Demon War

[Kapitel Et]

Gracy's synsvinkel;

Det var koldt i den mørke nat, jeg kunne fornemme nogen kiggede på mig. Jeg så til siden for at se Ask, jeg kunne ikke lad være med at smile. Men indså hurtigt der er fælder omkring mig. Jeg rystede på hovedet "Ik' kom" Sagde jeg i en lav tone men høj nok til han kunne hører mig. "Advare de andre" Vi så ind i hinandens øjne i lang tid. Ask gik et skridt fremad og kastede en sten, som ramte en af fælderne for at hoppe videre til den næste fælde og næste fælde igen. En kniv susede mod mig og ramte jorden. Ask nikkede og forsvandt, "Hvad fanden sker der?" Jeg bøjede mig ned og tog kniv med min mund. "For fanden! CHARLIE!" Jeg så på Edward være oppe i et net, jeg var i gang med at skærer rebene fri, panikken begyndte da jeg kunne hører de andre drenge komme. Jeg bed hårdt ned i kniven da jeg ramte min arm. "Hun prøver at slippe væk" Jeg rejste mig op og sat i løb. Jeg så Ask løbe mellem træerne, han kastede en bur og nogle pile til mig, og så løb han mod lejren. Jeg drejede mig og sendte en pil afsted, så Edward's net faldt ned og han faldt ned på James der havde prøvet at få ham ned. Jeg så Zack og Charlie kom løbende og jeg skød en pil afsted så en fælde kunne ramme dem og fange dem. Noget klisteret stads holdte dem ned, "Hvad fanden er det her Charlie?!"

Hvor skal jeg løbe hen?! Jeg kan ikke løbe til lejren det er for risikabelt..

Jeg mærkede noget borer sig ind i mit ben. Jeg bed tænderne hårdt sammen og vendte mig om for at kaste kniven efter Jack. Den ramte hans trøje og fik ham til at hænge i et træ. Jeg gemte mig bag en bakke og så på kniven, de havde ramt mig med. Jeg tog den ud og svor under mit åndedræt. Jeg så op for at se Shadow, kigge ned på mig. Mit åndedræt var hæst og jeg orkede ingenting. Men jeg ville ikke giv op, ikke nu. "Var det godt at få benene strakte lidt? Kom så, Zack skal nok rense dine sår" Han rakte ud efter mig. "Jeg lover du ikke skal sidde op af den pæl" Mumlede han.

Min pause er forbi nu..

Jeg tog fat i hans hånd og han hjalp mig op. "Det er godt ja" Han klappede mig på hovedet, jeg fælde ham og han lande på jorden med et bump. Han brummede og tog fat i mit ben, hans negle borede sig ind i huden på mig. Edward er åbenbart kommet på benene, men han lande også kun på James. Som højst sandsynligt er bevidstløs lige nu. "Tag hende" Vrissede Shadow, jeg sparkede til Shadow og slog Edward på kæben, så et højt knæk lød. Han tog fat i sin kæbe og sat den på plads igen. Nathan tog hårdt fat i mit håndled. "Du klare det bedre end første gang du prøvede at stikke af" Hvad fuck snakker han om? Jeg skævede til Shadow som er ved at rejse sig op, jeg tog en pil og fyrede den ind i Shadow's hånd og bagefter sparkede Edward i kuglerne og snurrede rundt, mit håndled klagede og jeg hamrede min næve ind i Nathan's ansigt, han slap mig og jeg løb min vej. Jeg løb mod byen, måske ville jeg kunne blande mig ind i mængden, jeg har sort hår, måske ville de tro jeg er en dæmon? Jeg kunne hører noget over mig og jeg så op, siden hvornår kan en vampyr dæmon flyve? Er han også en engel? Der er ikke meget englebarn over Nathan. "Undskyld for vingerne" Mumlede jeg og skød pilen op så den ramte hans venstre vinge. Jeg kunne høre et brag, jeg lavede en grimasse og løb ind i byen. Mennesker og dæmoner går blandt hinanden, jeg så forvirret rundt. Der er ikke så mange vagter som der plejer at være og det ser faktisk ud som om dæmoner og mennesker har det sjovt sammen. Der er også andre  overnaturlige væsner blandt byen, jeg stod stille og så på landsbyboerne. Siden hvornår har de kunnet enes? "Det er problemet med jer oprører I lever stadig i fortiden, I tror virkelig vi ikke kan leve blandt jer" Jeg for sammen og så bag uu, Nathan så på børnene der løber rundt. "Jeg tror I dæmoner glemmer noget" Jeg vendte mig om mod ham, "Vi ville havde kontrollen igen, vi ville havde hvad der er vores tilbage. Eller det er hvad nogen ville havde, jeg kunne ikke være mere ligeglad hvem fuck der er på  tronen og har magten, det vedkommer ikke mig" Jeg tog fat i hans krave. "Det eneste der vedkommer mig er de svage, dem der ikke kan beskytte sig selv, de uskyldige som det går udover. Vi dræber altså ikke kun dæmoner, vi dræber alle dem som er så rådden indeni at de aldrig ville kunne blive reddet. Vi dræber dem som ikke ville nogen det godt" Jeg stramte mit greb, "Tro mig Nathan ingen slipper helskindet for at gør nogen uskyldige noget ondt, det kaldes karma, Nathan, jeg er bare en del af karmaen som ville ramme folk" Jeg slap hans krave, han lagde sine arme over kors. "Du overrasker mig hver gang du åbner munden, Gracy, hver eneste gang" Han tog fat i mit ansigt og hans lilla øjne borede sig ind i mine blå. "Du er meget interessant, lille oprører" Jeg spyttede ham i ansigtet "Get the fuck off"

//Omg! Omg! Badass Gracy, huh? xD  Hvad synes I så? Forfærdelig ikke? Eheh..//