Timerne gik, Caroline,Emma,Ella og jeg hyggede os vildt meget, vi så OL i gymnastik, jeg havde helt glemt at det var i dag. Vi snakkede og jeg hørte om hvordan de havde det og de hørte om mit liv her i USA. De var her kun i denne weekenden men den skulle selvfølgelig udnyttes på den bedste måde.
"Skal vi ikke tage ud og spise pizza i aften?!" Udbrød Caroline, jeg så Emma give hende et ordenligt puf i siden, hun hentyde selvfølgelig til mig og mine problmer, men nej ikke i aften. Jeg ville det her, jeg følte mig klar til at spise ude. Uden at bekymre mig hvad andre mente om mig og min størrelse.
"Det fint med mig" smilte jeg mens de andre så undrede på mig men smilte hurtigt.
"Super" råbte Caroline.Vi tog bilen hen til restauranten, min mor kørte os men hun ville spise et andet sted, men kom og kørte os hjem, Ella blev på hospitalet, det var også ok for jeg ville gerne have lidt tid med kun Emma og Caroline. Inde på restauranten duftede der af mad. Meget mad, og italiensk mad. Jeg følte lidt ubehag men Caroline hev os hurtigt hen til et bord.
"Hvad, ønsker de damer?" Tjeneren spurgte os høfligt.
"3 magaritaer" og 2 colaer og en Zero.Godt nok spiste jeg pizza men at drikke sukker var ikke lige mig.
Mens vi ventede på maden sad vi og snakkede.
"Hvordan går det så?" Emma spurgte lidt usikkert, sikkert på hvordan jeg ville reagere.
"Det går bedere end før, men jeg er nervøs for at skulle tilbage til skolen" sukkede jeg.
Jeg fortalte dem alt om Julia,Harry,Jamie,Tanja og Daniel. De forstod godt hvorfor jeg var nervøs. Men de bakkede mig selfølgelig op i at få det bedere."Nu kommer maden" udbrød Emma.
En stor pizza blev stildt foran mig, og jeg kunne mærke panikken.
"Bare rolig, bare spis langsomt" Caroline smilede beroligende.
Jeg tog den første bid, og tyggede langsomt, det var virkelig længe siden jeg havde fået pizza, jeg havde helt glemt hvor godt det smagte. Det var ok nu, vi hyggede og spiste pizza. Jeg fik spiste en fjerede del, før at jeg følte mig mæt. Jeg havde gjordt det godt.
Mor var glad for at høre at jeg havde spist pizzaen og vi sad alle og sang højlydt til radioen på vej hjem.
Emma og Caroline boede på et hotel i nærheden så de sagde farvel ved 12 tiden og og hjem.
Den aften sov jeg bedere end i lang tid.Da Caroline og Emma rejste hjem, var jeg knust, men jeg havde lovet dem at fokusere på at få det bedere. Og det var mit mål.
Ring,ring*
Jeg snuppede hurtigt telefonen det var far, var det sket nu?
"Hej?!"
"Hun har født nu" far lød så glad. Jeg gik hurtigt ned på fødegangen. Alså jeg hvad jo allerede på hospitalet, da jeg kom ind på stuen sad det sødeste syn, min mor holdte en lille baby. "Du har fået en søster" mit smil voksede 100 gange, hun så virkelig sød ud og meget lille."Må jeg holde hende?" Spurgte jeg, mor nikkede og jeg gik tættere på for at få hende op i mine arme. Hun vejede meget lidt og var lyserød i huden.
"Hvad synes du vi skal kalde hende?" Mine forældre så begge på mig, ville de have jeg skulle vælge?? Jeg tænkte mig godt om. Liv.
"Liv. Sagde jeg, "Liv for livet, for at minde om alt det gode her i livet" min far begyndte at græde han var så rørt, han krammede os alle tre, men så begyndte Liv at græde."Shsss" forsøgte min mor, og fik Liv til at sove. Ella kom og så Liv, alle der så hende synes hun var enormt sød, hvilket hun var. Som ugerne gik, skulle jeg snart i skole. Jeg var nu kommet hjem, med et BMI på 17.4. Alså undervægtigt men acceptabelt fordi jeg altid havde været til den tynde side. Sjovt at jeg skulle sige det.
Men alså i morgen skulle jeg starte i skole igen, jeg havde selfølgelig fuldt med i undervisningen på hospitalet, jeg er et engle barn I know, I Know. Ej ahaha men jeg var simpel hen ved at dø af nervøsitet, skolen havde lovet at sørge for st ingen generede mig men alså de vidste jo Ingenting.
~Katrine
YOU ARE READING
Amy's New Life
Teen FictionDenne bog handler om Amy, som flytter hele vejen fra England til Florida. Hun starter på en ny skole, får nye venner og bliver forelsket. Men livet er ikke altid en leg, og Amy må kæmpe med mobning og anoreksi.