The Babystitter Job.

Kapitel 17

Vi gik hen ad skolegården, jeg kunne se drengene ''Okay, Stina kan du huske hvad du skal gøre?'' Spurgte jeg, hun nikkede. Vi havde aftalt en lille ting hun skulle sige til dem, mens hun gik mod dem, skyggede jeg over dem for at ikke skulle angribe eller noget andet. Jeg kunne se hun begynde at råbe ad ham, men jeg kunne ikke høre noget af det, jeg vidste der var noget badass inde i hende. Jeg grinte lidt over tanken, hun var endelig blevet færdig med at skælde drengene ud, men inderst inde vidste jeg godt de ikke ville stoppe med de ting de allerede gør, Stina begynde at gå over mod mig og stilede ved mig ''Så har jeg fået mine tanker ud'' Sagde hun, vi grinte begge af det, jeg kiggede mod slænget de så ikke glade ud, de begynde ligeså stille at komme nærmere på os ''Stina de kommer den her vej, kom vi skynder os mod skolebussen'' Hun nikkede og vi begynde ligeså stille at små løbe hen mod busserne ''Jeg er ret bange nu'' Sagde Stina, hun måtte ikke være bange! ''Stina de kan mærke de gør dig bange, så vær så kold du overhoved kan overfor dem'' Svarede jeg hende, hun nikkede og sukkede dybt.

Da jeg var kommet hjem, gik jeg ud i køkkenet og tog et æble og smuttede op på mit værelse. Jeg gik mod mit skrivebord og satte mig, og tænde min MacBook. Jeg gik ind på Facebook og Skrev og spillede, da jeg havde spillet i ca. 15 min poppede der en besked op fra, Kyle Knight.
Kyle: Det var ikke særlig smart det din veninde gjorde i dag, bare rolig vi skal nok få hævn.
Stella: I skal bare holde jer væk, ellers melder jeg jer.
Jeg ved ikke om man kan melde nogen for at mobbe? Men jeg håber det vil få ham til at stoppe.
Kyle: Jeg har kontakter Stella Martinez, mig kan du ikke skræmme.

Han skræmmer mig. Han skræmmer alle som ser hans dårlige side, der er noget som jeg ikke har fortalt jer Kyle og jeg var bedste venner da vi var ca. 5 men da han blev en mobber gad jeg ham ikke mere, han ville ikke lade mig gå så han truede mig med ting, som f.eks. han ville sladre til min mor, altså det lyder dumt men vi ligesom kun 5-6 år.
Jeg lukkede min skærm i og sukkede, jeg vil gerne gå en tur, skal jeg spørg om Brook vil med? Sure Why not.
Jeg tog min mobil og skrev til ham.
# Hey Brook, vil du med ud?
Sendt, nu skal jeg bare vente på han svare, Suk. Men det tog heldigvis ikke så lang tid før han svarede.
# Klart, kommer om 10 min.
Jeg håber ikke det bliver akavet, især fordi vi har slået op. Jeg gjorde mig klar og fiksede min makeup, bare fordi vi skal udenfor betyder det ikke jeg ikke kan gøre mig fin, jeg tog noget lidt varmere tøj på fordi det ca. er 12 grader udenfor, jeg gik nedenunder får at tage mine sko på, så nu ventede jeg bare på at Brooklyn ville komme, men nu hvor han er så langsom kan jeg ligeså godt gå ham i møde så det gør jeg.

Det var hunde koldt udenfor, næsten så mine hænder fald af – Heldigvis havde jeg taget mine vanter med, jeg kiggede på min jakke, en lille hvid ting var faldet på mig, jeg kiggede op mod himlen og så mange andre hvide ting faldt, sne. ''Det sner, jeg tog mine hænder ud af vanterne og fangede nogle snefnug ''Hygger du dig?'' Spurgte en stemme, og jeg kunne hel sikkert genkende den stemme, Brooklyn. Jeg vendte mig mod ham ''Det sner, selvfølgelig hygger jeg mig'' Svarede jeg, med en 'Duuh' stemme, han nikkede og kom tættere på mig ''Skal vi gå, eller vil du blive ved med det der?'' Grinte han, jeg kiggede på ham ''Okay, vi går'' Han grinte og tog min hånd og begynde at gå. Åh nej, kan i huske da jeg bad til det ikke ville blive en akavet gåtur? Det her er starten på en meget lang tur, men sød er han.
Vi har gået i ca. 10 min, og ingen ad os har sagt noget, ordet akavet var skrevet over det hele. Så jeg tænkte om jeg skulle starte med at afbryde stilheden ''Så, hvordan går det?'' Spurgte jeg, det er det mest akavet spørgsmål man kan komme med, han trak på skuldrende ''Fint vil jeg tro, hvad med dig?'' Gentaget han, jeg trak på skuldrende ''Fint vil jeg tro'' Efterabede jeg, han grinte ''Efteraber du mig'' Spurgte han, jeg lo ''Lidt''.
Sneen var begyndt at ligge et tykt lag på jorden, så jeg tænkte 'Hvorfor lade det gå til spilde' og med det, ga' jeg slip på Brooklyns hånd og skynde mig at tage noget sne og fyrrede det på ham, så han havde sne i øret, han ga' mig det vildeste dræberblik men det blev heldigvis til at kæmpe smil og dejligt grin, Tænk at jeg lige tænkte det. ''Åh Stella, nu er der hævn'' Sagde han, og begynde at tage sne i sine hænder, jeg prøvede at komme væk men han tog fat i mig og tog mig ind til ham, og tværede sneen i mit ansigt, heldigvis havde jeg vandfast mascara på.

------------------------------------------------------

Så er der nyt kapitel :3 Sry det tog sååå lang tid, men jeg har ærlig talt glemt det xD
Her har i værtifald et kapitel mere :D