The Player

Shopping

<>Kapitel 21<>
^^Emma White Cooper^^

Der er gået 2 dage. 2 dage siden jeg snakkede med Christopher nede på stranden. Jeg har hverken set ham, eller hørt fra ham. Hvilket er virkelig underligt.

"Hey? Emma? Jorden kalder Emma?" jeg vågnede op fra mine tanker, med en knipsende hånd foran mit ansigt. "Em?" spurgte Anna, og kiggede bekymrende på mig, jeg sukkede, og fik fundet et smil frem.

Vi sad i kantinen. Player bordet manglede endnu engang deres leder, Daniel og Lasse sad for dem selv.

Det var ikke fordi jeg ville se ham, forstod bare ikke de ting han sagde på stranden. Altså han starter med ikke engang at forklare sig med hvorfor han tog mig med derhen, og så vil han have mig til at tro at han rent faktisk er andet end en player.. Som om...

Klokken ringede ind, og jeg var på vej mod matematik med Nina. Timen var kedelig, men det er jo ikke nogen overraskelse.

"Hvad har du lyst til i dag?" spurgte Nina, og jeg trak blot på mine skuldre, hun rullede øjne af mig. "Kom nu Em! Vi har ikke lavet noget i evigheder!" sagde hun så, og hun havde ret. Vi havde ikke haft en tøsetur i laaaaang tid.

"Centeret efter skole?" spurgte jeg, og hun nikkede ivrigt, "skriver til de andre!" sagde hun, og var allerede halvt igennem beskeden. Jeg grinede kort af hende, og fulgte så med i undervisningen igen.

Efter skole, tog vi den nærmeste bus, ned til byen og så stod det på shopping. Vi kiggede ind i de forskellige butikker, og jeg fandt en virkelig pæn, gul striktrøje som jeg købte.

Den sidste butik var H&M og vi brugte evigheder derinde, jeg debatterede med mig selv, om jeg skulle købe nogle shorts, med huller forskellige steder. Alberte stemte for, men jeg var stadig ikke sikker på min beslutning.

Det endte med jeg købte den, og nu stod den på Vivaldi. Vi blev vist hen til et bord, og fik kigget menukortet igennem. "Hvad skulle det være?" sagde tjeneren sukker sødt, "1 burger og 1 cola" sagde Nina og smilede til damen der tog i mod vores bestilling. "Øhh, jeg tager pasta bolognese og en cola" sagde Alberte, "natchos til mig! Og tag en Fanta oven i!" sagde jeg glad, og damen forlod et lille Fnis. Hun kiggede hen på ubeslutsomme Anna, som kiggede forvirret ned i menukortet. "Øhm... Øh... Hawaii pizza'en og en sprite" sagde hun endelig, og tjeneren skrev det ned, smilede, og forlod os.

Maden kom efter en 20 minutters tid, og jeg var taknemmelig for jeg var ved at dø af sult!

Jeg gav pigerne et kort kram, inden jeg stod af bussen, mit hus var første stop, og de andre skulle køre en smule længere.

Jeg smed mig ned i sengen, og pustede ud efter al den mad. Min mave var fuld, det var lige før jeg trillede hjem.

Jeg rejste mig, og åbnede mit skab, fandt mit selvandelige Calvin Klein nattøj, som bestod af min croptop hoodie og mine matchende shorts.

Jeg fik hurtigt bukserne af, og trukket shortsende op. Og skulle lige til at smide blusen, men kiggede så over mod Lasse's vindue, og hele banden var der tydeligvis. Så jeg satte føderne i bevægelse mod toilettet, og skiftede i stedet der.

Måske var hele banden en overdrivelse. Christopher var ikke til at se, men Lasse og Daniel stod vidst og nød showet. I guess?

Jeg satte mig ind, og startede min computer op. Hvad skulle jeg så se? Jeg skrollede op og ned af Netflix, men jeg var blank.

En banken mod min rude, blev højere og højere og det irriterede mig godt og grundigt. Jeg rejste mig op, og Lasse stod og balancerede med en kost ud af vinduet, og bankede forsigtigt enden op mod mit vindue.

Så snart jeg stod foran vinduet, stoppede bankende og kosten blev trukket tilbage. Jeg åbnede vinduet og kiggede irriteret på dem.

"Ja?" spurgte jeg, med et hævet øjenbryn, og en irriteret tone. Daniel hviskede et eller andet til Lasse, og de grinte af det. Selvfølgelig hviskede han ikke højt nok til at jeg kunne høre det!

"Må vi komme over?" spurgte Daniel, og jeg rystede kraftigt på hovedet, med et seriøst ansigtsudtryk malet på mit ansigt.

"Kom nuuu, vi keder os" sagde Lasse, og jeg rullede øjne af dem. "Find på noget" sagde jeg, og de kiggede begge på hinanden. "Men Chri-" startede Daniel "KNYT!" afbrød Lasse, og sendte ham et meget bestemt blik. Daniel nikkede forstående, og smilede bare til mig.

"Huh?" lød det fra mig, og løftede endnu engang mit øjenbryn. "Ikke noget" sagde Lasse, og kiggede anspændt på mig. "Hader at lyve!" lød det fra Daniel, og Lasse kiggede straks vredt på ham. "Hvad var det du ved hvem sagde!" sagde han strengt, og kiggede tilbage på mig, som ikke fattede en brik, af hvad der skete.

"Hvem sagde hvad?" spurgte jeg nysgerrigt, og kiggede skiftevis på de 2 drenge. "Ikke nogen" sagde Lasse, og kiggede bag sig i rummet.

"Daniel?" spurgte jeg, og han pressede munden hårdt sammen for ikke at sige et ord. "Kom nu Daniel.. Så genovervejer jeg mit svar. Måske kan i komme over" sagde jeg, og prøvede på at lyde forførende, og flirtende, men er ikke sikker på det gik godt.

"Altsåå" løs det fra Daniel, og Lasse kiggede strengt på ham. "Jeg er den eneste der ikke har snavet hende!" forsvarrede han sig, og kiggede uskyldigt på Lasse, som grinede over hans kommentar.

"Hvad mener du eneste?" spurgte jeg, og kiggede spørgende på Daniel. "Ja du har snavet både Lasse OG Christopher, men ikke mig" sagde han, og sukkede kort. Kendte de til episoden i skabet?

"Christopher?" spurgte jeg, og Lasse rullede øjne af mig, "tror du virkelig han ikke ville sige noget om hvad der skete i 7 minutter i himlen?" sagde han, og kiggede på mig med det der 'duh' udtryk i ansigtet.

Godt! Så de kendt ikke til den episode hvor jeg var fuld hos ham! Endnu i hvert fald...

"Nåh Daniel du var ved at sige?" Sagde jeg, og smilede af Daniel, han kiggede på mig og Lasse skiftevis. "Altsåååå...."

<>Slut på Kapitel 21 // Husk at stemme elelr kommentere så jeg ved om i kunne lide kapitlet! Lovr u!<>