Amy's New Life

Som et nyt liv

Jeg kunne godt lide duften på mit værelse, skørt men når man ikke har været hjemme i noget tid er det bare dejligt at dufte sit hus. Jeg sad i vinduskarmen med vinduet åben og læste. "How to kill A Mockingbird" skolebog...... Men ja, jeg følte jeg var kommet langt. Engang ville jeg havde hoppet ud af vinduet, uden at blinke. Men lige nu nød jeg den friske luft i den kølige aften.

Skole
Mit hjerte pumpede for fuldt ud, bilen kom tættere og tættere på skolen. Sidste gang jeg var her var jeg nær død, og alle folk hadet mig.
"Vil du have jeg går med ind?" Mor spurgte mig forsigtigt, men jeg rystede på hovedet. Jeg var stærk nok til at klare dette selv.
Der var stadig et par kilometer, eller ihvertfald nok tid til at tankerne om de ville synes jeg var fed dukkede op. Jeg havde taget på, men som lægen sagde var jeg "fit" nogle gang ville jeg give hende ret. Man kunne skimte musklerne på min mave, ikke som sixpack men stram. Jeg viftede tankerne væk, for nu var vi her.
"Vi ses" mumlede jeg til mor og krammede hende. Tasken føltes lang tungere end da jeg pakkede den imorges. Jeg gik langsomt op mod døren, det føltes som første skoledag. Men nu vidste jeg i det mindste hvad jeg gik ind til.

Der var en masse elever der strømmede ind, ikke lige nogen dee jeg kendte.
Jeg var 2 meter fra min gang, og nu begyndte folk at vende deres hoveder. Det er lige det, de populære får opmærksomhed for at være "fantastiske" i folks øjne. Men jeg var før dømt som "freak" freaks får kun negativ opmærksomhed som æbler eller fisk i fjæset. Men denne gang var ingen af delen, folk gloede overrasket som om, var hun ikke død? Eller sådan noget. Eller hvorfor kom hun tilbage? Andre kiggede ned i jorden, de ansigter kendte jeg alt for godt. Bestemt ikke venner.

Jeg gik hurtigt ned til mit skab, jeg kunne stadig føle alle øjnene på folk som havde været mim fjender eller venner. Hvis jeg åbnede skabet ville der sp falde skrald ned? Jeg tænkte hurtigt og besluttede mig bare for at rive det op, et rent skab med få bøger i, puhaaa. Jeg lagde min taske og tog bøgerne til første time op.
"Amy!" Hørte jeg, en råbe. Det lød ikke ondt, men jeg skyldte ikke nogen nået. Jeg var bange. Så jeg lukkede skabet og flygtede ind til matematik. Ærgeligtalt ved jeg ikke om det var bedere for inde i klassen sad. 'Slænget" alså Jamie,Harry og Julie.

Vi stirrede på hindanden i noget der føltes som 10 minutter men sikkert ikke havde været mere end nogle sekunder. Jeg satte mig bare over i et hjørne, jeg ville nok være nød til at snakke med dem før eller siden. Men ikke lige nu. Jeg skimtede over klassen, Tanja sad bagerst i hjørnet og plejede sine negle og lagde læbestift, hun ventede sikkert på Daniel så de rigtig kan side og råsnave igennem timen.

"Ah,ah,ah" jeg vender mig mod døren og ser en meget forpustet Daniel. Han har helt røde kinder, og hans øjne ser intense ud. Nej Amy bare nej, jeg vendte mig om jeg havde ikke lyst til at se på ham. Men jeg kunne ikke benægte overfor mig selv at han ikke bare var en smule lækker at se på.....suk

Jeg var helt i min egen verden, da en stol skramlede ved min side.
"Er det ok jeg sidder her" og der så jeg lige ind i Daniels øjne, igen,igen.
I princippet havde han sat sig ned, jeg havde ærlig talt ikke lyst til at han sad der. Kunne han ikke bare sidde hos Tanja? Hvad var han lige ude på.
"D-et,Øhm" jeg fik ikke at sagt noget, før læren kom ind og vi skulle finde tingene frem.
"Så, idag er der gruppe arbejde... Side 56. I finder selv gruppe"
Og så satte vores lære sig over i hjørnet og startede på sin avis.

Øv, hvad skulle jeg så gøre. Der var ikke nogen der gad at være i gruppe med mig, eller som jeg gad at arbjede med. Jeg begyndte at finde min bog frem, men så blev jeg hevet ud af klassen, det må havde set ret sjovt ud. Sådan med min bog i den ene hånd, og trukket hele vejen ned af gangen.
"Hey!" Råbte jeg og prøve at sparke mig fri"
"Av, fuck du sparker hårdt" hænderne slap mig og jeg landede på gulvet, en del forvirret.
Over mig stod Julie,Harry og Daniel. Harry stod bøjet med hænderne foran hans 'personlige del' . Ups jeg havde vidst sparket hårdt, men alså hvad havde de regnet med når de nærmest kidnapper mig.