Girls night

2.3K 58 4
                                    


<>Kapitel 10<>


"Det.. Var.. Så.. SØDT!!" Råbte en grædende Alberte. "Jaer det var!" tilføjede Nina, som også var overvældet af tårer, "slap dog af piger" sagde Anna, som ikke havde fældet en tåre overhoved. Vi sad og så Moulin Rouge, og lad os bare sige, den var virkelig sørgelig..

"De var så dejlige.. Og så, blev hun syg..." sagde jeg, med en grådkvalt stemme, og de andre nikkede, ja bortset fra Anna som syntes vi overdrev.

Filmen handlede om en mand der rejste til frankrig, og mødte "The diamond" af kankan dronningen på Moulin Rouge, de forelskede sig, men hun blev syg.. Og jeg gider ikke engang sige mere, for i skal serøst selv se den!

"Anna, hvordan kan du være så kold?!" spurgte jeg hende, da jeg endelig havde fået styr på min stemme. "Der findes mange film der er bedre end den" sagde hun så, på en selvsikker måde og tog en chips i munden. "Som hvilken?!!!" spurgte Alberte, som drak en tår af noget cola hun havde i en kop. "Øh En Flænge I Himlen, Titanic, Farven Lilla, og.." Anna citerede flere og flere film, men hun blev straks afbrudt; "farven lille?" spurgte Nina, og vi kiggede alle mærkeligt på hende. "Ja?" sagde hun, "den er da seriøst god?!" tilføjede hun. "Den handler om en pige, der bliver mishandlet hele hendes liv. Kun hendes søster viser hende omsorg" fortalte Anna, og vi nikkede bare og spiste videre af slikket.

"Hey Emm?" sagde Nina, og jeg rettede straks min opmærksomhed mod hende, "hvor skal vi egentlig sove? Der er ikke nok plads i din seng" sagde hun, og små grinte. Jeg grinede med, jeg havde vel egentlig ikke helt tænk over hvor vi skulle sove. "Øhh, vi kan ligge madrasser ned i stuen?" sagde jeg, men det lød mere som et spørgsmål end et svar. 

Vi gik nedenunder, og jeg viste dem hvordan det kunne blive lagt. Vi havde to beige sofaer overfor hinanden med et hvidt bord i mellem dem. "Så hvis man flytter bordet, og rykker sofaerne lidt væk fra hinanden kunne man ligge madrasser i mellem dem, og så kunne man sove på madrasserne eller i en af sofaerne, plus! Så er der det kæmpe tv, lige det!" sagde jeg og lavede fagter med armene som viste hvordan jeg tænkte det, og det var rigtig nok. Et kæmpe tv stod i vores stue, og jeg havde fuldstændig glemt at vi havde det.

"Lyder godt" sagde Anna, og de andre nikkede sig enig i hendes svar. Så vi stillede det hele op, så der lå 3 madrasser mellem de 2 sofaer, så kunne man vælge hvor man vil sove, så fandt vi en film.. Selvfølgelig en gyser film?! Anna måtte vælge fordi hun syntes Moulin Rouge var kedelig. Og hun havde fundet filmen; The Boy, som selvfølgelig handlede om en klam dukke.

Så her sad vi, og skreg skiftevis, altså ikke Anna selvfølgelig, for hun elskede gyser. Men os andre, og vi klamrede os til hinanden mens vi spildte chips, og popcorn udover vores dyner, og de madrasser vi skulle sove på. Fedt... Fornem min sarkasme?!

"OMG! Den kravler ud af væggen!" skreg jeg op, og rykkede endnu tættere på Anna, som jeg rentfaktisk ikke troede var muligt. "Slap af! Det ikke dukken jo?!" råbte hun tilbage, og prøvede at fjerne mine arme fra hende, "NEJ DET EN ELLER ANDEN KLAM PERSON. MED. DUKKE. ANSIGT!" Skreg jeg endnu højere end før, fordi personen nu var helt ude af væggen.
*Dør klokke ringer* "ARGH!!!" Skreg vi alle i kor, og selv Anna var med på skriget denne gang.

Vi pausede filmen, og kiggede bare over på døren. Der var mørkt i huset, det var kun fjernsynet der lyste op. "Åben døren Emm" sagde Anna, og puffede let til min skulder, "hvad hvorfor mig?!" spurgte jeg hende, og kiggede vildt forvirret på de andre som var enig i hendes beslutning, "Du bor her" svarede hun bare.

Jeg gik overmod døren, de andre blev sidene på de popcorn fyldte madrasser, og kiggede lidt underligt på mig. Jeg tog i håndtaget og åbnede døren på klem, og så kiggede jeg ellers bare ud. "Hvad laver du her?" spurgte jeg så, men personen tog fat i mit håndled og trak mig ud af døren. De andre lavede et kæmpe skrig, da døren smækkede i. 

"Av forhelvede Christopher?!" sagde jeg, og togmig selv til det håndled han havde hevet seriøst hårdt i. "Slap af" sagde han koldt, og kiggede mig ind i mine øjne. Så opdagede jeg hurtigt, at Lasse og Daniel stod bagved ham, og kiggede spændt på mig. "Jeg skriger hvis i overfalder mig" sagde jeg så, og de udstøde bare en kort latter alle 3. "Hvad laver du? Jeg kan høre dig skrige konstant" spurgte han så, med en mindre kold tone end før. 

"Jeg ser gyser med pigerne" svarede jeg koldt, og hurtigt, og så prøvede jeg ellers at komme ind af døren igen, men han tog fat i min arm så jeg dunkede ind i hans hårde bryst.. det fik minderne fra toilettet til at poppe op i hovedet igen.

"Hyggeligt. Må vi joine?" spurgte han så, og de andrede nikkede virkelig meget på deres hoved, de syntes heller ikke det var en dårlig ide. "Nej" svarede jeg køligt, og prøvede at få min arm fri fra hans greb. "Kom nu Emm, vi skal nok beskytte jer" sagde han så, medd den player agtige atityde som han nu havde. "Ugh, fint?! 2 sekunder" svarede jeg og så gav han slip på mig.

Det var ikke fordi jeg ville have ham med, for det ville jeg ikke overhoved. Men jeg ved at hvis jeg ikke sagde ja, ville han plage mig, eller finde en måde at komme ind på. Jeg gik ind af døren, og lukkede den, og så gik jeg over til pigerne som så lettede ud over at jeg kom tilbage, "du døde ik?" kommentere Nina på min tilbagekomst, "nej de var  Christopher, Lasse og Daniel" svarede jeg og de kiggede alle sammen på mig som om de forstod intet. "Må jeg lukke dem ind?" spurgte jeg så. Og de tænkte så det knagede.

"I guess" sagde de alle i kor, og så gik jeg hen til døren igen, og åbnede op for dem. De smed sko og jakker, og så sad de ellers sammen med os andre på de 3 madrasser, og oppe i de 2 sofaer.


<>Slut på kapitel 10 - hvad syntes i om at jeg har udgivet mange kapitler i løbet af få dage? jeg tænkte at det nok var kedeligt, at vente på at kapitlerne kom ud. Så jeg udgiver mange i denne weekend, og så mindre i løbet af ugen, og så kommer der flere i løbet af næste weekend. Husk at stemme, eller smid en kommentar, så jeg ved om i kan lide kapitlet!<>

The PlayerWhere stories live. Discover now