The kiss!

2.2K 60 6
                                    


<>Kapitel 27<>

"Jeg ved det ikke Nina..." sagde jeg lavt, og ville egentlig bare ud af samtalen, "du bliver jo nød til det" sagde hun, og jeg sukkede så det kunne høres.

Jeg var blevet hjemme fra skole mandag.. Jeg magtede ikke at se på Christopher og så havde jeg ikke fået nok søvn..

Nina havde ringet til mig i det første frikvarter og spurgt ind til hvorfor jeg ikke var der, og jeg fortalte episoden med Christopher da vi lavede vores projekt.

"Jeg vil ikke snakke med ham, han er så forvirrende" sagde jeg frustreret, den dreng var en bog man ikke kunne læse.

"Hmmm" sagde hun, og jeg kunne mærke det irriterende smil på hendes læber. "Hvad?" Spurgte jeg, og satte mig ved klaveret i spisestuen.. Jep.. Sådan et har vi..

"Du kan lide haaam" sagde hun drillende og jeg begyndte langsomt med at lave bræk lyde. "Ej du fejler noget pigebarn" sagde jeg, og lavede endnu en bræklyd.

"Så siger vi det" sagde hun, "men vi ses, jeg skal jo til time" tilføjede hun, og sukkede et langt suk kort efter. Jeg grinte og vi sagde farvel og afsluttede så opkaldet.

Mine fingre gled over tangenterne, jeg kan nærmest ikke spille men det er hyggeligt at side for sig selv og prøve. Men jeg gav alligevel op.

Så nu stod den på Netflix! Og jeg var fuld i gang med serien "The 100" så den skulle selvfølgelig ses færdig!

...

Efter et par timers dyrkning af min hobby (altså at se Netflix) gik jeg ned til køkkenet og fandt lidt at spise. Jeg smurte en lækker sandwich, og lavede noget hjemme lavet sodavand på sådan en maskine vi havde. Over fedt!

Men da mine ben bevægede sig mod trappen ringede det på døren. Jeg sukkede og gik ud for at stille tingene i køkkenet, og så gik jeg mod hoveddøren.

"Chris?" sagde jeg forbavset, da jeg havde åbnet døren. Jeg følte mig blottet for det var ikke meget tøj jeg havde på. Kun en sort undertrøje og min bh inden under og så et par shorts.

"Nina.. Sagde du ville snakke.." Sagde han lavt, og jeg trådte til siden. "Selvfølgelig gjorde hun det" mumlede jeg lavt for mig selv.

Han smed sko og jakke, og så gik vi ind i stuen. Jeg satte mig ned i sofaen. men han valgte at blive stående ved siden af.

"Hvad ville du snakke om?" Spurgte han, efter en akavet stilhed. "Altså jeg ville faktisk ikke snakke, men nu hvor du er her kan jeg vel spørge ind til nogle ting" sagde jeg, og lød faktisk temmelig ligeglad. Ikke at det var meningen.

"Som?" Spurgte han, og valgte så at sætte sig ved siden af mig. "Du ved i lørdags..." startede jeg, og han sukkede øjeblikkeligt. "Hvad med der?" Spurgte han, jeg tænkte alle spørgsmål igennem, og fik hele scenen i lørdags til at køre igennem mit hoved flere gange.. Det lød bare så dumt...

"Hvad var det?" Spurgte jeg, "hvad var hvad?" svarede han mig, og jeg sukkede. "Du ved hvad jeg snakker om" sagde jeg en smule irriteret, og han sukkede igen.

"Em.. Det er ikke noget vigtigt..." sagde han stille, "det var jo så tydeligvis noget vigtigt.. Hvad er det jeg gør som får dig til at ignorere mig så meget som du gør?" spurgte jeg lavt, men med en hård tone.

"Måske var det en dårlig ide at komme..." sagde han, og rejste sig fra sofaen. "Ik start på det her igen" sagde jeg stramt, og kiggede desperat på ham.

"Emma.. Ikke nu" sagde han, og virkede faktisk overraskende følelsesladet. Jeg rejste mig op efter ham, og blokerede hans vej ud af stuen.

"Jeg mener det Emma" sagde han frustreret og spændte op i armene med knyttede næver. "Det gør jeg også" sagde jeg mindst lige så frustreret som ham.

"Christopher.. Please?" sagde jeg blidt, og kiggede ind i hans øjne.. "Emma du forstår det ikke.. Jeg gider det ikke, jeg vil så langt væk fra dig som muligt men lige meget hvor meget jeg prøver er du der stadig! Jeg fucking tog hjem til dig selvom jeg ikke skulle! Du taler mig fra min sundefornuft bare ved at kigge på mig for helvede!" Sagde han, og hans stemme blev højere og højere. "Jeg vil ikke have det sådan her.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få dig ud af mit hoved!" afsluttede han, og kiggede ned på vores føder.

Sagde han det jeg tror han sagde... Kan.. Christoper lide mig? Eller misforstår jeg alt? Det her gør mig mere forvirret...

Jeg kiggede på ham med triste øjne, og jeg ved ikke hvorfor, jeg har ingen ide om hvorfor. Men det gør jeg altså.

"Chris? Jeg forstår ikke.. Mig? Men du... " jeg kunne ikke engang fremskaffe en hel sætning, jeg var i chok. Skolens, hvis ikke byens største player, havde følelser for mig..

"Kan du lide mig?" spurgte jeg kejtet, med frustration i min stemme. Han sukkede, "vi ses Emma.." sagde han lavmelt, og lød skuffet.

"Nej Christopher..." jeg blokerede endnu engang hans vej ud, og jeg kunne se det pinede ham. "Please Emma" tiggede han, og kiggede trist ned på mig.

Jeg fjernede mig ikke, og efter en underlig form for stirre konkurrence brød han endelig stilheden; "Emma..?" startede han, og holdte en pause..

"lad mig nu g.." jeg stoppede hans sætning. Vores læber mødtes, og jeg følte mig dum, især fordi han ikke ekyssede med de første 5 sekunder... Men så var han også med på den..

Jeg ved ikke om det var et dårlig træk jeg lavede, men jeg følte mig ikke klog, for selvom han havde følelser for mig.. Kunne det stadig være hans player spil... Ikke?

Han fik mig presset op af væggen ved siden af døren. Hans hænder kørte ned af min røv og ned til mine lår. Han klemte dem kort, og jeg sprang straks op i hans fagn med et ben på vær sin side af hans hofte.

Hans ben bevægede sig under mig, og jeg kunne mærke han gik op af de lange trapper til første sal. Han vidste hvor mit værelse lå. Men det var kun fordi Lasse's var overfor jo.

Han lukkede døren efter sig, og i det samme slog min ryg op mod den, sådan stod vi i lidt tid, og nød hinandens berøringer.

"Hey! Turtelduer! Jeg gider ikke se porno lige nu!" Råbte en velkendt stemme. Mit vindue var åbent, og det var tydeligvis Lasse som stod og råbte ovre fra sit værelse. Jeg grinte i kysset, og det samme gjorde Christopher. Han gav slip på mine ben, og jeg gled let ned fra ham.

"Ha ha, hvor er du sjov" sagde jeg grinende til Lasse, og lukkede så vinduet, og trak efter gardinerne forsvarligt for.

"Emma... Du behøver altså ikke d..." startede han, "kom nu bare" afbrød jeg ham grinende, og tog fat om hans nakke og trak ham for anden gang ind i kysset.

Jeg skubbede ham bag over i sengen, og langsomt skiftedes vi til at tage et stykke tøj af.

"Dejavu" sagde han grinende i kysset, og jeg nikkede grinende med. "Dejavu" gentog jeg.

<>Slut på kapitel 27 // HUSK!!!! At stemme eller kommetere så jeg ved om i kunne lide kapitlet for det motivere mig bare til at lave flere!! Love u!<>

The PlayerWhere stories live. Discover now