Amy's New Life

Storesøster?

Endelig var det fredag, dagen for Tanjas fest, først skulle jeg lige klare matematik test, også skulle jeg gøre mig klar med  Julia.
Vi havde været ude og købe nye kjoler og makeup, vi skulle være så lækre mente Julia åbenbart.

Hun havde snakket hele ugen om at hun ville tage næste step med Harry. Jeg syntes måske det var lidt tidligt, de havde ikke været sammen særlig længe. Men jeg støttede selvfølgelig op om Julia, hvis hun var klar og han var er det jo fint.

Jeg fik mere og mere lyst til at være sammen med Daniel, men nej regler er regler. Man tager jo ikke en andens kæreste uanset hvor stor en bitch personen er.... Host*...Tanja.... host*

"Så nu er timen slut, kom op og få jeres test" meddelte læren. Og vi gik op og fik en kuvert.
Jeg rev den op, og et stort flot A+ kom frem, jeg var så stolt. Jeg havde virkelig brugt tid denne gang
"Godt gået" smilte vores lære.

Jeg marcherede stolt ind i huset med papiret foran mig.
"Hey, Mor Far?" Råbte jeg, jeg satte tasken i gangen og gik ud i køkkenet, de sad begge to derude.

"Er der noget galt?" Jeg blev ret nervøs de sad normalt ikke så stille.

"Sætter du dig ikke lige ned skat? Vi skal lige fortælle noget"
Mor rykkede en stol ud til mig, og jeg satte mig ned.

"Alså skat, vi vil bare fortælle dig at du skal være store søster, jeg er gravid med en pige" Min mor og far sad der med store smil og min mor klappede på hendes mave.

Jeg gik helt i stå, jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg følte, jeg havde jo altid været enebarn og havde haft min mig og far for mig selv, de havde aldrig snakket om at de ville have flere børn, min far sagde det var så fantastisk da jeg kom til verden, var jeg ikke nok længere?

"Glæder du dig ikke" Far så lidt nervøs ude.

"Jo, jeg er meget glad tillykke" Jeg gav dem begge et hurtigt kram, jeg var stadig lidt rundt på gulvet.

"Øh nå men pigerne venter, jeg må se at komme derover" Jeg pakkede kjolen ned i tasken.

"Hav en god fest skat, drik ikke for meget, og knus nu ikke for mange drenge hjerter" råbte Far efter mig.

Jeg ville have grundet ellers af hans lille joke, men jeg følte mig som en ballon som var punkteret. Mærkeligt...... Jeg håber festen får mig i bedere humør. Jeg har bare lyst til at glemme alt.

På vejen hen til Julia kunne jeg føle et par tåre finde vej ned af mine kinder, hvad gik der dog af mig? jeg brude være glad på deres vegne. Men jeg var deres datter og jeg ville ikke have en ny lille unge til at stjæle mine forældre.

Det er barnligt jeg ved det, jeg vil bare ikke mindste min mor og far, men de virkede så lykkelige så jeg må vel bare leve med det, det er jo deres valg, men bare tanken om at de har haft..... Øh..... Ja du ved nok vad jeg mener...... Det er bare klamt, specielt i deres alder, Klamt.

Hej, håber i nød kapitlet. Jeg tager på ferie nu, men prøver at skrive imens. Hej,Hej god sommer

~Katrine