gør hvad nemmere?" Spurgte Vishous og kiggede op hende, men hendes blik var fuldt ud fokuseret på hologrammet.

"Hvad tror du? Jeg angriber det sted, så det er mere et spørgsmål om hvorvidt jeg har back-up eller ej." Med det forsvandt hologrammet og hun begyndte at gå mod døråbningen hvor vi andre stod.

----Ree POV----

Vishous havde villet diskutere med mig om min beslutning til at angribe børnehjemmet, så han var fulgt efter mig gennem huset til mit værelse. Han var dog blevet stående i døråbningen, mens jeg var fortsat ind i walk-in skabet for at klæde om. Jeg havde ikke tænkt mig at give mig og hvad han havde sagt faldt for døve øre. Og han måtte have vidst at det ville ende sådan, for da vi nu stod foran børnehjemmet, var alle Brødrene her. Vi sneg os tættere på den ene dør, som var den eneste ifølge John, som fungerede. Jeg havde ikke spurgt om hvordan han vidste at det var tilfældet for jeg var faktisk lidt ligeglad. De her røvhuller havde brudt ind i mit hus og havde skudt uvurderlige værdigenstande i stykker. Genstande som min familie havde samlet og passet på i årtier. Brødrene havde diskuteret en plan, mens vi havde stået i skyggerne et stykke fra børnehjemmet, men jeg havde ikke lyttet, fordi jeg havde min egen. Jeg var efter lederen og ingen andre. Den Eliminator jeg havde tortureret havde fortalt mig præcis hvor jeg ville finde vedkommende og han var min. Så da døren blev åbnet var jeg den, der var skredet. Jeg løb fra samlingen af Brødre, der ville sprede sig ud og gå slavisk gennem rummene. Vishous bandede over min opførelse, men det ville ikke få mig til at stoppe. Jeg spurtede gennem gangene og op ad trapper til jeg nåede rummet den nuværende leder ville være i. Jeg sparkede døren op, gjorde mine egne dolke klar og kastede dem mod vedkommende. Han var ikke forberedt på min pludselige tilstedeværelse og de to første dolke, som jeg kastede på samme tid, ramte ham. Den ene borede sig ind i hans venstre skulder, den anden i hans højre lår. Ham her var den eneste jeg faktisk kunne tage min vrede ud over, for jeg kunne ikke ligefrem gøre det på en af Brødrene eller kongen. Jeg var rasende over hvad mit liv var kommet til, så den eneste måde at komme af med noget af vreden var ved at lange ud. Hvilket var præcis hvad jeg gjorde. Mig og det nuværende overhoved af elimineringsgruppen kæmpede mod hinanden inde i det lille kontor. Det var en masse af kasten med ting og skubben rundt med møbler. Han overraskede mig til sidste ved satte en hånd på skrivebordet og bruge den som holdepunkt, mens han sparkede mig i maven. Sparket brugte min fart, da jeg havde været på vej imod ham, imod mig og jeg røg baglæns ind i den tomme reol. Heldigvis for mig var den fastmonteret i væggen, for ellers havde jeg fået den ned over mig. Jeg brugte hylderne til at trække mig selv op og jeg hørte skuddet ringe ud, samtidig med at jeg kiggede op. Jeg var stadig ved at få mig selv på benene, så jeg fik ikke flyttet mig for skuddet. En skikkelse duggede op i min synsvinkel og sekundet efter blev jeg tacklet til gulvet, mens skuddet der havde runget ud ramte reolen i stedet. Og det samme gjorde skudsalven, der lød efter følgende. Vishous lå halvt over mig og jeg kæmpede med at flytte ham væk. Da jeg endelig kom på benene, var Eliminatoren væk.

"For helvede da også." Rasede jeg og sparkede til kontorstolen, der fløj ind i den modsatte væg, for så at vælte ned på gulvet.

"Hvad fanden tænkte du på! Vi er et team, så ingen går nogen steder alene." Rasede Vishous af mig og jeg snurrede rundt og kiggede på ham med et hårdt og irriteret blik.

"Men jeg er ikke en del af teamet!" Råbte jeg tilbage og trampede mod døren. Og kørte hænderne ned over mit tøj, bare for at gøre noget. Da jeg nåede trappen, greb jeg fat i gelænderet og svingede mig over det. Jeg landede på gulvet på etagen under med et hørligt bump. Jeg hadede det her. Hadede hvor følelsesmæssigt påvirket jeg blev over Brødrenes tilstedeværelse. Ud af øjenkrogen så jeg en af dem være ved at blive overfaldet af en Eliminator bagfra og jeg kastede en af mine dolke uden at tænke videre over det. Den sank i til håndtaget i siden af dens hoved og ramte derved hjernen, hvilket var nok til at 'kortslutte' vedkommende, så de faldt slapt til gulvet med et bump, der fik Broderen til at kigge sig over skulderen. Jeg var dog videre, inden jeg rigtigt opfattede hvilken Broder det var. En ny Eliminator kom ud fra en døråbning med en pistol hævet og jeg tog et skridt til siden. Greb så fat i pistolen og trak den tættere på. Jeg nikkede så Eliminatoren en skalle da han kom indenfor rækkevidde og dolkede ham efterfølgende i hjertet, mens han tumlede baglæns. Lysglimtet fik mig til at misse med øjnene, men jeg fortsatte stadig ned ad gangen mod udgangen. Og jeg stod der uden for bygningen da Vishous indhentede mig og det var kun fordi jeg var stoppet med at bevæge mig.

"Hvad fanden var det?" Spurgte han og jeg kunne lige akkurat ane de indespærrede følelser i hans stemme. Ikke hvilke følelser det var, fordi han var for god til at skjule dem.

"Hvad fanden var det?" Sagde jeg tilbage og snurrede rundt mod ham.

"Jeg er så fucking træt af det her. Så fucking træt af det lorte løfte min familie gav til den tidligere konge. Så. Fucking. Træt. Af. Det. Her." Med det træk jeg kniven med løftet ud af det skjulte hylster på min ryg og kastede den ind i det nærmeste træ. Ligesom med Eliminatoren fra tidligere sank kniven i, helt ind til håndtaget.

"Det fucking løfte har ikke gjort andet end af tage. Jeg har ingen fucking kontrol over mit liv på grund af noget jeg ikke en gang var født til at give medhold i. Siden jeg er kommet tilbage til Caldwell er jeg blevet kidnappet og angrebet til højre og venstre. Og jeg er ikke en gang rigtigt med i den her fucking lorte krig mellem jer. For ikke at nævne at det eneste sted at jeg er i sikkerhed for alt det her lort, er det eneste fuckingsted som jeg ikke har lyst til at være." Flere Brødre var kommet ud af bygningen og jeg var godt klar over at jeg lød en smule barnlig, men come on! Hvor var mine valg henne i det her? Jeg greb fast om håndtaget på kniven og træk den fri fra træet, med nok styrke til at flække en stor del af træstammen. Træet tippede langsomt til siden, klar til at vælte, mens jeg gik væk fra det og Brødrene.