The Player

Neigtbors - part 1

<>Kapitel 4 - tak til dem der læser denne her historie selvom den måske ikke er lige så god som den første jeg lavede // Forelsket eller bare en leg? // >

Sååå jeg er lige kommet ud af badet, det tog lidt for lang tid og jeg har nu mindre tid til at gøre mig klar i - altså vi fik jo gæster senere..

Som om jeg magtede. Kunne de ikke bare komme og sige hej? istedet for at komme ind og spise her og alt muligt, det er altså bare vores naboer?!

"Skat, de er her!" råber min mor. SHIT?! Jeg har ikke engang fået tøjet på endnu, okay skynd dig Emma..
Det endte så med at jeg kom ned måske 10 min efter min mor sagde de var her? Og jeg fik lagt noget neutralt makeup - hader seriøst hvis det bliver overdrevet, og fik mit tøj på. Det bestod af nogle hullede denim bukser og en hvid Adidas trøje med det sorte logo foran.

*Ding-dong* dør klokkens lyd var virkelig irriterende, ikke kun fordi jeg egentlig ikke gad have gæster men den er for høj og for lys til at kalde sig selv for en dørklokke.

"Emma kommer du ikke ned?" min mor råbte nede fra gangen ville jeg gætte på.. Trappen nedenunder føltes alt for kort, for ligepludselig stod jeg i gangen. Jeg prøvede på at gå langsomt for at trække tiden ud, men det virkede så åbenbart ikke.

"Emma der er du, kom og hils på naboerne" kom det glad ud fra min mor.. Ugh.. Nåh men jeg gik hen til dem og hilste på dem vær fort sig. Først en mand jeg så gik ud fra var faren, "Kasper Fox Johnsen" Sagde han og rakte en storhånd ud mod mig, mens hans forgæves prøvede på at få en sko af med den anden, "Emma White Cooper" Svarede jeg ham igen, og han smilte da jeg tog den kolde hånd. Han rystede den lidt og gik så ind mod stuen sammen med min far.

"Sally" en meget smilende dame med et fad i hånden stod nu foran mig, hun var blevet blokeret af ham Johnson manden. Moren ville jeg tro, og hun hed jo så Sally.. "Emma" Jeg rakte min hånd ud, men hun krammede mig i stedet for et håndtryk. Det var kort og meget besværgeligt, da det fad hun havde i den anden hånd var virkeligt stort.

"Emma, kan du ikke gå ovenpå med Lasse? Så kalder vi når der er mad" min mor tog ind hånd på min skulder og kiggede lidt overskuds agtigt ind i mine øjne mens hun sagde ordene. "Klart" sagde jeg og skubbede hånden af min skulder ved et ryk. Vent?! Lasse? Der var altså en dreng, måske på min alder? Nu blev det SPÆNENDE. Eller noget?

Jeg vendte mig så mod den sidste person og så stod vi egentlig bare og kiggede på hinanden, hvilket var rimelig akavet, min mor og Sally havde forladt gangen og gik ud i køkkenet så det var bare os. "Emma White Cooper huh?" Sagde han, og kiggede lidt flirtene på mig, hvilket ikke tændte det mindste hos mig, burde han ikke være god til at tænde piger? Han er trodsalt fuckboy efter alt. Nårh ja, hvis i ikke havde regnet den ud, så snakker jeg om Lasse Fox Johnson som står foran mig, han var en af de der fucking players der er på skolen.. Selvfølgelig var det ham der boede ved siden af mig.. Men på den lyse side, så var det ikke Christopher, efter den kommentar fra Nina på stranden kan jeg ikke engang lide at tænke på ham.. 

"Kom nu bare med" sagde jeg koldt, og traskede op af trappen i et hurtigt tempo, så gik jeg ellers ind på mit værelse og satte mig i min seng. "Jeg kan sku da ikke følge med dig, hvis du spurgter rundt?!" sagde han da han stod i døråbningen. Han satte sig på min skrivebords stol og kiggede rundt i værelset i lidt tid. Altså indtil at han kiggede på mig, og det fik mig virkelig til at føle mig utilpas skulle jeg hilse at sige, det var seriøst som om hans øjne brændte igennem min hud. "Så stop dog med at glo på mig!" mit tonefald var frustreret, og koldt. Jeg ville ikke vise nogle følelser over for en fuckboy. "Næh" svarede han kort og koldt, og det var virkelig irriterende..