Amy's New Life

Ikke inviteret

"Amy! Amy!" Harry,Julia,Mike, og Jamie kom løbene hen til mig.

"Okay, hvad brænder?" Spurgte jeg grinene. Efter de havde fået vejret sagde Julia
"Har du ikke hørt det?" Julia kiggede på mig med et udtryk som om at jeg levede under en sten.

"Øh" Fik jeg fremstammet for jeg var lidt lost.

"Er du ikke inviteret til Tanjas fest på fredag?"
Jeg tror det gik op for hende at jeg tydeligvis ikke havde hørt noget om festen eller var inviteret.

De andre så lidt på hindanden, Mike hviskede noget med undskyld,men han kunne jo ikke gøre for at Tanja havde set sig sur på mig.
"Jeg snakker med Daniel han kan sikkert overtale Tanja" Harry klappede mig på skulderen som om det nok skulle gå, jeg vidste ikke om jeg var ked af det eller bare ligeglad?

Alså Tanja kunne ikke lide mig af en åndssvag grund, eller grunden var ikke åndssvag det var jo Daniel. Men jeg kunne aldrig stjæle en andens kæreste det er bare no go.

Det blev frokost og den sædvanlige gruppe samlede sig om bordet med hver vores bakke mad og kastede sig nu over den som de vilde dyr vi var.

"Øhm" vi så alle op og der stod Tanja og Daniel.
Tanja lignede en der havde spist citroner til morgenmad, mens Daniel bare stod med sit afslappede smil på læberne, Daniel puffede til Tanja som rømmede sig igen
"Undskyld jeg ikke inviterede dig, du må gerne komme til festen"
Wow, det havde jeg ikke regnet.

"Tak" sagde jeg, men hun vendte sig bare om og hev Daniel med. Da de var gået udbrød de andre i nogle voldsomme grin, så det meste af kafeteriet vendte sig om.
Da de var faldet lidt ned, sagde Mike
"Så du lige hende hun lignede en der var blevet trampet ned af en elefant" De andre begyndte at grine igen, jeg sad bare for det var vel lidt mig der blev ydmyget eller nej?

De grinede af Tanja men det var jo bare fordi hun ikke havde inviteret mig.

Oppe ved tavlen plaprede fru. Adams om nogle ligninger eller noget, jeg var bare fanget af at stirre på Daniel han sad foran mig, og matematik var det eneste fag jeg havde sammen med ham uden Tanja.

"Hvis Amy gider stoppe med at dagdrømme, kan du jo lige svare havd ligningens X værdig er"
Hele klassen vendte sig om mod mig og mit ansigt blev ild rødt.

"De-t, d-et øh er......" Arrgh tænk dig nu om Amy du er god til det her, der kom intet frem, åh tak hjerne.

"Det er 35!" Udbrød Daniel og så derefter om til mig og smilte.
"Tak, Amy" sagde fru. Adams med ekstra tryk på Amy, Daniel så lidt ned i bordet.

Nu ringede det. Jeg mærkede en hånd på min skulder og je ventede mig om og så lige ind i de smukke blå øjene som tilhøre Daniel. Stop det Amy! Jeg kiggede bare ned i gulvet så jeg ikke blev distraheret så meget,

"Du må undskylde det med festen, jeg ved ikke hvad dig og Tanja har mod hinanden men jeg vil gerne have du kommer"
Jeg blev ved med at kigge ned.

"det gør ikke noget, og tak" mumlede jeg og smuttede hurtigt ud af døren.

Så, har Daniel følelser for Amy og omvendt, og gad vide hvordan feste. Går?

Tak fordi du læste med

~Katrine