The Player

True feelings

<>Kapitel 28<>

^^Emma White Cooper^^

"Emma... Du behøver altså ikke d..." startede han, "kom nu bare" afbrød jeg ham grinende, og tog fat om hans nakke og trak ham for anden gang ind i kysset.

Jeg skubbede ham bag over i sengen, og langsomt skiftedes vi til at tage et stykke tøj af.

"Dejavu" sagde han grinende i kysset, og jeg nikkede grinende med. "Dejavu" gentog jeg.

8 grunde til at Christopher Jones er dejligt...
1. Han har faktisk følelser.
2. Han tænker faktisk på mine følelser.
3. Han har humor.
4. Han er bare dejlig.
5. Han kan faktisk godt ligge sin player attitude bag sig.
6. Han er overdrevet lækker.
7. Ja han er jo Christopher Jones?!
8. Han hastede ikke med sexen...

Nårh ja.. Det har i ikke hørt..

"Dejavu" gentog jeg.

"Emma er du sikker?" Spurgte han igen, og jeg kiggede ned på ham, eftersom jeg lå ovenpå ham.. Hvilket var underlig for min påklædning bestod af... Ja ingenting faktisk..

"Jeg er hvis du er" sagde jeg, og smilede til ham, men med usikkerhed gemt bagerst i hovedet. "Du gør hvad du vil.." Sagde han. Og jeg strakte mig til mit natbord, hvor min 'jeg vil ikke være gravid' ballon lå i.. (Aha forstod i?) anyway...

8 grunde til at jeg følte mig som en komplet idiot lige nu...
1. Selvom han havde følelser for mig, havde jeg alligevel sex med en player.
2. Ikke bare en player, byens største fuckboy.
3. Mine følelser er forvirrende..
4. Jeg ved ikke hvad mine følelser præcist er for ham..
5. Jeg lå og stirrede op i loftet.
6. (Rettelse) Jeg lå nøgen og stirrede op i loftet..
7. (Rettelse) Jeg lå nøgen OG alene og stirrede op i loftet.
8. Jep.. Han var skredet...

Jeg følte mig så dum... Jeg vågnede pisse glad for like 1 time siden, og jeg har ikke rørt mig siden.. Han var der ikke da jeg vågnede.. Hans tøj var der ikke.. Han havde ikke skrevet, ringet eller givet tegn på noget andet form for kontakt.. Lorte fucking arrogante pisse irriterende klamme player..

Nåh men det var tirsdag.. Jeg ville faktisk havde pjækket og nydt min dag med Christopher, men nu giver jeg mig selv mentale lusinger hver andet minut for bare at havde tænkt den tanke.. Så afsted til skole med mig..

"Giiiiirl hvad er der sket?!" sagde Anna i det samme sekund hun så mig. Jeg ville ikke sige noget om mit og Christophers.. Øh.. Scenarie så jeg sagde Bare jeg var træt.

Jeg så også vildt bombet ud. Og mit tøj lignede nattøj på en prik.

"Har samfundsfag, jer?" Spurgte jeg, og de svarede alle psykologi.. Pis.. Jeg skulle også overleve uden dem... Selfølgelig...

En times tid efter sluttede timen, jeg mødtes med de andre i kantinen og vi spiste som vi normalt gjorde. "Såååå Em?" Spurgte Anna, og jeg lavede en 'mhm' lyd og tyggede min mad færdigt.

"Hvor langt er dig og Chriiiistooopher med historie projektet????" Spurgte hun, og lavede underlige lyde og alle mulige ting. og min første tanke var; Fuck...

"Ugh gard...." sagde jeg og dunkede hovedet ned i bordet.. "Så ikke så langt?" Spurgte hun grinende og jeg lavede et ryk med hovedet der signalerede et kæmpe nej!

"Og tak for lort i går Nina" mumlede jeg ned i bordet. "Hvad gjorde jeg?!" Sagde hun chokeret, og jeg løftede hovedet en smule op og fik øjenkontakt med hende.

"Du sagde til Christopher at jeg ville snakke med ham, så han kom hjem til mig..." Sagde jeg, og dukkede for anden gang hovedet ned i bordet.

De begyndte alle at grine, og jeg sukkede så det kunne høres. "Jeg hader jer..." mumlede jeg lavt, og Alberte svarede bare; "Vi ved du elsker os" og så grinte de videre.