The Player

Date orrr?

^^Emma White Cooper^^
<>Kapitel 13<>

"Kom nuuu!" plager Anna mig, hun har sagt de samme 5 ord de sidste 15 minutter, og de 5 ord er; "Du skal med til festen!" plager hun endnu engang. Jeg har ikke noget mod fester.. Det der med de fulde mennesker, lugten af bræk og det fact at man får sine trommehinder sprængt af den høje musik. Der er der dårlige..

"Hvad snakker i om?" Alberte og Nina kom gående mod os, og Anna svarede selvfølgelig, at hun prøvede at plage mig til at kommer med til festen. Og så startede de andre... "Ja!! Det bliver vildt sjovt, Daniel kommer også... " sagde Nina og blev helt genert til sidst. "OG! Du kan møde min kæreste for han kommer!" tilføjer Alberte, og de kigger alle sammen på mig, spændt på mit svar. De har julelys i øjnene og ser ud som om de skal til at flå en pakke op juleaften. Det er bare en lidt anderledes situation, især fordi vi er midt i august.

"Piger jeg ved ikke helt.." svarer jeg, og de sukker alle sammen. "Christopher kommer sikkert også" siger Nina, men det får mig bare til at ville længere væk fra den fest. "Det trækker mig i den modsatte retning af et ja" svarer jeg, og vi griner kort. "Bare tænk over det" siger Anna, og jeg nikker. Og så går jeg til Geografi med Nina. Vi sætter os omkring midten i venstre side. Jeg har heldigvis ikke time med nogle af 'playerne' nu. Selvom Nina ser lidt skuffet over at hun ikke får set noget til Daniel.

"Hey, Julie. Din Romeo skal nok finde dig" siger jeg sarkastisk til Nina, og jeg hentyder til hende og Daniel. Jeg blinker kort, og hun rødmer men ryster langsomt på hoved så jeg ikke vil ligge mærke til det. Timen starter og Geografi er faktisk ikke det værste fag i verden. Det spændende nok om verden osv. Syntes jeg da.

Timen slutter, folk stømmer mod kantinen, og gangen er allerede fyldt op med elever der bare vil hjem. Inklusiv mig selvfølgelig. Vi sætter os ned ved et ledigt bord, jeg sætter mig overfor Nina og så venter vi på de to andre tosser. Altså Anna og Alberte.

"Heyyy girls" lyder det fra Alberte som sætter sig ved min side. Og Anna ved siden af Nina. "Sååå Emma. Hvad tænker du omkring festen?" spørger Anna, for 117 gang i dag. "Jeg går op til buffeten" siger jeg og rejser mig. Vores skole havde den fedseste kantine Serisøt. Jeg kunne ikke lade vær med at prale til min storebror da jeg så den.

Jeg fik skovlet noget forskellig pasta og salat op på min lille bakke jeg havde købt for 15 kr. jeg proppede forskellige ting i, og var faktisk okay tilfreds med det jeg havde valgt. Så skulle jeg tilbage til min plads.

Min plads.. Ja.. Den var blevet overtaget af røvhuldet, Christopher Jones.. selvfølgelig.

"Du sidder på min plads" snerrer jeg af ham, og sætter bakken foran ham. "Jeg takker til den gratis mad, men jeg har spist" siger han og skubber den en smule frem på bordet, og så retter han blikket mod mig endnu engang. "Og du må da bare sætte dig på mit skød hvis du vil sidde ned" siger han med hans forførende tone, og hans Christopher attitude.. Som altid.. "Foretrækker stolen" siger jeg koldt, og folder armene på kryds lige under mit bryst.

"Så jeg hører du ikke vil til fest" siger han pludselig, efter en kort stirre konkurrence. "Korrekt" svarer jeg hurtigt og koldt. Og læner min vægt over på den ene hofte. "Nårh, men det skal du altså" svarer han mig, og jeg ruller øjne af hans kommentar, "og hvorfor nu det?" spørger jeg ham, med et løftet øjenbryn, "fordi jeg siger det" svarer han køligt, og jeg for kvalme af hans player attitude. "Du skal altså ikke komendere rundt med mig" svarer jeg, og skubber ham ned af stolen, så han lander hårdt på gulvet. Selv tager jeg plads på stolen og tager en skåret gullerod i munden.

Han rejser sig op, og hans player fjæs, og hans forførende øjne erstatter sig med en kold mine. "Du kommer med" gentager han, og kigger vredt på mig. Det føltes som om han kiggede igennem mig og over på Alberte. Han kunne se gennem, knogler, hud og hele lortet.

"Nej" svarer jeg, og han sukker et kort sekund inden han svarer; " henter dig klokken 20" svarer han, og så forlader han os, og sætter sig over til sit såkaldte player slæng. Han sætter sig så han kigge mig ind i øjnene. Og selv om jeg så prøvede at kigge væk, er de nødde-brune øjne som en magnet. Så det endte med jeg sad og havde en mindre stirre konkurrence med ham. Og da jeg så stoppede den, løftede han det ene øjenbryn og fandt det sleske smil freme endnu engang, og viste det som en sejer.

Jeg forlod kantinen og så ikke mere til ham. I skolen i hvert fald..

<>Slut på kapitel 13 - Uha! Hvad sker der i det næste kapitlel? Jeg vil lige sige tak for den fantastiske 13 plads på Teenage fiktion's rank liste! Jeg er så glad! Husk at stemme eller smide en kommentar!!!<>