Amy's New Life

Slankekur

Mit åndedrag var tungt da jeg nåede klasseværelset, jeg havde spurtet hele vejen. Fuldt af folks hånlige kommentere. Jeg trådte et par skidt ind, i lokalet. Men selvfølgelig skulle alle vende sig om, inklusiv læren. Der i dagens anledning var en ældre herre. Hr. Montong. Jeg gik langsomt ind i klassen, men bag mig hørte jeg et
Host* host*
Jeg vente mig straks om, og så at det var Hr. Montong. WHAT?! Nu også lærerne. Jeg sank langsommere og længere ned i stolen. Hver gang der kom en elev ind, skulle de lave en eller anden bemærkning på fiske stanken, at jeg blev rødere og rødere i hovedet.
"Ok, så starter vi. Pak mobilerne væk!"
Hr.Montong så rundt på klassen, og vi pakkede pænt mobilerne bæk. Ingen ville have problemer med ham.
Vi fandt matematik bøgerne frem, min lugtede ekstra klamt.
Jeg mærkede noget småt remme mig, jeg folede papir kuglen ud.

Hej, Amy du er smidt af cheerleadee holdet, vi kan jo ikke få et rygte som ludere vel
Mit hjerte sank tungt, og jeg holdte tårnene tilbage. De skulle fanme ikke se mig tude.

"Ja, hvad nu?" Hr. Montong, sukkede dybt og så på en dreng med hånden højt oppe i luften

"Kan vi ikke åbne et vindue, her dufter lidt for HAV AGITGT, til min smag"
Hans hånlige stemme ringede for ørene. Jeg så bare ned i bogen.
Hr.Montong, sagde selvfølgelig ikke noget til ham, og nikkede ja.
Vi havde ikke været igang, i mere end 10 minutter. Før den næste spydige kommentar kom flyvende, jeg var nu ikke kun stinkende, jeg var også en fed so. Sådan forsatte det hele timen. Det var for god sake ikke min skyld at de smed fisk i mig skab.

Mit hovede var tungt, da jeg kom ud af klassen. Jeg forsatte mod udgangen, jeg havde ikke brug for mere totur for idag. Jeg løb bare ud fra gården, busserne var selvfølgelig stadig ikke kommet, så jeg gik ned i byen. Jeg gik mod fitness centeret, og sjovt nok da jeg gik gennem døren, rynkede damen bag skranken på næsen.
"Her"
Jeg klaskede nogle penge, ned i disken. Og hun gav mig pænt et kort.
Godt så,jeg forsatte målrettet hen mod løbebåndet og startede det, hurtigere og hurtigere, jeg pressede min krop til det yderste. Jeg skulle ikke være en fed so. 4 timers løb senere klaskede jeg min trætte krop ned på den iskolde bænk i omklædningen, her var ikke nogen udover mig. Også de ca. 3 andre inde i centeret. Klokken var omkring 14.00. Så de fleste var vel på arbejde og i skole. Men fuck skolen...... Jeg tog hurtigt tøjet at og gik ind under den varme bruser og skyllede alt det sved af, og forhåbentlig fiskestanken. Efter 10 minutters solidt bad. Viklede jeg et håndklæde om mig, og gik ud. Jeg tørrede mig, og hev mit undertøj på igen.

Den store skiggelse i spejlet kom frem. Det var mig. Jeg så ned på mine lår, store slatne og klaskede sammen. Da jeg var i England var jeg en af de tynde piger. Men puhaa jeg lignede en kæmpe frikadelle. Jeg mærkede mit fedt på maven, som bulede frem. Man kunne slet ikke se de muskler der plejede at være der. Jeg blev mere og mere fortvivlet over mig selv, jeg plejede at være helt tilfreds med min krop. Jeg var født med en høj forbrænding og havde altid kunne spise præcis hvad jeg ville, uden at tage meget på. Men nu her ligner jeg en bus,en ko,en kæmpe, en so.
Fra det øjeblik vidste jeg havd jeg måtte gøre. Slankekur.
Jeg fortrød nu at jeg var gået ud af trænings centeret, men det skulle ikke stoppe mig. Jeg gik og gik rundt i byen bare gik og gik, der må havde været gået flere timers for jeg begyndte at se skole elever komme herned. Jeg skjulte mig i parken, for jeg magtede ikke flere bemærkninger. "bing,bing" jeg fumlede hurtigt min mobil frem.

"Hej skat, kommer du ikke snart hjem?"
Shit det var min mor, jeg havde ikke lige tænkt på at jeg altid var hjemme det samme tidpunkt hver dag... Tænk nu Amy!

"Øhm, jeg er hjemme hos en veninde" løj jeg.
"øh, og jeg spiser der" tilføjede jeg"

"Ok, super så ses vi i aften. Er du sikker på du ikke vil til gymnastik" pressede mor på. Men jeg lagde bare på og forsatte rundt i parken.

~Katrine