Amy's New Life

Over Atlanten

*Billedet skal forstille Amy, alså hun ser ud som Cara<3

Jeg kiggede ud af vinduet, skyerne passerede os hele tiden, det gik virkelig op for mig ar jeg ikke ville komme hjem foreløbig.
Hvad var hjem? Mit nye hjem er ikke et hus i Manchester med lille have og værelse på 10 kvadrat meter.
Ud fra de billeder far stolt viste frem skulle vi nu bo i en mansion i et nybygger kvarter og jeg skulle starte på Flordia State School, 8 klasse.

Gud. Jeg tænkte på Caroline og Emma mine besties vi har kendt hinanden siden børnehaven vi klikkede bare med det samme vores fælles interesse for Barbie dukker og især gymnastik. Vi kom i klasse sammen og vi var altid sammen gennem ild og vand. Vi gik til gymnastik sammen og Star Spring sol vores hold hed vandt Englands Nationale Finale, jeg elskede det mere end noget andet.

Men nu var der ingen Caroline og ingen Emma. Mine forældre havde godt nok sagt at jeg havde fået optagelse i en klub i Florida men det var helt sikkert ikke det trygge hold i Star Springs.
Tankerne gav mig først lyst til at hoppe rundt og bagefter skyllede savn ind over mig.
Men jeg skjulte det, min far havde haft job fyringer mindst 100 gange inden for de sidste par måneder. Ikke fordi han var dårlig som advokat eller noget, der var bare ikke brug for dem lige for tiden, men en dag ringede de og sagde han havde fået en vigtig stilling i USA og på tre sekunder havde jeg sagt farvel til mit trygge liv og nu sidder jeg på en 12 timers flyve tur og glor på de skide skyer der svæver lige derhen hvor de vil.

"Hvad tænker du på skat?"

Det gav et set i mig da min mors varme hånd ramte min skulder.

"ikke rigtig noget"

Jeg var ikke lige den type der talte om følelser det var bare besværligt.
"Ok" nikkede hun og vendte til hendes bog.
Jeg sad i midten af tre sæder min mor læste sjovt nok og min far var vist faldet hen i en dyp søvn. Jeg satte mine høretelefoner i ørene og tændte iPod'en og ud kom Never Be Alone med Shawn Medens..og jeg døsede også hen.

You'll never be alone
When you miss me close your eyes
I may be far but never go....

"Mine Damer og Herre vi vil bede dem om at slå sæderne om og spænde jer for nú lander vi"
jeg slog øjnene op og kiggede over på min far, som gav mig et let smil, Whuuh. Omg jeg følte mit hjerte i min hals det føltes som om vi faldt med 1000 i km/t. Ø

"Bare rolig" min far klappede mig let på låret
" vi lander nu"

Hah bare rolig huh? Jeg følte flyet ville tage livet af mig så jeg klemte bare hård fat i armlænet. For ja selvom jeg er 15 kan jeg stadig godt være bange for at flyve.

Kufferterne på båndet susede hen til alle de ivrige gæster som kastede sig ind som om det galt liv eller død, jeg smilte lidt for mig selv over det mens vi gik forbi. For vi behøvede jo ikke at vente da vi ikke havde pakket kufferte. For sjovt nok kan vores møbler ikke være der. Hah hvor sjovt......

Vi havde haft en flytte vogn til at få køre vores møbler frem, nærmere var de nok sejlet herover det var nu ikke noget jeg bekymrede mig yderlige om.

"Har du lige set den, er den ikke skøn" Min far hev ivrigt i min mor og jeg blev lige vækket fra min lille drømme verden. Min far stof ellevild ligesom et lille barn og pegede hen på et stor grå Station Car.
En rigtige amarikanske familie bil det var bestemt noget andet en den lille røde Fiat derhjemme. Der kunne være 7 i den og den havde et ret stort bagagerum.

"Er det firma bilen?"
Min mor prøvede at få min far til at falde en smule ned, uden held. Min far praktisktalt hev os hen til den såkaldte "drømme bil" jeg spændte mig fast den duftede virkelig af ny bil. Min far tændte bilen og nu var vi på farten endnu en gang, et skridt tættere på mit nye liv.

Jeg var stille hele vejen hjem, mens min mor og far snakkede løs om alt det nye job, hus, skole, fritid, ja det endte ud i af de diskuterede om Amerikanere mon havde den samme mælk. Jeg sagde ikke en lyd men det opdagede de ikke.

Sådan, det var det første kapitel i "Amy's New Life" Jeg håber du kunne lide det. Jeg præsentere lige mig selv:
Jeg hedder Katrine og jeg er 13 år og går i 7. Klasse. Jeg elsker at Skive historier, det er ligesom at komme ind i en anden verden hvor man kan alt. Jeg h
åber i vil læse med

~Katrine