The Player

Strange morning

<>Kapitel 18<>
^^Emma White Cooper^^

  ...Jeg fik hurtigt lagt mærke til den boner jeg havde fået, og den pige jeg havde fået den af, lå og sov. Uden at give mig noget 'rigtig' aktion. Fuck Christopher? Hvad sker der med dig?  

Emma's P.O.V.

Jeg vågnede lige så stille, og lå med lukkede øjne i den dejlige varme. Mit hoved gjorde ond af helvedes til, og min krop havde det på samme måde. Jeg åbnede langsomt øjnene og pludselig kom alle mine sanser stille og roligt til mig.

Jeg kiggede rundt i værelset, men det var da ikke mit? Det var ikke engang et jeg kendte? Jeg gjorde ikke notits af det, så jeg lukkede bare øjnene roligt i igen. Men så mærkede jeg det. 2 store arme om mit liv, hvordan kan jeg først opdage det nu. 

Jeg trak dynen en smule til siden, og kiggede ned mod armene om mit liv. WTF! Jeg ligger i undertøj?! Jeg trak den hurtigt til mig, og prøvede at få vendt mig om, så jeg rentfaktisk kunne se personen som holdte om mig. Men grebet blev strammet om mig, og jeg kunne ikke flytte mig overhoved.

Omg.. Jeg går seriøst snart i panik.. Hvad fuck skete der i går? Jeg.. Jeg.. Festen, og beer-pong og jeg ville ikke hjem så. CHRISTOPHER! Med det greb jeg fat i dynen, fik mig selv fri af de stærke arme's greb, og rejst mig op. Jeg tog hurtigt et skridt væk fra sengen, og slynget dynen om mig.

"Hvad nu Em?" brummede Christopher hæst, så det sendte kuldegysninger rundt i hele min krop. Jeg trak dynen mere om mig, og opdagede så at jeg havde fjernet dynen fra ham. Jep.. Han lå i underbukser.. Og  han virkede ligeglad..

"Hvad skete der?" spurgte jeg frustreret, og han smilte bare for sig selv. Han tog armene om bag hovedet, og kiggede spændt på mig. Det kunne ikke passe.. Havde vi? Nej da? Jeg ville kunne huske det. Ik'?

"Nej!" benægtede jeg. Jeg synkede en smule sammen, og satte mig over på sengekanten. Jeg kiggede ned på det mørkegrå lan, og ventede på han ville sige noget. Havde jeg virkelig haft sex med ham? Jeg var fuld jo.. det mener han ikke. 

"Det var noget af en aften" sagde han så, med hans hæse morgen stemme og rettede sig en smule til rette. Jeg vendte blikket mod ham, og hans tandpasta smil kom til syne med det samme. "Var det i det mindste godt?" spurgte jeg så, og sank mere sammen. Jeg kunne ikke fatte han havde fået mig så let, han ville bare have mig fuld så han kunne gøre det. beer-pong, og så var jeg på krogen. Pis Emma...

"Fantastisk" sagde han, og fnes for sig selv. Jeg fik lagt mig ned på ryggen, og i det her øjeblik, var jeg fuldkommen ligeglad med om jeg var dækket til eller ej, tøjet kunne side som det ville, eller undetøjet? Dynen kunne være halvt af. Han havde vel alligevel set det. Jeg kiggede irriteret op i loftet. Jeg var ikke engang irriteret  på ham. Men på mig selv. Hvordan kunne jeg være så dum?!

"Jeg laver sjov, Em" sagde han så, og jeg fik rejst mig besværligt op i en mærkelig mavebøjning, og kiggede på ham. Kiggede ind i de perfekte nødebrune øjne, "hvad?" kom det fra mig, og hans latter flød i rummet. 

"Fortæl" beordrede jeg, og han rejste sig op i en mavebøjning. Bedre end jeg gjorde skulle jeg hilse at sige. "Jo altså. Vi tog hjem til mig, for du ville ikke lade mig køre hjem til mig selv" startede han, og rejste sig så helt op fra sengen. Han gik overmod skabet og kiggede ind.

"Vi åbnede en flaske vodka. Vi drak den. Eller jeg drak og du bundede den" han stoppede og grinte for sig selv. Han trak en tætsidende - hvis t-shirt over hovedet, og fik et par grå jogging bukser på. "Du snublede da du kom ud af toilettet, og klagede over at du var træt" forsatte han, og kastede en stor hvid t-shirt hen til mig.