Amy's New Life

Vodka

"Så er jeg hjemme!!!"
Døren smækkede og det gav et set i mig, så jeg nær havde fløjet op gennem loftet, det var bare min mor der kom hjem.
Hun kom ind og gav mig eg stort kram.

"Hej skat, hvordan gik skolen"
Et typisk spørgsmål.
"Det gik fint"
Løj jeg, med en stor klump i maven.
"Godt, vi køre om lidt, hen til hallen så gør dig klar"
Mor smilede og skyndte sig ud i køkkenet, sikkert for at gøre noget mad klar til far.

Shit, jeg havde glemt alt om gymnastik, Jamie var jo derhenne. Jeg blev mere og mere anspændt, hun ville ikke engang se eller tale til mig idag. Jeg hev langsomt sportstøjet ned i min taske, og da mor dyttede med bilhornet, traskede jeg langsomt ud mod vores bil.
"Er der noget galt?" Mor så på mig med meget bekymrede øjne, vi var allerede udenforan hallen, og jeg havde ikke sagt et ord hele vejen. Vi plejede altid at snakke om et eller andet, men selvfølgelig sagde jeg nej. Og skyndte mig ud af bilen så hun ikke blev alt for mistænksom.

Hallen:
Jeg skyndte mig ind af døren, og så at mors bil kørte væk, jeg var alene i forhallen jeg gik ind i omklædningen. Der var kun 2 andre, som jeg ikke lige kendte. Jeg smilte bare, men de kiggede straks den anden vej. Hørte de mig ikke? Eller lod de som om de ikke så mig. Jeg skiftede hurtigt mit tøj, og gik ind i salen. Jeg kunne godt huske en del fra sidste gang. Men Stemningen var meget anderledes, hver gang jeg gik hen til en gruppe vendte de sig om eller gik. Jamie måtte havde sladret, for ingen af de her piger var med til festen. Jeg kiggede rundt og skimtede noget sort hår svinge sig rundt i en vejrmølle. Jeg marcherede lige hen til hende, for nu var det alså nok.

"Helt ærligt Jamie, jeg ved godt det var dumt. Men helt ærligt det her er ikke fair"
Jeg så bedene ind i Jamies øjne som stirrede på mig. Jamie var en god hjertet person det kunne jeg mærke helt fra første gang vi mødtes. Hun så først med lidt medlidenhed på mig, og jeg troede hun ville tilgive mig, men så kom Sasha, hende jeg mødte sidst som havde været så venlig mod mig. Hen til os.

"Kom Jamie" hun greb Jamies arm og træk hende med, "du skal ikke omgås med den luder" Jeg kunn mærke tårnene presse på, jeg ville bare ikke græde her. Alt det her var ydmygelse nok. Jeg løb af hallen, og ud helt udenfor. Jeg ville aldrig komme mere, jeg løb og løb. Mor ville først hente mig om 1 og en halv time, jeg kunne gå hjem på den tid. På vejen blev jeg blændet af en tankstation, uden af tænke over det lagde jeg en flaske vodka på betalingsbåndet og betalte. Vodkaen var som sidste gang sød. Den dæmpede tristheden, jeg følte mig fri. Jeg drak ikke hele vodkaen, jeg kunne stadig gå hjem. Men jeg slingrede vist en smule. Men hvor var det en dejlig følelse. Jeg satte mig på en bænk og tog en slurk til. Hvad var det nu jeg var ked af det over??? Jeg var glad var jeg ikke? Men Gud hvor min øjenlåg var tunge, alt blev langsommere mørkt.

*Ding,ding,ding* Jeg slog langsomt øjnene op, men med et ryk satte jeg mig op. Og hev mobilen frem, jeg så på displayet det var mor. Havd var klokken lige? Og hvad lavede jeg er, og hvorfor gjorde mit hoved så ondt????
"Skat hvor er du? Jeg holder stadig udenfor hallen?!!"
Mors skingre stemme gjorde ikke ligefrem mit hovede bedere, men langsomt begyndt jeg at huske hvad jeg havde lavet.

"Øhm, jeg kørte med Jamie. Undskyld jeg ikke ringede"
Der gik en lang pause, hvor mor brokkede sig om at jeg godt kunne havde ringet og hun havde tusinde bedre ting at give sig til. Nårh ja sikkert sit nye barn. Men at hente sin ældste datter fra sport var åbenbart for hårdt, hva?? Jeg var godt gal og knaldede røret i. Og nu skulle jeg så bare hjem før hende, heldigvis var der ikke langt nu. Så jeg løb så godt jeg kunne.
Endelig så jeg vores hus, og jeg løb ind af døren og styrtede op på mit værelse hvor jeg låste mig inde på badeværelset og græd, igen. Jeg hældte det sidste vodka i mig og faldt i søvn, i det fjerne kunne jeg høre mor og far snakke. De gav ikke engang et shit, om havd jeg lavede de var ligeglade med mig. Fuck dem.
~Katrine