Amy's New Life

Frokost på toilettet

"Alså hvis jeg tager de 4 første kan du jo, tage de sidste 3"
Han havde tydeligvis ikke lyst til at arbejde sammen med mig, så hvis vi delte arbejdet op kunne det vel gå?.... Men nej, tror om igen Amy
"Du kan fucking selv lave det luder" vrissede han ondt.
"Stop med stå kalde mig det!" Jeg var ret pisset af. Men Joan rejste sig bare og gik over til Daniel og Tanja og hviskede et eller andet til Tanja som smilede ondt over til mig, og her sad jeg med ingen gruppe og en masse matematik... Skønt.

Spisefrikvarteret:
Jeg gik alene hen til cafeteriet, alle andre gik to og to, eller i større klynger. Folk blev ved med at stirre på mig.
"uhm, det der tak" sagde jeg og pegede hen på en gryde med noget kødsuppe. Drengen bag ved gik i klassen over mig, og arbejde åbenbart her for at tjene lidt ekstra penge. Løftede øjenbrynene og så på mig.

"selvfølgelig fede" sagde han i en tone som om han talte til dronningen, men brød så ud i grin, og det vil også sige at alle 20 elever bag mig gjorde det samme. Jeg tog min bakke og løb ud af salen, væk,væk fra alle. Jeg fandt først ro ude bag handikap toiletbåsen, her lod jeg tårnene få frit løb. Hvorfor skulle alle være efter mig?
Jeg ved godt jeg lavede fejl, men for guds skyld, er jeg altså også et menneske. Jeg sad på her hele frikvarteret. Det gav et set i mig da klokken ringede jeg hældte suppen ud i toilettet og skyllede ud, jeg havde ingen lyst til den, efter det drengen kaldte mig. Lidt efter lidt stoppede lyden af fødder på gangen, timerne var godt igang. Men jeg havde ikke tænkt mig at gå til historie. Jeg gik ud af den store dør, og hoppede på den nærmeste bus, buscheføren så lidt forundret ud da der var mindst 4 timer til at vi havde fri.
"Jeg er syg" svarede jeg kort. Og han nikkede bare forståelig og jeg slog mig ned på et af sæderne.

Jeg låste døren op, jeg var heldigvis alene, for mine forældre var på arbejde til 18.00. Jeg løb op på mit værelse, og smed tasken på sengen. Jeg begravede fortvivlet mit hovede i hænderne, det her måtte være enden på livet. Ej nu overreagere du Amy, det positive sind i mit hovede talte. Og blev enig om at det sikker kun var denne uge hvor folk to lidt på vej. Og næste uge ville de havde glemt det. Tanken gav mig lidt ro, klokken var stadig kun 10.30 så jeg besluttede at løbe en tur. Det plejede at give mig ro hvis jeg var ked af det eller noget. Jeg gik ud på badeværelset, og skiftede til løbetøj. Vinden i mit hår,gjorde alting behageligt, mit tempo var godt og jeg kunne forsætte længe, rundt om gadehjørnerne og ind i en lille park. Jeg var den eneste på vejen. Jeg havde løbet et par runder, og jeg kunne mærke min puls og jeg havde sved på panden. Min mave trak sig pluslige sammen, jeg var virkelig sulten. Jeg havde jo også smidt min frokost ud, jeg gøs lidt ved tanken om frokost episoden, så jeg skyndte mig at løbe hjem. Der kunne ikke vare længe før der kom flere. Da jeg nåede hjem, gik jeg ud i køkkenet, og styrede lige hen mod køleskabet, hmmmm. Kender du det, med at køleskabet er fyldt men alligevel er der intet der ser rigtigt godt ud?? Sådan har jeg det ihvertfald.

Jeg smækkede lågen i, og vandrede hen til nogle skuffer og kiggede lidt på dem. Men det var kun havregryn,knækbrød, og nogle kiks. Jeg greb en kiks og begyndte at tygge lidt på den. En sød smag bredte sig i munden, den smagte nu meget godt men det kunne ikke rigtigt nytte at jeg kun fik kiks. Så jeg besluttede at lave en Sandwitch. Jeg to, to skiver toast og ristede dem, puttede tomat,salat, og en Skive skinke oven på. Bagefter satte jeg mig ned ved bordet, mhhm. Den smage skønt, jeg hentede mine skolebøger og gik igang med lidt lektier selvom jeg ikke vidste om vi havde noget for. Så jeg lavede bare et par opgaver.

~Katrine