Du er mit eneste juleønske (MG)

Fjerde December

Mandag d. 4. december
20 dage til juleaften

Jeg vågnede helt af mig selv. Jeg rejste mig op og rullede mit gardin op, og kiggede udenfor. Der var ingen sne desværre. Jeg gik hen til mit skab, og valgte noget tøj. Det blev bare til et par denim bukser og en hvid trøje. Så tog jeg mit ur, og lidt andre smykker på, for jeg elsker virkelig smykker hehe!

Jeg gik nedenunder hvor Gerd-Anne stod og lavede morgenmad. Ved siden af hende stod en lille pige. De havde ikke lagt mærke til mig.

"Godmorgen," sagde jeg, og de vendte sig begge om. "Se Emma, det er hende pigen jeg snakkede om," sagde Gerd-Anne, venligt til den lille pige, som jo så hedder Emma.
"Hej Emilia!" Sagde hun og løb hen og gav mig et kram. Jeg krammede bare med. Hun mindede mig om mine egne lillesøstre. "Vil du være min storesøster?" Spurgte hun sukkersødt. Hun var simpelthen for nuttet, så jeg kunne jo ikke andet end at sige ja. "Ja! Men kun hvis du vil være min lillesøster!" Sagde jeg og hun nikkede med hovedet, kom vi skal op og lege!" Udbrød hun glad. Jeg fulgte bare med hende.

Vi havde siddet og leget med dukker i et godt stykke tid, da der pludselig kom flere stemmer nedenunder. "Emilia, kommer du lige ned?" Råbte Gerd-Anne pludseligt. Jeg rejste mig op og gik ned i køkkenet. Der stod to mennesker udover Gerd-Anne. "Emilia! Det her er Kjell-Erik," sagde hun og pegede på ham. Jeg gik hen og gav ham hånden. "Og ham ved siden af er Marcus," sagde hun. Jeg smilte til ham. "Hej" sagde jeg og gav ham hånden. "Martinus er her egentligt også, men jeg tror han gik på toilettet eller sådan noget," sagde hun og grinte lidt. "Typisk ham," grinte Marcus. "Vil du med op på mit værelse, og spille et spil?" Spurgte Marcus mig. "Det vil jeg da rigtigt gerne," svarede jeg, og fulgte med ham op.

"Kan du spille FIFA?" Spurgte han mig, jeg kiggede akavet på ham. "Øh lidt, min lillesøster spiller det tit, så jeg er ikke fuldstændigt nybegynder," grinte jeg. Han gav min en spillekonsol, og vi begyndte at spille. Efter 20 "minutter" havde jeg allerede scoret to mål, og jeg var sådan rimeligt stolt. "Så du det Marcus?" Udbrød jeg glad. "Det var bare rent held," grinte han. "Tro på det," svarede jeg tilbage. Og vi grinte bare. Marcus var virkelig sød overfor mig, jeg havde ellers været nervøs for, at det ville være totalt akavet.

Da der halvleg, skulle jeg virkelig på toilet. "Jeg smutter lige på toilet," sagde jeg og gik ud. På vej ud fra toilettet stødte jeg ind i en. Jeg kiggede op, og så direkte ind i de flotteste brune øjne, som mindede utroligt meget om Marcus øjne. Eller vent lidt, var det ikke Marcus der stod foran mig? Jeg kiggede forvirret op på ham. "Martinus" sagde han, og stoppede den ellers lidt akavede stilhed der var kommet. Jeg rakte min hånd frem. "Emilia," grinte jeg. Vi stod overfor hinanden og kiggede bare lidt på hinanden. Mega akavet egentligt. "Når meeen, jeg skal ind til Marcus igen," sagde jeg og gjorde stemningen normal igen. "Spiller I FIFA?" Spurgte han mig så. "Ehh ja. Jeg giver Marcus tæsk, du er velkommen til at komme ind og se på," grinte jeg, og han grinte med. "Det vil jeg sådan virkelig gerne!" Udbrød han og vi grinte.

"Hvad griner I af?" Spurgte Marcus, da vi var kommet ind på hans værelse. "Får du tæsk af Emilia?" Grinte Martinus. "Det er altså rent held!" Sagde Marcus. Vi satte os alle ned, og begyndte at spille igen. "Pis" udbrød jeg, da Marcus havde scoret. Det var begyndt at gå dårligt for mig, for nu førte han med 2 mål. Pludselig kunne jeg mærke 2 arme rundt om mig. Det var Martinus. Han havde sat sig rundt om mig, så han kunne hjælpe mig med at tæske Marcus. Men i forhold til at vi lige havde mødt hinanden, følte jeg det var liiidt mærkeligt at sidde så tæt...
Men så efter bare 1 minut, havde Martinus og mig allerede scoret, og da kampen sluttede vandt jeg 6-4 over Marcus.
"Haha!" Udbrød jeg, da kampen var slut. Marcus så bare surt på mig, men da han lagde mærke til Martinus ændrede han sit ansigtsudtryk. "Du snyder!" Udbrød han. "Nej nej!" Grinte Martinus og jeg. Han så surt på os. "Jeg går lige ned og tager noget vand," sagde jeg til dem, og gik ud af døren. Da jeg lukkede døren efter mig, kunne jeg høre Martinus hviske til Marcus. "Hun er sød!" Sagde han, og jeg smilte bare for mig selv.

"Hej!" Sagde jeg, da jeg så Gerd-Anne og Kjell-Erik stå og snakke sammen. "Hej Emilia, er du blevet gode venner med drengene?" Spurgte Gerd-Anne mig. "Ja! De er så imødekommende, og jeg føler mig allerede som en del af jeres dejlige hjem," udbrød jeg glad. "Det er godt at høre," sagde hun. "Bare lige husk, at du helst ikke skal fortælle noget til nogen, om hvem du bor hos," sagde Kjell-Erik seriøst, "vi vil helst undgå at der kommer rygter om dig, eller at nogen udnytter dig," fortsatte han. Jeg nikkede bare. "Det er en aftale!" Sagde jeg og smilte. "Hvad er en aftale?" Spurgte en bag mig. Jeg vendte mig om, og så Martinus gå ned af trapperne. "Det snakker vi om senere," sagde Kjell-Erik til Martinus. "Når, vil du ikke hjælpe mig med at lave lidt mad?" Spurgte Gerd-Anne mig. "Så kan vi også lige snakke lidt omkring skole," tilføjede hun. "Skal Emilia gå på vores skole?" Spurgte Martinus forvirret. "Det finder vi jo lige ud af," svarede Gerd-Anne ham.

Vi var gået i gang med at lave noget fisk til aftensmad, og vi stod bare og hygge snakkede. "Jeg tænker at snakke med skolen, om at du kan starte der, så du ikke går glip af for meget. Lyder det som noget for dig?" Spurgte Gerd-Anne mig. Jeg tøvede lidt. Det føltes lidt underligt, at skulle starte på en helt ny skole, uden at vide hvor lang tid, jeg skulle gå der. Men måske skal jeg bare have hele oplevelsen med nu hvor jeg kan, tænkte jeg. "Det lyder som en rigtigt god idé!" svarede jeg. "Super!" Udbrød hun. "Så besøger vi lige skolen i morgen, og snakker lidt med dem, og så må vi lige se hvornår du kan starte. Det er en meget sød klasse, kan jeg godt fortælle dig!" Fortalte hun. "Det ville faktisk også være dejligt at få nogle veninder heroppe," sagde jeg til hende. "Det var jo det jeg tænkte," sagde hun. Der var en kort stilhed, men den brød Gerd-Anne. "Så nu er maden færdig, henter du resten af flokken? Spurgte hun. "Ja, det skal jeg nok," sagde jeg og gik op og hentede de andre...

//

Der er 20 dage til juleaften wtfff??!!