Vi stod nede på s-stationen og ventede på toget. Vi havde joket hele vejen ned til stationen om at jeg var blevet spurgt, om jeg ville op på scenen, og måden jeg takkede nej på. Det var jo egentligt også ret sjovt.
Toget kom og vi steg ind. Taget i forhold til at vi var inde i indre københavn og klokken var midnat, undrede det os lidt at vi var de eneste på perronen. Vi havde sat os på sæderne ude hvor cyklerne skulle stå, der var ikke så mange med, så det gik nok. Caroline og jeg satte os ved siden af hinanden, og drengene sad over på den anden side af 'gangen'. Lige i det toget skulle til at køre, kom der en flok drenge ind. Jeg studerede dem kort da de så bekendte ud. Citybois og nogle andre. Selvfølgelig skulle vi med samme tog, hvor tilfældigt kunne det lige blive. Ham den ene, som jeg mener hedder Anthon, smilte til mig og begyndte at gå over mod Caroline og jeg. Han satte sig helt op af mig, mens de andre drenge fulgte med som små hunde.
''Hej smukke'' Hans stemme var helt hæs, og endda kunne høre at hans stemme var totalt ødelagt. Øv. Jeg begyndte at grine over hans stemme, mens Caroline bare sad på sin telefon. Jeg tror ikke engang hun havde opdaget dem. Jeg skubbede svagt til hende, som et tegn på at hun skulle kigge op. Hun blev så chokeret over at selveste Citybois sad ved siden af mig, at hun bogstavligetalt tabte sin telefon ned på gulvet. En af drengene rejste sig hurtigt op, og inden jeg nåede at tænke mig om, havde han samlet hendes telefon op, og sad nu ved siden af hende. Jeg rystede på hovedet, mens en lille latter røg ud gennem mine læber.
Jeg rettede blikket mod den langhåret dreng som sad helt op ad mig. '' Fed koncert. '' Jeg gad egentligt ikke føre en samtale med dem, da jeg bare skulle drikke mig helt i hegnet i aften. Rettere sagt, nu. Han kiggede hurtigt på de andre. De nikkede overbevisende til hinanden, og rejste sig samtidig. Han smilte et akavet smil til mig, mens han rettede på hans hår.
'' Anthon vi snakker ikke med fans efter koncerterne, husker du? '' Hans blik stod stenet mod drengen som sad ved siden af Caroline. Anthon? Var det ikke Anthon som havde snakket til mig? Mine bryn blev på automatik bølget. Et forvirret blik fangede mine øjne. '' Fans? '' Caroline og jeg fik utrolig hurtigt øjenkontakt. Vi begyndte at grine så højt at vi næsten faldt ned af sæderne. Jeg kunne mærke at mine øjne blev fyldt med vand, hvilket ikke var særlig godt. Jeg rystede chokeret på hovedet, mens jeg havde sat mig ned på numsen, på gulvet. Caroline faldt ned af sædet, mens hun også næsten græd.
Jeg var ikke sikker på hvilket af dette som var så sjovt. Måske var det de 5 shots som vi hver tog lige efter koncerten.
Drengene vendte sig om og kiggede nu ned på os. Jeg var ved at få vejret igen, og så alligvel ikke. Sætningen '' Anthon vi snakker ikke med fans efter koncerterne, husker du? '' blev ved med at komme ind i mit hovedet, hver gang jeg glemte det. Jeg rystede på hovedet for at få sætningen ud. Jeg fik øjenkontakt med drengen, som jeg troede var Anthon, og lige i det han smilte chokeret til mig, faldt jeg sammen af grin igen. Fans? Jeg er fandme ikke fan og det bliver jeg aldrig.
'' Vi er fandme ikke fans '' Jeg havde fået rejst mig selv op, samt Caroline. Vi stod nu midt på gangen, ansigt til ansigt med Citybois. '' Men i var til koncerten? '' Vi nikkede begge to på hovedet, mens jeg prøvede at tørrer tårer væk under øjnene. '' Jeg blev endda spurgt om jeg ville op på scenen, men jeg takkede altså nej. '' Et lille smil spredte sig på mine læber, mens drengene prøvede at forstå alt hvad vi havde sagt. Selvom vi nærmest ikke havde sagt noget, var det tydeligt at se at de var alle forvirret.
Drengen, med det lange hår, kørte sin ene hånd gennem håret. Oh gosh, han var fandme fræk. Han skulle ikke gå to gange rundt om min seng.
Jeg rejste mig op og gik direkte over mod dem. '' Jeg hedder Luna '' Jeg tog hånden ud for at hilse pænt. '' Jeg hedder Thor '' Den ret så frække dreng hed altså Thor. Thor? Det squ da et pænt navn. Thor og Luna, Luna og Thor. Arg, jeg var allerede ved at få vores navne til at passe sammen. Akavet. '' Det her er Anthon, Teo, Lauge, Munke og Emil '' Han pegede på de forskellige drenge, som stod bag ham.
'' Det squ da Emil?! '' Mit blik flakkede fra Thors og direkte over på Emil, som stod og smilte sødt. Et kæmpe smil spredte sig på mine læber. Thor og Anthon stod chokeret og fattede ingenting. '' Jeg har været Scarlet P fan. '' Grinte jeg, mens jeg gik over for at kramme Emil. Emil begyndte at grine af mig, i think. '' Du var vores største fan, man. Du kom til alle koncerter. '' Hans stemme løb pludselig ret alvorlig. Han sagde det i datid, og sådan var det egentligt også. Jeg havde på en måde 'droppet' Scarlet, da jeg måske havde fået følelser for Emil, men det vidste han selvfølgelig ikke. Jeg valgte så at tage afstand, og min undskyldning overfor Emil var, at jeg havde nogle familie problemer, hvilket var løgn. Min familie var verdens bedste, vi havde det bedste forhold, og ja. Alting var bare perfekt, indtil mine følelser kom i vejen. Det har dog hjulpet at komme væk i et år, og jeg har faktisk fået er liv.
