Kapitel 8

1.7K 23 1
                                    

Jeg havde ligget i min seng i snart en uge, uden at være udenfor en eneste gang. Jeg havde ikke spist noget siden den dag, og det eneste tidspunkt jeg rejste mig, var når jeg skulle på toilettet. Jeg havde fået tabt mig utroligt meget, hvilket ikke var særlig sundt. Eftersom at jeg utrolig tynd i forvejen, var det næsten klamt at se på. 

Jeg havde det af helvedes til. Jeg havde bare ligget og grædt over mit uduelige liv. Det uduelige liv, som jeg selv havde skabt. Jeg havde været Pelle utro, hvilket medførte at han slog op med mig, som også er retfærdigt. Jeg er nok faldet for Thor, men eftersom at han er fuckboy, er han et no-go. Caroline havde smidt mig ud af hendes hus, hvilket jeg ikke helt forstod. Mit liv er totalt fuckt. 

'' Luna, kom herned. '' Min kære mor's stemme lød utrolig alvorlig i forhold til at det var hendes. Hun plejede aldrig at blande sig i mit liv, hvilket var pisse dejligt til tider. '' Luna! '' Hun råbte igen? Hvad fanden skete der? Jeg rejste mig fra sengen, og gik nu for første gang ned af trappen i denne uge. 

Jeg havde mine utrolig korte nat-shorts på  og min sports bh, som jeg brugte til at sove i. Jeg gik ned af trappen og videre ud i køkkenet. Jeg gik over mod sofaen, hvor der sad et par drenge med ryggen mod mig. Jeg kiggede ned af mig og jeg indså at jeg faktisk næsten ikke havde noget tøj på. Jeg rystede på hovedet og gik videre. Jeg stillede mig ovre ved min mor, og studerede de 3 drenge som sad i sofaen foran mig. Jeg stod med kors-lagte arme med mit ene ben var bøjet over det andet. 

'' Luna, er du okay? '' Ham den ene med gryde hår, som jeg aldrig  havde set før, sad med et ret bekymret blik i øjnene, mens en anden spurgte. Jeg nikkede svagt på hovedet, mens jeg stod og så pisse forvirret ud. Hvem fanden var de? jeg kiggede om på min mor som stod skråt bag mig. Hun rystede på hovedet og så mere forvirret ud end mig. '' Hvem er i? '' Et lille grin forlod mine læber, mens jeg lod mine arme falde ned af siden. Drengene sad forvirret og kiggede på hinanden, mens der forlod en lille latter fra dem. '' Jeg er Anthon, fra Citybois? '' Ham med det lyse hår, sad med et chokeret blik i øjnene. En høj latter forlod min mund. 

Anthon's synsvinkel:

'' En høj latter forlod hendes mund. Det, det, det hele gik så hurtigt. Jeg nåede ikke engang at se hvordan det skete. Hun lå der bare. Du ved, nede på gulvet. Der kom en masse blod fra hendes hovede. Oh gud, hvad har jeg gjort? '' Jeg stod foran disken og rystede. Jeg kiggede ned på mine hænder, som har helt røde af blod. Luna's blod. Tårerne trillede ned af mine kinder, mens jeg prøvede at forklare sygeplejersken hvad der var sket. Jeg kender hende ikke engang og alligevel står jeg her og græder. 

'' Mig og to venner var taget hjem til hende, da vi havde fået af vide at hun ikke havde det særlig godt. Hun har kun været sammen med min bedste ven, så jeg kendte hende ikke personligt. vi stod bare og snakkede da det skete. Hun ramte gulvet og hendes hovede begyndte at bløde voldsomt. '' 

'' Hvordan ramte hun gulvet? ''

'' Oh.. ''

LAY YOU DOWNWhere stories live. Discover now