Demon War

[Kapitel Femogtyve]

Gracy's synsvinkel;

Seth smilede og skrev under på papiret, nu har vi alle skrevet under. Ezra er i gang med at få forbindinger på sig.

Gabriel er død.. Nogle flere døde og nogle fra Shadow's side er død. James og Charlie for eksempel,  de eneste jeg kunne navnet på som døde derfra.. Edward ser lost ud, uden de to men lader som ingenting. 

Shadow kiggede på Ezra "Er far virkelig død?" "Jeg ved ikke om det virkede" Hviskede Ezra "Jeg er ikke sikker på jeg reddet ham" Mumlede han. 

Halt støtter sig op af op af Evanlyn, Karma er ved at vaske blodet af Lovel der plapre løs. 

Ask ser ondt i Seth's retning, jeg mærkede et åndedræt bag mig "Stadig fjender, mate?" Jeg kiggede på Nathan "Nej" Sagde jeg og rystede på hovedet, vendte mig mod ham. "Fred?" Jeg rakte ham min hånd og han tog min hånd. Trak mig ind til ham og kyssede mig.

Jeg stak ham en syngende lussing og rev mig fra ham "Vi er fjender igen Nathan! Din bastard! Jeg hader dig!" Snerrede jeg. 

Ezra kom imellem os, fuck ham han er højere end mig nu.. 

"Vil du møde mor og far nu?" Jeg så på ham, "Ja, ja det vil jeg"

~~~~~~~~~~~~

"SHADOW!" En lyshåret pige kom løbende mod Shadow, han tog imod hende med åbne arme og svingede hende rundt. "Det er Shadow's forlovet" Forklarede Zack mig, nå da da, han er forlovet huh? 

De kiggede på hinanden som om de ikke havde set hinanden i flere år, meget sødt, men lidt for romantisk til min smag.

Nathan lænede sig ned til mig "Jeg glæder mig til den dag, du kommer løbende sådan mod mig" Jeg rullede med øjnene "Du drømmer" "Vi er soulmates" "Stadig, du drømmer" Jeg klappede hans kind og sendte ham et grin.

En kvinde kom gående, hun lignede mig, i ældre udgave, ikke fordi hun ser gammel ud. Hun ser bare.. Mere voksen ud, som om hun har været igennem en masse ting. 

"Shadow og Ezra" Hun krammede sine to sønner hårdt ind til sig. 

"Hej mor" Sagde de i kor og krammede hende tilbage, "Mor.. Du skal møde en" Sagde Shadow og tog sine are væk fra hende. Jack skubbede mig mod dem.

"Mød Gracy, min tvillingesøster,  din datter" Sagde Shadow "Og min storesøster" Tilføjet Ezra. Hun så på mig, længe, med blanke øjne. 

"Hyggeligt at møde dig.. Mor" Hun tog mig ind til hendes favn, hun var lavere end mig, lagde jeg mærke til. "Min smukke datter.. Har du haft et godt liv?" Jeg så på hende, så på de tårer der løb ned af hendes kinder.

"Ja mor.. Jeg har haft et godt liv, det har jeg stadig.. Jeg har stadig et liv, som jeg sætter pris på. Tak for at havde bragt mig til verden" 

En mand kom i en rullestol "Mine to drenge" "FAR!" De løb begge to mod ham og krammede ham. 

Mor og far.. 

Mor smilede stort til hendes mand og kyssede ham hurtigt på munden. 

"Jonathan.. Jeg synes du skal se hvem drenge har taget med hjem.. Hun hedder Gracy" 

Han kiggede op på mig og smilede blidt "Velkommen Gracy, glad for endelig at se dig igen, min datter" 

Det var underligt.. Jeg føler mig hjemme her og så alligevel ikke.. Jeg føler mig.. Splittet i midten.

"Du behøver ikke at bo her, Gracy, vi forlanger ikke at du kommer og her, så vi kan blive en stor familie. Jeg forstår du har et andet liv, en anden familie" Sagde min far

Min eneste familie var Gabriel og han er død.. Men jeg er stadig en oprører, jeg er stadig et menneske.. 

"Undskyld" "Ikke undskyld Gracy" Sagde min mor og smilede "Jeg ville faktisk være ked af det, hvis du ville havde løbet ind i vores favn, fordi det betød at du aldrig har følt dig hjemme nogen steder" 

Nathan stod bag mig, jeg så på dem alle sammen. "Det er ikke fordi jeg ikke føler mig hjemme. Jeg.. Der bare sket mange ting, som jeg stadig ikke har vænnet mig til"

Den aften spiste jeg sammen med dem, men jeg vendte tilbage. Til Evanlyn, Halt, Lovel, Ask, Karma og Lucian. 

For de var også min familie nu.. 

For at alle synes det skulle være fair med fredsaftalen skulle der være en konge eller en dronning for hvert creature. 

Så nogle dæmon konger er blevet væltet, det overrasker mig endelig ikke at det var det der skulle til. 

Endelig kunne der blive fred.. 

It's finally over..

Jeg er et menneske, men også en dæmon, jeg er en oprører, men jeg er også en konges datter, jeg er en søster, jeg Nathans soulmate, jeg er mine venners ven, jeg er.. Mig. Gracy. Og jeg ved hvad jeg ville kæmpe for.

Jeg ville kæmpe for alle dem som ikke kan forsvare sig selv. Jeg ville kæmpe for mine venner og familie. Og jeg ville kæmpe for mig selv. 

Shadow's synsvinkel;

Jeg stod nervøst og ventede på Alicia.

Hvad nu hvis hun fortryde, åh gud, det burde hun jeg er forfærdelig!

Gæsterne snakkede spændt til hinanden, Edward grinede lavt af mig og rettet mit slips. "Du ligner en der kunne dø hvert minut" Sagde han. "Jeg har bare nerver på"

"Bange for hun kommer til fornuft?" Jokede Nathan, Zack slog ham i baghovedet. 

"Det skal nok gå, hun kommer, hun kommer" Grinede Jack. Dørene gik op og ind kom hun.

Mit livs lys, min kærlighed, hende der får mit hjerte til at banke.

Hende der får mig til at lyde så fandens cliché.

Ezra fulgte hende op, siden hendes far ikke kunne fordi han er jo ligesom død, så hun valgte Ezra skulle gøre det.

"Dum dig ikke, storebror" Grinede Ezra og gav mig Alicia.

Hun så smuk ud i sin hvide brudekjole, hun sendte mig et stort smil. 

Præsten sagde en masse ting, jeg hørte ikke rigtig efter, jeg sagde bare ja og jeg hørte hende sige ja. 

"Nu må du kysse bruden"

"Før jeg kan kysse bruden" Sagde jeg og tog hendes hænder i mine "Ville jeg gerne sige noget til dig, min Alicia" Hun smilede. 

"Første gang jeg mødte dig, det føltes så rigtigt, vi blev venner, gennem årene faldt jeg pladask for dig. Da du forsvandt, så jeg rødt og sorgen krøb ind til mig. Men jeg fandt dig, du havde det forfærdeligt, du prøvede at skubbe mig væk. Men jeg ville hjælpe dig, for Alicia, hele verden kunne brænde for min skyld. Men jeg ville sørge for at ikke en eneste flamme nogensinde ville røre du. Du er mit livs lys, mit et og alt. Jeg ville ikke leve i en verden uden dig. Jeg ved det lyder cliché, jeg ved jeg måske virker meget blødsøden når man tænker på jeg er en dæmon. Men jeg kunne ikke være mere ligeglad, hvad andre tænker. Det er kun dig betyder noget. Helt ærligt fortjener du meget bedre en mig, men jeg er glad for du vælger mig. Jeg elsker dig" Jeg kyssede hende og da vi trak os fra hinanden, jublede folk og klappede.

Hun tog sine arme om min nakke og sendte mig et smil "Helt ærligt Shadow, så forstår jeg ikke hvorfor du vælger mig, men jeg elsker dig" Jeg smilede til hende. 

"Vi er så cliché"

"Og vi kunne ikke være mere ligeglade"

//SLUT! OMG! WHAAAAAAAAAAAAAAAT?//