Du er mit eneste juleønske (MG)

Første December

(Traileren:))

Fredag d. 1. december
23 dage til juleaften

"Godmorgen Emilia, du skal vågne nu," sagde min mor stille og ruskede forsigtigt i mig. Jeg slog øjnene op. Jeg satte mig op i sengen, og rakte ud efter min mobil. Klokken var 6:37. Fredag d. 1. december. En glæde spredte sig i min krop. Jeg elsker virkelig jul! Det hele er så fantastisk ved jul. Stemningen er helt klart det bedste, for alle er så glade, man skal på julegave indkøb, se julekalender, bage julekager OG kalenderlys! Jeg elsker virkelig duften af brændt stearin... Er det mærkeligt?

Jeg gik hen i spisestuen, hvor hele min familie sad rundt om spisebordet. Og når jeg siger min familie mener jeg altså min far, Morten, min mor, Esther, min lillesøster Emma, på 12, og min anden lillesøster Eva, på 7 år.

"Godmorgen Emilia, sovet godt?" spurgte min far mig. "Jaaa!" udbrød jeg glad. Min mor kiggede overrasket på mig. "Der er vidst en der er i julehumør," grinte hun. Jeg nikkede og satte mig ned ved bordet. Vi havde ikke pyntet op på daværende tidspunkt, for i min familie venter vi altid til d. 1 december, og så gør vi det om aftnen. Vi er sådan en meget traditions familie, men det synes jeg bare er meget hyggeligt.

***

Jeg trådte ind i klassen, hvor der var helt stille. Klokken var egentligt også kun 8:00, og klokken ringer klokken 8:15, så det gav jo meget god mening. Jeg sad med min telefon, indtil de andre stille kom ind i klassen. Da klokken ringede, kom vores (mindre juleglade) lærer Hanne. Ingen kan lide Hanne, men hun kan heller ikke lide os, sååe fair nok. Vi skulle heldigvis lave juleklip hele dagen, så det var bare helt i orden.

"Er der en, som kan sætte sin computer til?" spurgte Lærke, en pige fra min klasse. Hun kiggede rundt. "Jeg kan godt!" udbrød Nanna, fra pladsen ved siden af mig. "Jeg sætter bare min jule playliste på. Den er måske en smule tilfældig..." grinte hun.

Vi havde hørt på julemusik og lavet i guirlander i lidt over 2 timer, da en bestemt sang pludselig fangede min opmærksomhed. "Hva så, Emilia?" spurgte Nanna mig. "Det er bare sangen..." sagde jeg og hun kiggede pludselig totalt glad på mig. "Er den god?" Spurgte hun og bevægede øjenbrynene op og ned. "Jaaa, det er den da!" Svarede jeg og grinte lidt.
"Så du kan altså godt lide Marcus og Martinus?" Spurgte hun så. Jeg må indrømme at jeg havde virkelig ingen anelse om, at det var dem, der havde lavet den sang. Jeg plejer ellers at sige til dem der spørger, at jeg synes at Marcus og Martinus er overvurderede, og deres musik er kedeligt, men den her julesang er jo the shit!! "Hvad hedder den?" Spurgte jeg hende så. "Den hedder Alt jeg ønsker meg, altså med e i stedet for i, det er jo norsk," sagde hun og smilte til mig. "Den skal jeg helt klart lytte mere til," sagde jeg og blinkede til hende. "Er du blevet fan?" grinte Nora. "Oh yeah, totalt," svarede jeg grinende tilbage. "Det er faktisk en ret sød sang... jeg vil gerne date en kendt sanger, der kan synge jule kærlighedssange til mig," grinte Nora, og jeg grinte med hende. "Det kan jo være dit juleønske," sagde jeg sarkastisk. Nora stoppede med at grine, og kiggede bare på mig. "Hvad?" spurgte jeg hende. "Jeg tror du finder kærligheden denne jul," sagde hun og vrikkede med øjenbrynene. "Nåhr jaer klart, jeg kender helt seriøst ingen søde drenge, så jeg får da lidt travlt hvis jeg skal nå det inden den 24. december," sagde jeg og så halv seriøst på hende. "Men meget kan jo ske på 24 dage," grinte hun og puffede til mig.
Resten af skoledagen fløj egentligt bare afsted.

Jeg kom hjem sådan lidt over 2, så jeg havde cirka 1 time inden mine forældre ville komme hjem. Eva ville komme hjem sammen med dem, og Emma sad inde på sit værelse.

***

"Vi er hjemme!" Råbte min mor og far i kor, og jeg kunne kort efter høre Eva løbe gennem huset. Hun var sikkert allerede i gang med at finde julepynten frem. Jeg gik ud i stuen.

"Er Emma kommet hjem?" Spurgte min mor mig, mens hun pakkede indkøbsvarer på plads. "Ja det er hun," svarede jeg, og gik over og hjalp hende. Man kan roligt sige at jeg er et totalt familiemenneske. Jeg sætter (næsten) altid min familie først, og sørger selvfølgelig for at hjælpe til derhjemme osv. Mine venner er jeg også mega glade for. Vi er sådan 12 piger i min klasse, og jeg er sådan rigtigt "tæt" med 4 af dem. Resten er selvfølgelig også rigtigt søde.

Vi havde nu pyntet huset helt op med alt for lyskæder til nissemænd i hjørnerne, og vi var også næsten færdige med de pebernødder vi var begyndt på.

Jeg sad inde på mit værelse og satte alt pyntet i orden, da det bankede på min dør. "Kom ind!" Sagde jeg og kiggede over mod døren. "Vi tager over til mormor og morfar nu," fortalte min far. "Okay vi ses!" Sagde jeg og gav ham et farvelkram. "Vi er tilbage omkring kl 21," sagde han så. Jeg nikkede bare og lukkede min dør. Kort tid efter hørte jeg hoveddøren smække, og få sekunder efter bilmotoren starte. Jeg tog ikke med op til min mormor og morfar, da jeg skulle lave lektier.

Jeg var gået i gang med mine lektier, da jeg kom i tanke om noget vigtigt! Julemusik! Jeg fandt hurtigt en playliste, men der kom jeg i tanke om noget. Alt jeg ønsker meg!!! Jeg satte sangen på, og sad ellers bare og lavede lektier i sådan 5 minutter, men så blev jeg doven og valgte i stedet for at stalke Marcus og Martinus. Jeg gik lynhurtigt ind på deres profil og begyndte at følge dem. Jeg likede derefter nogle af deres billeder. De er altså nogle virkeligt flotte drenge hehe. Jeg slukkede min telefon, men lige i sekundet kunne jeg se, at jeg havde fået en notifikation.
"Marcusandmartinus likede dit opslag," Ihhh, tænkte jeg bare. Jeg skyndte mig ind på Instagram, for at tjekke om jeg havde læst rigtigt, og det havde jeg. Selvom at det nok bare var tilfældigt at de likede mit billede, så følte jeg mig stadig lidt speciel hehe.

Jeg tog et screenshot og sendte til Nanna. Hun flippede fuldstændigt. Bagefter sendte jeg også billedet til Nora. Hun så det hurtigt. "Synes bare du skal gå efter en af tvillingerne, så kan du sagtens finde kærligheden inden den 24. haha!" skrev hun. "Jaja, prøver lige at score et par kendte norske tvillinger inden den 24. december. Hvordan kan det ikke fungere?!:p" skrev jeg tilbage. Og så sendte vi ellers bare tilfældige billeder til hinanden. Vældig hyggeligt. Nora er og vil altid være min bedste veninde, selvom hun meget tit er ude og rejse. Hun rejser til Italien i morgen og efter ferien skal hun flytte til Canada i 5-6 måneder. Men jeg tror vi kan klare et langdistancevenskab.

I en god stund, havde jeg glemt alt om min familie. Hvorfor er de ikke kommet hjem, endnu? Tænkte jeg. Jeg tjekkede min telefon, en ny besked fra min mor: "Hej skat. Det trækker lidt ud hos Mormor og Morfar, men vi er hjemme cirka kl 22, knus mor" Jeg kiggede på klokken, 23:58. Så burde de være hjemme nu!

Men måske er der bare lidt trafik tænkte jeg, og med de tanker valgte jeg at gå i seng, i håb om at min familie ville være der om morgenen.

//

Allerførste kapitel af min allerførste Wattpad julekalender, ja taaak!;))

Husk at I må meget gerne stemme på min bog, og også gerne skrive en kommentar, det ville virkelig gøre mig utroligt glad!!

Til vi ses næste gang, god jul🤶🏻