The Player

Thruths

<>Kapitel 29<>

"Så girls night?" Spurgte Alberte, for 6 gang, "ja Alberte" grinede Anna, "det har vi jo lige aftalt" tilføjede Nina, som grinede med. Jeg prøvede så godt jeg kunne på at grine, men selvom jeg er gladere end nogensinde, føles det som om jeg lyver for dem.. 

"Hvor henne?" Spurgte Alberte, de stod og tænkte for dem selv, "mine forældre er hjemme, OG de skal arbejde" klagede Anna sig, så det kunne ikke være hos hende. "Hvis vi er hjemme passer vi automatisk min lillebror" sagde Alberte, og lavede en surmule.

Klokken ringede, og vi skulle skynde os ind i vores klasser, og ind til vores time. "Hos mig klokken 17!" Råbte jeg til dem, og de lavede alle 'thumbs up' mens de løb mod deres lokale. Selv havde jeg historie, og jeg skulle fremlægge.

Hvis i under jer, så ja.. Vi fik prokejtet lavet, og ja han er ikke skrevet, og nej vi har ikke haft mere sex! Ik' tænk sådan.. 

Der er gået en uge siden vi fik snakket. Altså Christopher og jeg.. Vi er ikke et par, det vil jeg heller ikke tillade så hurtigt.. Men vi er tit sammen uden for skolen.. Jeg føler mig tryg hos ham, og jeg er automatisk gladere, og det kan faktisk ikke beskrives på andre måder. Jo altså bortset fra mit hjerter pumper ekstra hurtigt, og mine læber tørster efter hans i det samme jeg ser ham.. Det så sjovt nok nu..

"Godt elever, den første på min liste er.. Rebecca og Daniel" sagde Mr. Samuels muntert, og gjorde plads til at de kunne fremlægge. 

"Vores projekt handler om 2 verdenskrig, fra Polens synspunkt" startede Daniel op, og kiggede glad rundt i klassen. Hans øjne stoppede på mine, og han wikkede med hans bryn, og blinkede til mig, og kastede så hovedet hen på Christopher.. Han vidste noget..

De fremlagde, og det gjorde 2 andre grupper også. "Så er det.. Emma og Christopher" sagde Mr. Samuels, og satte sig spændt ned i sin kontorstol. 

"Vi har om 2 verdenskrig, fra Hitler's synspunkt" startede jeg ud. Jeg trykkede på den næste slide på vores powerpoint, og så fortsatte Christopher. Jeg kiggede på ham, og da jeg så skulle fortsætte hvor han slap, havde jeg ikke lagt mærke til det. 

"Emma" hviskede Christopher lavt til mig, jeg vågnede langsomt op fra min drømme verden om ham, og fortsatte; "Hitler ville tage de tabte lande tilbage, som vi havde mistet i 1 verdenskrig, og tage flere til sig" fik jeg hurtigt fremskaffet, og Christopher nikkede tilfreds til mig.

"Det gik da meget godt" Christopher havde fulgt mig til mig skab, og nu snakkede vi om vores stolte 10 tal, "ja ikke!" Sagde jeg glad, og smed min historie bog ind i skabbet. "Så frokost?" Spurgte han, "jeg har mad med" sagde jeg, og smilede til ham. Jeg lukkede skabet og vendte fronten mod ham.

"Joiner du så ikke?" Spurgte han, og jeg nikkede smilende, "hvis pigerne må" sagde jeg hurtigt, og vi satte fødderne i retning mod kantinen. "Det kan vel lade sig gøre" sagde han, og fniste kort. "Hvis!" tilføjede han, "jeg må komme til jeres overnatning" sagde han, og stoppede op midt på gangen. "Ikke tale om" sagde jeg, og lagde armene over kors, men med et smil plantet på mig ansigt.

"Og hvor ved du fra vi skal være sammen?" Spurgte jeg, og begyndte igen at gå. Han løb op fir at indhente mig. "Du råbte udover hele gangen" sagde han grinende, og jeg grinede med mens jeg nikkede. "Pige aften..." Sagde jeg, og han nikkede. "Du får lov alligevel" sagde han, da vi trådte ind i kantinen. "Jeg er så taknemfuld!" Sagde jeg sarkastisk og grinende, med det største smil malet i mit ansigt, som jeg satte mig ved det tideligere "player" bord. Det kunne vel ikke kaldes "Player" bordet, hvis en af medlemmerne ikke er en player.. 

Jeg havde siddet der lidt med Christopher og Daniel, og Anna, til Lasse Nina og Alberte dukkede op. Vi sad alle og snakkede fint, det var faktisk rigtig hyggeligt. Men det blev selvfølgelig afbrudt af den irriterende klokke som skulle fortælle os at vores helvede startede igen.