Du er mit eneste juleønske (MG)

Femte December

Tirsdag d. 5. december
19 dage til juleaften

"Godmorgen Emilia." Gerd-Anne var trådt ind på mit værelse. "Godmorgen," sagde jeg søvnigt. "De andre er taget i skole, så jeg tænker vi kan besøge skolen her om 2 timer, og snakke med dem," forslog hun. "Ja, det lyder som en god idé," svarede jeg stadig ret søvnigt. Jeg er ikke altid et morgenmenneske, men i de sidste par dage, har jeg altså heller ikke sovet så godt... sikkert pga. min familie. "Jeg laver lige noget morgenmad," sagde hun, og med det sagt, var hun smuttet ud af døren. Jeg rejste mig op og gik hen til mit tøjskab. Mit outfit bestod bare af et par sorte bukser, en grå striktrøje og lidt smykker her og der. Jeg redte mit hår igennem, og lagde en naturlig makeup. Man kan jo godt gøre lidt ekstra ud af sig selv, når man skal starte i en helt ny klasse.

"Jeg er klar nu!" Sagde jeg, da jeg var gået ned i køkkenet. "Super! Så henter jeg lige min taske," svarede Gerd-Anne. "Jeg tænker, at vi bare kan gå over til skolen, så du kan lære byen lidt at kende," sagde hun, hvilket lød som en meget god idé.

Skolen var sådan lidt mindre end min normale skole, men den så da meget hyggelig ud. Da vi gik udenfor, kunne man se julepynt hænge i vinduerne. "Kontoret er den her vej," sagde Gerd-Anne og førte mig ind af en gang. Vi kom ind på kontoret. "Du kan bare sætte dig her," sagde hun og gik ind og snakkede med en dame.

I mens skrev jeg med Nora.

Olivia
Hey Nora

Nora
Hej søde, hvordan går det?

Rigtigt fint, savner dig!

Bare rolig, det skal nok gå det hele!
Savner også dig!;)

Taaaak, du den bedste !!

Husk, jeg vil altid være her for dig, og scor nu nogle nordmænd;)

Haha hvorfor undrer det mig ikke at du skriver sådan noget

;))
Hvad med de der drenge du bor hos
Er de ikke flotte?

Thjoo, det er de vel egentligt;))

Du må lige sende et billede en dag:D

Arhhh det ser vi lige på

Jeg må smutte nu, elsker dig!

Elsker også dig!

<3

"Chat slut"

Jeg slukkede min telefon, og kiggede op. Der stod en dame, sammen med Gerd-Anne
"Velkommen til skolen, Emilia," sagde hun til mig. "Mange tak," svarede jeg bare. "Jeg hedder Ingvild, og jeg er skolelederen her," sagde hun venligt. "Gerd-Anne ordner lige noget papir arbejde med din gamle skole, og i mens kan du besøge din nye klasse. Du kender jo heldigvis allerede Marcus og Martinus," sagde hun, mens vi gik ned af gangen. "Jeg skulle forresten hilse og sige, at du bare kan følges med Marcus og Martinus, når I har fri fra skole," forsatte hun så. Jeg nikkede bare.

Martinus P.O.V.
"Og så har jeg forresten lige fået at vide, at der starter en ny pige i klassen i morgen, så hende må I gerne tage godt i mod. Hun kommer og besøger klassen her om ikke særligt længe, og så bliver hun her resten af dagen," fortalte vores lærer, Olav. Er det Emilia han snakker om? "Hun hedder Emilia, og kommer fra Danmark, så I skal nok lige snakke lidt langsomt til hende," fortalte han også. Yes! Hun har fået lov til at starte i klassen, det her bliver altså godt! Hun er jo en sød pige.

Det bankede på døren. "Kom ind!" Råbte Olav. Ind kom vores skoleleder Ingvild, og Emilia lige bag hende. Alle drengene åbnede lige deres øjne en ekstra gang, og tjekkede hende lige ud, det irriterede mig egentligt lidt, men jeg ved ikke helt hvorfor.
"Det her er Emilia, hun skal gå i klassen i et stykke tid, vi ved bare ikke lige hvor lang tid, men tag godt i mod hende," fortalte Ingvild, og så gik hun igen. Nu stod Emilia bare der og kiggede lidt ned i jorden.

Emilias P.O.V.
Der var sådan okay mange i klassen, og de stirrede alle sammen på mig, så jeg blev lidt nervøs, over deres blikke. "Hej jeg hedder Olav," sagde læren, og jeg gav ham kort hånden. "Kan du ikke fortælle klassen lidt om dig selv?" Spurgte han. Shit man, hvad skal jeg sige, uden at jeg afslører at hele min familie er indlagt på hospitalet?

"Jaah, så jeg hedder Emilia. Jeg er 15 år og kommer fra byen Aalborg, som ligger i Danmark. I min fritid kan jeg godt lide at tegne, og være sammen med veninder," da jeg sagde det sidste kiggede jeg op. Min øjne mødte med det samme Martinus, og jeg sendte ham et hurtigt smil. "Du kan bare sætte dig ned ved siden af Martinus," fortalte Olav mig. Jeg nikkede og satte mig hen ved siden af ham. "Velkommen til," hviskede han da jeg havde sat mig. "Mange tak!" Hviskede jeg tilbage. Vi havde kun 20 minutter tilbage, og jeg syntes egentligt det havde været en ret lang dag, selvom jeg kun havde været der i 1,5 time. Men det hele foregik jo også på norsk, så jeg skulle virkelig fokusere hele tiden, så jeg ikke tabte tråden fuldstændigt.

"Nu har I fri!" Udbrød Olav, og alle skyndte sig om af stolen, og pakkede sammen. "Martinus?" sagde jeg stille. Han kiggede straks over på mig, så vi fik øjenkontakt, hvilket fik mig til at kigge ned i jorden. "Hva så?" Spurgte han. "Det er fordi, jeg skal følges med dig og Marcus, fordi jeg kan ikke vejen hjem," sagde jeg og han grinte bare. "Hvad?" Spurgte jeg irriteret. "Det er bare nuttet. Men det selvfølgelig helt i orden, Emilia," sagde han. "Men det bliver uden Marcus, for han skal vidst hjem til, der hedder Liv," sagde han bagefter. Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Er det hans kæreste?" Spurgte jeg overrasket. Han tøvede lidt. "De er ikke kærester, men man kan vel godt sige at de har noget," sagde han og blinkede kækt til mig. "Du må ikke sige, at jeg har sagt noget!" Tilføjede han bagefter. Jeg nikkede bare.

På vej hjem fra skole snakkede vi virkelig om alt og intet. Der var aldrig akavet stilhed, eller lige indtil et kort sekund. Det var sådan en slags stilhed, hvor jeg kunne mærke at Martinus ville sige noget, men alligevel var helt stille. "Jeg tænkte på noget Emilia," startede han forsigtigt ud. Mine øjne fulgte bare hans hænder, som fumlede med noget i hans lomme. "Har du snap?" Afsluttede han. Jeg kiggede lettet på ham. Jeg troede jo det var noget seriøst. "Ja selvfølgelig!" Udbrød jeg. "Cool, skal vi være venner derinde?" Spurgte han så. "Jada!" Svarede jeg glad. "Bare lad være med at give den til nogle! Ingen af mine fans må få min private snap," sagde han så bestemt. Jeg nikkede bare, og så gav han mig sin telefon, og jeg tilføjede mig selv. "Jeg tilføjer dig tilbage, når jeg har fået strøm på min telefon," grinte jeg.

//

Tusind tak til alle der stemmer og kommenterer det betyder sådan virkelig meget for mig!!!