B.D.B - Secrets

Kapitel 41

----Tehrror POV----

"Hun er ikke klar til det her." Halvt hviskede Mary til Rhage, mens vi stod forsamlet ved hoveddøren.

"Tror du ikke godt, at jeg ved det?" Hviskede han tilbage og jeg skævede til dem. Mary kiggede bekymret op på ham og han kiggede lige så bekymret tilbage på hende.

"Hvorfor gør i så det her? Hun burde ikke forlade borgen endnu." Svarede Mary ham tilbage og Rhage sukkede højlydt.

"Fordi det er det hun vil og for en gangs skyld lytter vi til hende, selvom det er en dum ide." Blandede Vishous sig, kiggede på dem hen over hans skulder. Det gav god mening, men han skulle have forsøgt at stoppe det alligevel. Det her var den værste ide nogensinde og vi havde tænkt os at gennemføre det, hvilket var endnu værre end selve ideen.

"Der er ekstra forbindinger, nål og tråd, og andre småting som hun kunne få brug for. Og det er specielt vigtigt at ingen og jeg mener ingen, tager for hårdt fat i hendes højre underarm. Den er slet ikke healet nok efter vi lagde den skinne ind i hendes arm og i kunne risikere at poppe skinnen ud af dens position. Her." Fortalte Jane højlydt og rakte så Vishous en lille taske, som han tog imod uden at sige noget. Han stak den ind i en af inderlommerne på sin jakke og ruskede jakken på plads igen. Jane og Manello havde lagt skinnen ind i Ree's underarm i håb om at det ville hjælpe med at stabilisere armen når hun løftede på ting og forhåbentlig hjælpe til med at gøre skaden, Eliminatoren havde lavet på armen, god igen. At få det til at heale rigtigt. Vi havde alle fået det fortalt fordi vi nu tog i felten med en, der slet ikke burde komme i felten. Og hvorfor? Fordi Rehvenge havde forslået at vi brugte Ree, for at genvinde noget eller alt den kontrol som Glymeraen forsøgte og havde taget fra Wrath. Det her var ren udnyttelse af Ree og ingen havde fortalt hende det. Wrath og Vishous, som burde have været dem, der sagde noget til hende havde valgt at tie omkring det og bedt os andre om at gøre det samme. Det skulle åbenbart gøre det nemmere for hende og fjerne noget af presset mente de, men det var direkte åndsvagt tankegang fra deres side af. Det blev noget være lort når hun fandt ud af det, for der ville hun.

"Hun er ikke kommet ned i nu?" Spurgte Wrath, da han kom ned ad trapperne og folk rystede på hovedet, hvilket han ikke kunne se. Hvis bare jeg kunne stoppede det selv, nu hvor Wrath og Vishous ikke havde tænkt sig at gøre det, men jeg havde intet at skulle have sagt over hende.

"Nej. Bella er lige gået op for at hente hende. Vi burde ikke gøre det her Wrath. Det er for tidligt for hende. Hun snakker knap nok og hendes blik er for det meste fjernt. Hun er ikke parat." Fortalte Tohrment ham og jeg kunne kun give ham ret. De få glimt jeg havde fået af hende, fortalte tydeligt at hun havde brug for mere tid efter det der var sket med hende. Og måske blev hun aldrig klar til det her. En lille del af mig havde lyst til at finde hende og så låse os inde, for at forhindre alle andre i at få fat på hende. Eller bare låse hende inde på mit værelse, for det var umuligt at dematerialisere sig ind eller ud af rummet.

"Jeg ved det. Tro mig jeg ved det, så hold øje med hende. Hvis hun begynder at vise tegn på at det bliver for meget, så trækker vi os. John, Qhuinn, Blaylock i lader hende ikke ude af syne på noget tidspunkt. Og jeg mener på intet tidspunkt." Fortalte Wrath i et bestemt toneleje og ud af øjenkrogen så jeg John, Qhuinn og Blaylock rette sig lidt mere op. De havde fået en stor opgave, nemlig at mandsopdække Ree. Tohrment og Zsadist, men specielt Tohrment stod for at beskytte Wrath selv. Vi regnede ikke med at der ville ske noget, men vi var forberedt på alt. Der blev ikke taget nogle chancer, med to kongelige medlemmer i felten, hvilket var grunden til at Xhex og Payne også var blevet blandet ind i planerne. De skulle opholde sig i nærheden og være klar ved første tegn på ballade. Det var deres job at få Wrath og Ree væk, så Xhex og Payne havde hver deres køretøj de skulle blive ved. IAm og Trez ville endda være der, for at yde ekstra dækning, hvis der skete noget. Og de ville være i nærheden af mig under mødet, skjult i deres skygger. For hvis jeg mistede beherskelsen, skulle de tage mig ud. Selv vores back-up planer havde fået back-up planer. Ree's sikkerhed var første prioritet eller delte den med Wrath og under ingen omstændigheder kom jeg til at miste hende igen.

----Ree POV----

Bella havde et stærkt greb i min venstre arm, mens vi gik ned langs gangen og hun sendte mig et opmuntrende smil, da vi kom tættere på trappen. Der var så stille, bortset fra vores fodtrin, da vi nåede trappen ned til halen, hvor alle Brødrene ventede og du ville vitterligt kunne høre en nål falde. Og alle kiggede op, det sekund Bella og jeg trådte frem på trappen. Overraskelsen i deres blikke veg hurtigt for en ubeskrivelig intensitet i dem, da hvad jeg havde lært, var beskytterinstinktet, blev vækket. Jeg tog instinktivt fast i gelænderet og brugte både det og Bella som støtte, mens vi gik ned. Under nedstigningen fløj mit blik usikkert over forsamling, hvor det landede på Tehrror til sidst. Selv så langt fra, kunne jeg se hvordan det røde i hans øjne flød mere ud og optog mere plads. Jeg kiggede hurtigt væk og så Fritz stå i udkanten af forsamlingen, stort set skjult af åbningen ind til spisestuen og han duppede forsigtigt sine øjne med et lommetørklæde. Og jeg kunne lige præcis ane flere af husets Doggere stå sammen med ham. Ingen sagde noget, mens vi gik ned ad trappen og da vi nåede ned til dem, slap Bella min arm efter have givet den et lille glem.

"Rehvenge har gjort et imponerende stykke arbejde med kjolen." Semi hviskede Cormia til Ehlena og hun nikkede stolt over hendes Hellrens arbejde. Og det var egentlig det. Efter Cormia havde brudt stilheden, vågnede Brødrene op og Blaylock kom som den første over til mig. Qhuinn og John var lige i hælende på ham og så var vi egentlig på vej ud ad døren. De tre var mine bodyguards for det her og jeg greb Blaylocks arm, da vi satte i bevægelse mod hoveddøren. Jeg var stadig lidt usikker på mine ben, da jeg stadig ikke var healet helt fra torturen og endnu mere på grund af de højhælede sko jeg havde på.

"Please ikke lad mig falde." Mumlede jeg til Blaylock og han sendte mig et skævt smil.

"Aldrig." Svarede han tilbage og jeg skævede kort til Qhuinn som gik på min højre side. Han skævede ligeledes ned til mig og blinkede kort til mig, som for at give medhold til det Blaylock sagde. John gik foran os og vi fulgte så stille med hen til bilen, hvor jeg gled ind bagerst, efter Blaylock. Xhex sad allerede bag rettet og John gled ind på passagersædet, mens Qhuinn satte sig ind på den anden side af mig. Jeg havde stadig virkelig ikke lyst til at gøre det her og jeg følte mest af alt for bare at kravle i skjul i min seng igen. Men jeg missede min chance til at bede om at komme ud, da Xhex startede bilen og satte den i bevægelse. Jeg vred hænderne i mit skød, mens jeg forsøgte at fokusere på alt andet, end det vi skulle til at gøre. For at fokusere på alt andet end noget jeg ikke havde lyst til også selvom det vare var et møde. Jeg skulle egentlig bare stå stille ved siden af Wrath, mens han og Rehvenge forklarede, hvad end, der skulle forklares. Så jeg skulle faktisk bare lege pyntedukke, men jeg havde ikke lyst selvom det var så simpelt det jeg skulle.