Du er mit eneste juleønske (MG)

Syttende December

Søndag d. 17. december
7 dage til juleaften

Hele dagen var blevet brugt til at forberede koncerten. De havde åbenbart forberedt en overraskelse til deres fans, som jeg af en eller anden grund ikke måtte høre om?? I stedet for var jeg sammen med nogle af deres dansere, som i øvrigt var vildt søde! De havde spurgt indtil hvordan jeg kendte Marcus og Martinus, og jeg havde valgt at fortælle dem hele historien. De virkede til at have ondt af mig, men altså jeg var ret kold omkring det. Jeg ville egentligt bare gerne have min familie til at vågne...

***

Vi var midt i koncerten. "Emilia, kan du lige hurtigt følge med Isak?" spurgte Kjell-Erik mig. Jeg undrede mig meget. "Okay så..!" svarede jeg bare. Jeg gad ikke stille spørgsmål til det. Jeg blev ført ind ad en dør, og endte pludselig ude ved scenen. "Bare gå op af trappen," hviskede Isak til mig. Jeg kiggede underligt på ham. "Skal jeg op på scenen?" råbte jeg til ham, for at han kunne høre det, for han var nemlig ved at gå væk fra mig. Han nikkede bare, mens jeg kiggede skræmt ud på publikum.

"Den næste sang vi vil synge går ud til en helt speciel person. Faktisk en pige..." begyndte Martinus. Jeg kiggede endnu mere chokeret op på Martinus. Hvad er det her og hvem har han dedikeret en sang til, undrede jeg mig over. "Nemlig vores kusine!" Udbrød Marcus hurtigt. Martinus kiggede underligt på ham. "Nej Marcus, nu må du altså stoppe det der kusine pis!" Kommenterede Martinus, hvilket fik publikum til at grine.

"Sangen går ud til en pige, som hedder Emilia. Vi har kun kendt hende siden d. 4. december, men alligevel betyder hun utroligt meget for os!" Fortalte han. Lige da han havde nævnt mit navn var jeg gået fuldstændigt i chok. Dedikerer de virkelig en sang til mig? Han gjorde tegn til at jeg skulle komme op til ham. Jeg gik op på scenen og hen til ham. Han kunne vidst mærke at jeg var ret nervøs, så han tog roligt sin hånd ind i min, og flettede sin fingre rundt om mine. Han sendte mig et nervøst smil. "Her kommer alt jeg ønsker meg!" Udbrød Marcus så, og så begyndt startmelodien til sangen. Jeg tog hånden op for munden af rent chok. Det var jo sådan min yndlingssang! I mens de perfomede havde jeg sat mig hen til scenekanten, så jeg ikke stod i vejen. Undervejs havde Martinus sørget for lige at være henne og holde min hånd kort, eller holde øjenkontakt med mig når han sang.

"For du e alt e ønske meg!" Sang han til sidst.

Jeg kunne ikke lade vær, jeg sprang op og omfavnede ham. Tårerne kom frem i min øjenkrog. Jeg var så rørt af alt de havde gjort for mig. "Tak Martinus!" Hviskede jeg i hans øre, så det kun var ham, der kunne høre det. "Alt for dig prinsesse!" Hviskede han tilbage. Jeg tror desværre han kom til at hviske det ind i mikrofonen, for pludselig begyndte alle fans at skrige helt vildt. Upsi.

"Såååe, i mens de lige har deres lille øjeblik vil jeg begynde på den næste sang," forklarede Marcus i baggrunden. Melodien til 'Dance With you' begyndte. "Så når du har tid, er du mere end velkommen til at joine koncerten, Martinus," sagde Marcus hurtigt inden han begyndte at synge første linje. Publikummet begyndte at grine.

"Jeg må nok hellere smutte om bagved igen," hviskede jeg og begyndte at gå væk. Men Martinus hånd, som stadig var flettet ind i min trak mig tilbage. "Nej du gør ej," hviskede han kækt tilbage. Jeg rullede med øjnene. "I just wanna Dance with you!" Sang han, og holdte vores øjenkontakt. Jeg grinte af ham. Lidt nuttet er han altså.

***

"Det klarede I altså bare super godt drenge!" Udbrød Kjell-Erik, da drengene var kommet ud bag ved. Jeg var gået ud efter Dance With you, for jeg ville jo heller ikke distrahere Martinus under hele koncerten.

Vi sneg os tilbage til hotellet, så ingen fans fik øje på os. Både fordi drengene var ret trætte, men også for at slippe for spørgsmålene omkring Martinus og mig.

Jeg stod på badeværelset og børstede tænder, da Marcus kom ind. "Så fik hele verden da også set dig rødme," konstaterede han kækt. Jeg begyndte bare at grine, oooog rødme en lille smule. "Kan du godt lide min bror?" Spurgte han så. Jeg spyttede mit tandpasta ud, og rengjorde min tandbørste. Jeg smilte. "Ja! Rigtigt meget endda!" Svarede jeg, med et stort smil. Han smilte meget over mit svar. "Ihh hvor sødt!" Udbrød han. "Han kan også viiiirkelig godt lide dig!" Fortalte han.

"Øhh Marcus, hvad står I og snakker om?" Spurgte Martinus pludselig, som lige havde stillet sig foran døren til badeværelset. Jeg kiggede chokeret på ham. "Kunne du høre det hele?" Spurgte jeg nervøst. "Jepper!" Udbrød han og gik om bag mig, og lagde sine arme rundt om mig, og gav mig et lille kys på kinden. "Goals!" Konstaterede Marcus bare hurtigt. Vi begyndte alle at grine. Han var egentligt utroligt meget tredjehjul, stakkel.

"Skal vi gå ind og sove?" Spurgte Martinus så. "Jaa, lad os det," svarede jeg bare. "Skal I have dobbeltsengen?" Spurgte Marcus. "Helst ja," svarede Martinus hurtigt. "Fair nok," grinte Marcus. Og så lagde vi os til at sove.

//

OMFG 13. PLADSEN I FANFIKTION?!