<>Kapitel 22<>
^^Christopher Jones^^
"Nåh Daniel du var ved at sige?" Sagde jeg, og smilede af Daniel, han kiggede på mig og Lasse skiftevis. "Altsåååå...."
"Du siger det ikke" sagde Lasse faretruende, og kiggede strengere på Daniel end nogensinde før, selv stod jeg med et blankt blik, og kiggede skiftevis på de 2 drenge, jeg fattede ikke en brik, og ville bare gerne vide hvad de ikke måtte sige!
"Men" startede Daniel ud, og kiggede bagud i rummet, "Du kan fucking snave en anden pige Daniel" lød det fra Lasse, og Daniel sukkede kort. Lasse smilede tiltfredstillet til mig, med et ansigtsugtryk der viste hans sejr.
Min mobil vibrede, og jeg gik hen til min seng. *Tror du jeg må skrive det?* stod der i en besked, der netop var poppet op på min mobil. Daniel? Hvor fuck havde han mit nummer fra? *Daniel?* skrev jeg, og stillede mig igen over til vinduet, med min mobil i hånden, Daniel smilede inde fra sofaen, som man lige akkurat kunne se.
*Hvor har du mit nummer fra?* Spurgte jeg s¨, og der gik ikke 2 sekunder før min mobil vibrerede endnu engang. *Det ikke vigtigt. Hvis jeg siger det, må vi så komme over?* skrev han. Jeg hørte Lasse's stemme indefra værelset, som spurgte Daniel hvem han snakkede med. Daniel valgte tydeligvis at ignorere ham, for i det samme kom en ny besked.
*?* var det eneste der stod, den dreng havde tydeligvis ingen tålmodighed. *Jaja* skrev jeg kort som svar. Jeg satte mig op i vindueskarmen, det var blevet hårdt at stå op efter hånden. Fuck jeg er slap...
*Christopher er her* stod der, og han rejste sig og gik hen til vinduet i det samme som han sendte beskeden. Han kiggede spændt på mig, men jeg forstod intet. Hvorfor måtte jeg ikke vide at Christopher var der?
"Hvorfor måtte jeg ikke vide det?" Spurgte jeg Daniel, og han trak blidt på skuldrene med et smil på læben, Lasse kom straks til syne i vinduet, og kiggede frem og tilbage på Daniel og jeg. "Hvad snakker hun om Daniel?" spurgte han, og Daniel virkede mindre usikker på om han skulle havde gjort det, for hans ansigt blev malet med et strejf af frygt.
"Øh.." Startede han, men efter det første minut var gået i stilhed, svarede jeg for ham; "Hvorfor måtte jeg ikke vide at Christopher er hos dig?" Spurgte jeg med en kold og irriteret tone, og Lasse gjorde store øjne. Et suk hørtes inde fra Lasse's værelse, og det var ingen af dem, for lyden kom længere væk fra.
"Svar" befalede jeg, og Lasse kiggede konstant bagud, mod Christopher ville jeg tro. "Det er ikke mig du skal spørge" svarede han, og tog straks fat i Daniel's arm, og forlod rummet, med Daniel trukket efter sig. "I kan sku da ikke efterlade mig!" Råbte Christopher af dem. Han havde rejst sig op, og kigget mod døren. Og nu vender han sig om.. Og nu står han ved vinduet.. Og nu er det seriøst akavet.. Dræb mig please..
"Heeejjj Emma, godt at se dig" startede han ud, og snakkede som om han ikke lige havde prøvet at ignorere mig. Jeg kiggede irriteret på ham, og sendte ham du-kan-godt-begynde-med-at-tale blikket, og han sukkede tilbage som et svar.
"Flotte ben" kommenterede han pludselig, og skiftede fuldstændig emne. "Jeg gider ikke snakke om mine ben" sagde jeg koldt, og kiggede endnu koldere på ham. "Hvorfor ville du ignorere mig?" spurgte jeg, og hævede det ene øjenbryn.
"Em.. Jeg ignorerede dig da ikke. Jeg ville.. Ville bare ikke smitte dig. Sygdom du ved" svarede han mig. Som player eller fuckboy eller hvad man skulle kalde ham er han overaskende dårlig til at lyve, og overaskende dårlig til at finde på undskyldninger.
"Det mener du ik? Kunne du ikke finde på en bedre undskyldning?" Spurgte jeg irriteret, og hoppede ned fra min vindueskam. "I det mindste får jeg fred fra din stemme" svarede jeg koldt, og lukkede så vinduet i. Jeg trak gardinerne fra, og lagde mig ned i min seng, og afspillede så den første sæson af; Stranger Things.
Han er dum og høre på.. Hvad har jeg gjort? Jeg er så forvirret, og lige nu, ville jeg ønske jeg kunne lade vær med at tænke på den idiot, men alligevel sad han fast bagerst i hjernen. Og det var det der irriterede mig mest. Hvorfor kunne jeg ikke få ham ud af hovedet?
...
Min irriterende alarm vækkede mig som på en hver anden hverdag. Jeg fik rejst mig op af sengen. Hurtigt fandt jeg noget tøj, og satte kurs mod badet. Vandet strømmede ned af min krop. Dampen spredte sig hurtigt i rummet, og da jeg efter 20 minutter slukkede det varme vand, var dampen det eneste jeg kunne se. Vinduet fik jeg åbnet, og tøjet var hurtigt på min krop. Jeg fyntærrede mit hår, og kom så endelig ud af badeværelset.
"Hey søs" lød det fra Nick, da jeg kom nedenunder, han sad og drak et glas juice, med en smurt Nutella mad foran sig. Jeg fik snuppet hans bolle, og tog en bid af den, inden jeg igen lagde den tilbage.
"Det min mad!" råbte han af mig, og jeg grinede af ham, og fik selv hældt juice i et glas. "Undsyld, var sulten" sagde jeg, og tog en tår af den orange væske. "Men det var min mad!" gentog han sig selv, og jeg grinede af ham endnu engang. "Det var én bid" forsvarrede jeg mig selv, men han sendte mig de værste dræber øjne. Chill!
"Vil du køre mig i skole?" spurgte jeg sukker sødt, og hans dræber øjne kunne bogstaveligtalt dræbe mig nu, "er du seriøs? Du spiste af min mad!" sagde han, og tog så selv en bid af bollen. Jeg drak det sidste af min juice, og lagde glasset ned i opvaskemaskinen.
"Please!!! Så er du den bedste storebror i hele den store verden!" sagde jeg, og tiggede med hænderne bedene forand mig, og viftede så meget jeg kunne med mine øjenvipper. Han rullede øjne af mig, og rejste sig op, "det har jeg bare at være" sagde han, og gik ud mod døren.
Jeg fulgte hurtigt med, og fik gledet fødderne ned i de hvide Adidas sko, og så var vi på vej ud mod bilen.
"Takkk!" Råbte jeg, og løb ind mod skolen. Jeg havde geografi, og Nina stod og ventede på mig ude foran klassen. Vi sagde hej, gav hinanden en kort krammer, og fandt en plads bagerst i klassen. Mrs. Collins startede timen op som sædvanelig, og mit helvede startede selvfølgelig også.
Til min store overraskelse trådte Christopher ind i kantinen, med Lasse og Daniel lige bag sig, de satte sig på deres bord, og 2 sekunder senere, sad de omringet af piger. Amber havde sat sig så tæt op af Christopher som hun kunne, men det så ikke ud til han nød det.
"Omg" sagde Anna. "Jeg dør" tilføjede hun, og tog endnu en bid af den muffin hendes mor havde bagt til hende. "Den er så god!" sagde hun, og det var snart tiende gang hun havde sagt det. Jeg grinede af hende, og tog selv en bid af den sandwich jeg havde lavet.
"Den er så-" startede Anna, "god ja vi ved det efterhånden" afbrød Alberte hende, og vi grinede alle sammen, bortset fra Anna som tog endnu en bid af muffinen. "Jeg må gå" sagde Alberte, og pegede over mod udgangen af kantinen, hvor hendes kæreste Cole stod der. Vi nikkede alle sammen, og hun gik glad over til ham.
"Ej Em?!" Sagde Anna pludseligt da hun havde spist sin muffin færdigt. Jeg nikkede, og tog en tår af min vand. "Jeg har hørt, at vi skal lave gruppe arbejde om 2 verdenskrig i historie" sagde hun, og jeg fik næsten vandet galt i halsen. "HVAD?!" Skreg jeg op, og hun sukkede, med et trist ansigtsudtryk.
Det sidste jeg magtede var seriøst en historie opgave. Men i det mindste kunne opgaven blive mindre kedelig, når Anna skulle være min partner. "Partnere?" spurgte jeg, og hun svarede "JA!" som om hun havde ventet på jeg spurgte.
Anna og jeg sad og ventede i lokale 76 som så var hvor historie timen skulle foregå. Mr. Samuels trådte ind, og kiggede ud over eleverne. Han var ikke en af de sure lære, men han var vel kedelig.
"Godt. I dag skal vi lave gruppearbejde om 2 verdenskrig. I får hver en makker, under min kommandering, og et emne i skal fremlægge for klassen om" lød det fra Mr. Samuels. Alle sukkede, og jeg var tydeligvis en af dem, nu håbede jeg så bare på at Anna og jeg kom i samme gruppe.
<>Slut på kapitel 22 // har lige fået et job!! Skal starte på fredag, glæder mig seriøst meget! Anyway, håber virkelig i nød kapitlet, og husk at stemme eller kommentere så jeg ved om i kunne lide kapitlet, eller om i vil have mere af denne her historie. Hvem tror i at Emma kommer i gruppe med? Lad mig høre jeres tanker omkring det! Love u!<>
KAMU SEDANG MEMBACA
The Player
Fiksi Remaja\\"Du kan ikke sno mig om din finger som du gør med alle andre piger" svarede jeg hånene til ham. Han sendte mig et slesk smil som svar, og blinkede hurtigt til mig "Vent og se smukke" Jeg hadede alt ved ham, hvorfor skulle sådan en gude skøn krop g...
