The Player

Confusing day

<>Kapitel 20<>
^^Christpher Jones^^

Klokken ringede ind, og jeg nåede lige akkurat ind i klassen. Jeg smilede over mod Alberte som sad bagerst i klassen, og spærrede en plads til mig. "Hey giiiirl" sagde hun glad, og smilede bredt til mig. Jeg smilte tilbage, og gengældte med et neutralt "hej" for jeg orkede ikke andet.

Timen startede, og Mr. Thompson, var i dårligt humør, og det skulle selvfølgelig gå ud over os andre. "Hvem har IKKE lavet lektier?!" Spurgte han vredt, og jeg roede min taske igennem efter engelsk lektierne, men kunne ikke se dem. "Fuck" lød det stille fra mig, og Alberte kiggede på mig med medlidenhed i øjnene. 

"Du kan-" mere nåede hun ikke at sige før Mr. Thompson gentog sig selv; "Hvem har ikke lavet lektier?! Ræk hånden op!" råbte han, og spejdede rundt i klassen. Alle kiggede nervøst op på ham. 

Jeg fik langsomt trukket min hånd op i vejret, og han kiggede vred på mig. "Mrs. Cooper" sagde han, og tog et skridt mod mig, "har du ikke lavet lektier?" spurgte han, og tog endnu et skridt mod mig. "Nej" sagde jeg stille, og kiggede op mod det vrede ansigt han nu havde. 

"Eftersidning klokken 4!" Råbte han af mig. Jeg nikkede forstående, men samtidig en smule irriteret. Han gik op mod tavlen, og kiggede igen ud mod klassen. "Du kan gå ud og lave det på gangen. Deltag i undervisningen når du har lavet dine ting" lød det fra ham, og jeg rejste mig hurtigt op, tog mine ting, og var på vej ud mod døren.

Jeg satte mig irriteret op af nogle skabe, med engelsk bogen og mit hæfte i hånden. Jeg åbnede op på side 145, og fandt en blank side, i det grå hæfte. PIS! Nu glemte jeg en blyant. Jeg turde fandme ikke gå tilbage i klassen, og forstyrre timen, når Mr. Thompson var i det humør. 

Jeg lagde bogen og hæftet fra mig, og fik fisket mobilen op af lommen. Sådan skulle jeg seriøst sidde den næste time. Og jeg kedede mig allerede. Jeg kiggede igennem instagram, der var egentlig ikke noget specielt spændende at se, så jeg gik videre til facebook, men det var det samme. Jeg opgav, og lagde mobilen tilbage i lommen.

"Hej smukke" lød en velkendt stemme, og jeg vennede straks blikket mod stemmens ejermand. "Christopher. Jeg har aldrig forstået hvad du får ud af at pjække" sagde jeg, og han satte sig ved siden af mig med et bump. "Jeg slipper vel for de kedelige timer" sagde han, og lød mindre selvsikker end han plejede, dog havde han stadig det sleske player smil, og det frække glimt i øjet. 

Jeg rullede øjne af hans ubrugelig kommentar, og fjernede mit blik fra ham. "Hvad laver du så her ude" spurgte han, og jeg sukkede. "Lavede ikke lektier, så jeg måtte ikke deltage i undervisningen" svarede jeg ham, og han nikkede, men virkede til at være rimelig ligeglad. 

"Så du vil seriøst sidde her" han stoppede sig selv, og kiggede på sin mobil, "de næste 55 minutter?" tilføjede han til sit spørgsmål. Var der KUN gået 5 minutter? Omg... "Det vil jeg vel" svarede jeg ham, og han rejste sig straks op. "Kom" sagde han, og rakte ud efter min hånd, men jeg afslog, "hvad skal jeg?" spurgte jeg, og han sukkede, "kom nu bare" tilføjede han, og jeg rejste mig op. 

Jeg lagde mine bøger ind i mit skab, som heldigvis var tæt på hvor vi sad, og så fulgte jeg ellers bare med Christopher. "Jeg skal tilbage til næste time" kom det ud af mig, og han stoppede brat op og kiggede på mig. "Du holder fri idag" lød det fra ham, og han fortsatte med at gå mod udgangen. 

Jeg løb op til ham, og hev i hans arm for at stoppe ham. "Jeg vil ikke pjække" sagde jeg. Han viste ikke én eneste følelse på hans ansigt, men det var jeg vel efterhånden vandt til. "Bare én dag?" spurgte han, "nej" svarede jeg kort, og hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, til noget der mindede om et tiggende udtryk. Jep. Hunde øjne, flæbende læber, og ikke mindst, de bedene hænder.