Demon War

[Kapitel Syv]

"Nathan Luciana Goldwing" Sagde de tre dudes og bøjede deres hoveder.

Hold kæft et latterligt navn..

----------------------

Jeg fjernede Nathan's vinge fra mig og så irriteret på ham.

"Hvad fanden tror du lige du har gang i? Huh? Du tigger nærmest om en flad din lille lort"

"Skøre tøs, undskyld jeg håber Gracy ikke har været til besvær" Okay du ville bare lad som om jeg ikke er her?

"Kender du det menneske?" Mumlede Rex og nikkede mod mig.

Nathan's vinge omfavnede mig igen og jeg blev skubbet op af hans side.

"Ja da, hun er min kæreste"

Okay okay, Woaw hvad fanden sker der?

For det første, hvorfor prøver han at hjælpe mig?

For det andet, hvorfor kæreste? Det er sådan en cliché..

For det tredje, hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til han har nogle hvide fjer mellem de mange sorte?

"Er hun din kæreste?"

"Er jeg det? Eller jeg mener selvfølgelig er jeg det! Yup denne.. Flotte fyr er min mand" Jeg klappede Nathan's kind.

Urgh det gjorde ondt at give ham et kompliment..

"Jeg tvivler" Sagde Zac og så skeptisk på mig og Nathan.

"Men det passer, den her skøre forvirret pige er min"

Skøre? Forvirret? Excuse moi, det er ikke mig der har brug for at komme på en gale anstalt..

"Og hvordan kan vi vide du ikke lyver?"

"Hvorfor skulle jeg dog lyve?"

"Du er trods alt din fars søn. Man kan aldrig være sikker på hvad der går igennem en Luciana Goldwing"

Nathan's vinge strammet sit greb om mig.

"Det tager jeg som en stor fornærmelse" Knurrede han.

"Alt jeg beder om er at bevis, din 'kæreste' er skør men hun er forfærdelig til at lyve" Brummede Rex.

Fair nok..

"Vil I havde et bevis? Fint" Knurrede Nathan og tog fat i mit ansigt.

Jeg føler mig ik' tryg ved det her..

Han lænede sig mod mig.

"Vent? Hvad?! Nej hvad laver du-?"

Mit spørgsmål blev slugt ind i hans mund.

Okay så glad for mit liv er jeg hellere ikke så jeg vil kysse Nathan!

Hans tunge brød ind i min mund og undersøgte den.