The Player

Another P.O.V.

<>Kapitel 24<>

^^Christopher Jones^^

Chistopher's P.O.V

"Fortæl nu!" plagede Daniel om, og jeg rullede øjne af ham for snart 7 gang, han kunne virkelig pisse en af hvis han ville. "Jeg har jo fortalt det" svarede jeg ham tilbage, og satte mig ned i den sorte leder-sofa som stod på Lasse's værelse. Han var den tætteste der boede på skolen, så det var oftest der vi var hjemme, og så havde han da også en rimelig god udsigt ind på Emma's værelse.

"Nej du har ej!" klagede han, og dunkede ned ved siden af mig. Lasse satte sig i hans seng overfor os, og nikkede sig enig i Daniel's svar. "Dude, svar nu bare" lød det fra Lasse, og han tog en shot af noget tequila han havde stående. 

"Jeg har jo sagt det!" Gentog jeg mig selv, "der skete ikke noget" tilføjede jeg, og fik også noget tequila til at glide ned af halsen. "Du lyver jo!" Sagde Daniel, og jeg grinede af ham, "jeg er seriøs" der gik flere sekunder før han fattede det, nærmest minutter.

"Så, da du tog med Emma hen og lave det der projekt.. Så skete der ikke noget?" Spurgte Daniel dumt, som om det ikke havde gået op for mig. Og det irriterede mig faktisk grænseløst, for jeg gad ikke blive mindet om den afvisning hver 4 sekund. 

Jeg ved egentlig ikke hvorfor det påvirkede mig så meget. Hun har afvist mig masser af gange, det var bare anderledes her. Og det er så dumt når jeg tænker på det, for det giver absolut ingen mening!

"Det er jo det jeg siger! Og så stop dog med at køre i det!" sagde jeg irriteret, og tog endnu et shot. Det hjalp overhoved ikke. Jeg havde bare lyst til at være så stang stiv at jeg ikke kunne huske Emma. OVERHOVED!

"Uhhhh!" Skreg Daniel op, og jeg kiggede på ham med et 'huh?' udtryk. "Du er ked af du blev afvist! Og ved du hvad det betyder?!!" Skreg han op igen, og stillede sig op, og kiggede skiftevis på Lasse og mig. Jeg forstod ingen ting, men Lasse vidste alt hvad der skete.

"Hvad betyder det?" Spurgte jeg roligt, men samtidig koldt, jeg magtede seriøst ikke det her lige nu. "Det betyder" han holdte en kort pause inden han fortsatte, men den pause gjorde intet andet end at irritere mig. Lige som han gjorde lige nu.

"At du... Christopher Jones.. Har fået følelser for Emma!" Skreg han op, og de grinede alt for højlyt af mig. What.. Emma? Emma Cooper? Hell no! Jeg kunne da ikke lide hende. Det bare underligt.. Jeg vil da bare have hende med i kanen..

"Er du dum?" Spurgte jeg, og grinede kort af hans tåbelighed. "Sikkert, men du kan lide hende!" sagde han, og det største smil var plandet på begge deres grimme ansigter. "Nej jeg kan ej" sagde jeg, "og nu lyder du barnagtigt, han kan helt sikkert lide hende" sagde Daniel, og gav en high-five til Lasse.

"Hvad fejrer i? Det jo ikke som om jeg skal være sammen med hende!" råbte jeg nærmest af dem. Lasse beholdte det kække smil, mens Daniel's langsomt forsvandt. "Hvad?" sagde han stille, og kiggede tomt på mig. "Ja tror du jeg skal have en, hvad hedder det overhoved? En kæreste? Hvis jeg så kunne lide hende - HVILKET JEG IKKE KAN! Så skulle det da ikke være med hende!" Sagde jeg koldt, men fortrød ordene som jeg sagde dem.. Vent, wtf Chris? Nej du gør ej!

"Jo du kan så!" Hans smil kom tilbage på hans ligegyldige ansigt som han sagde ordene. "#Team Emtopha!" skreg Daniel op, og både mig og Lasse lavede en mærkelig grimasse til ham. "Nej? Ikke Emtopha?" sagde han, og vi rystede kraftigt på hovederne mens vi holdte grimassen. 

Og som vi snakkede om den irriterende sol, gik hun ind på sit værelse. Jeg var virkelig glad for at Lasse havde det her værelse, de er en nem undskyldning for at se på hende, men samtidig irritere det mig at han har det, for han kan se på hende når han vil.. 

Jeg ved ikke hvorfor det var sådan her, jeg hadede mig selv mere end nogensinde før, og det var meget, for jeg er jo en fantastisk person. Men jeg har bare brug for hendes nærvær, og det irritere mig noget så grufuldt..

"Chemma?" Spurgte Daniel, efter et godt stykke tids tænken. "Jeg kan lide det" sagde Lasse, og grinede hånefuldt af mig, mens jeg rullede øjne og rettede min opmærksomhed mod Emma igen.

"Se ham lige" Sagde Daniel.. "Helt forelsket" tilføjede han, og kiggede mærkeligt på mig. " og jeg vennede vredt mit ansigt mod ham. "Jeg er ikke forelsket" sagde jeg, og rejste mig op i en hurtig bevægelse, og gik mod ham. "Og jeg skal bare holde mig væk fra hende. Så går det over" sagde jeg, og var helt henne ved ham. "Det bliver svært" sagde Lasse, og pegede mod vinduet. 

Jeg kiggede mod vinduet, og Emma stod der, med sit eget vindue åbnet. "Hvad laver du?!!" Spurgte jeg, da Lasse gik mod vinduet. Han vendte sig mod mig, og lavede et 'duh' ansigtsudtryk, og svarede; "Ja åbner det?" med et irriterende tonefald.

"Emma.. Heeeej" Lød det muntert fra Lasse, som morede sig gevaldigt meget. "Faktisk, ville jeg snakke med Christopher..." Sagde hun stille, jeg vente mig mod hende, og Lasse sendte mig et hoverende smil.. "Du holder kæft" hviskede jeg ind i hans øre, som han gik forbi mig, og han gik grinene ud af rummet med Daniel lige i hælende.

"Hvad handlede det om?" spurgte hun, og satte sig op i vindues karmen. Hun skulle bare vide man.. "Ikke noget" sagde jeg koldt. Og hun nikkede bare. Hendes brune ben hang ud af vinduet, og hun kiggede af og til ned mod dem. Hvordan kunne hun påvirke mig på den måde!?

"Du ville snakke" sagde jeg, og lænede mig op af vindues karmen. Hun nikkede, og rømmede sig kort. "Historie projektet" startede hun, FUCK! Jeg havde glemt det, hvordan kan jeg holde mig fra hende hvis vi skal lave det lorte projekt? "Vi mangler en hel del endnu, så jeg tænkte at vi enten kunne sprede det udover de 2 uger, så vi laver lidt af gangen, eller vi får det overstået på en enkelt" sagde hun, og kiggede på mig. De blå øjne var ikke til at få ud af hovedet, det var der hele tiden, og jeg kunne ikke slippe væk fra dem.

"Lad os bare få det overstået" sagde jeg, og lød mere kold end nogensinde, og det havde heldigvis en effekt på hende, for hun lavede en underlig grimasse i et kort sekund. Et par timer er bedre end 2 uger.. Hvis jeg altså skal holde mig fra hende.. 

"Hvad sker der for den kolde tone?" spurgte hun, og follede armene over hende bryst. Hendes ansigt ville normalt få mig til at grine, for hun havde den sødeste trutmund og hendes øjenbryn pegede ned af. Og ligemeget hvor meget jeg ville være nær hende, skulle hun bare så langt væk som overhoved mulig. "Ingenting" svarede jeg, med det samme tonefald. 

"Så denne her weekend?" Spurgte hun, og jeg nikkede bare. "Cool, dig eller mig?" spurgte hun, og hun hentydede vel til hvor. "Hvor du har lyst" Sagde jeg, og lukkede vinduet til. Hun kiggede underligt på mig, med et forvirret udtryk i øjnene. Og det skar nærmest i hjertet. Hvorfor er jeg sådan her.. Jeg kan ikke falde for hende, jeg skal jo bare knalde hende.. Og skride fra hende..

Nedeunder stod Lasse og Daniel og grinede, men det stoppede i det samme som jeg kom ind i rummet. "Såååå?!!!" Spurgte Daniel glad, og kiggede på mig med det der klamme tøse blik.. "Ikke noget? Det bare det der lorte projekt" sagde jeg, og Lasse grinede endnu engang af mig. 

"Så du skal altså bruge mere tid med hende. Om du vil det eller ej" lød det fra hans irriterende mund. "I holder jeres kæft okay? Hvis nogen finder ud af det her. Er i døde!" Råbte jeg af dem, og gik vred ud af Lasse's hoveddør. Jeg steg på min kværn, og kørte væk fra drengene. Og væk fra Emma.

<>Slut på kapitel 24 // ENDNU et kapitel er udgivet, men det har i vel regnet ud. Tusind tak for jeres kærlighed til min historie! Husk at stemme eller kommentere så jeg ved om i kunne lide kapitlet! Love u!<>