Demon War

[Kapitel Fireogtyve]

Gracy's synsvinkel:

Tiden er endelig kommet.

Krigen ville ende i dag.

Endelig ville det slutte, endelig kan vi få det vi har kæmpet for!

Han rystede på hovedet "Jeg forstår ikke hvad jeres mål er. Du sagde du ikke erklæret krig mod dæmoner. Men det er jo det I gør. Jeg ved godt vi har været fjolser og at det var alle jer andre der kom her først. Men stadig vi lever blandt hinanden nu. Hvad er det I kæmper for? Hvad er det I prøver opnå?"

Mit smil og mine optimistiske tænker falmede.

Hvad kæmper vi endelig for?

Hvad er meningen med denne galskab?

Hvad får vi ud af alt det her?

Jeg mærkede en arm om mig, så den engel der har opdraget mig og behandlet mig som hans egen.

"Gabriel" "Gracy" Stilheden lagde sig over os som en tyk dyne imens vi gik.

"Du er virkelig blevet en stor pige.. En ung kvinde" Se det kom ud af det blå.

"Du ligner din mor.. Udseende og personligheds mæsigt" Jeg så på ham og han sukkede lavt.

"Er der noget galt Gabriel?" Spurgte jeg.

"Jeg ved godt du ikke er min datter. Med guderne skal vide jeg har behandlet dig som  min egen. Heck nogle gange føles det som om du er min datter, men det er en løgn. Du er ikke min datter, jeg har ikke nogle børn"

"Gabriel.. Det føles også som om du er min far, og jeg er dig evig taknemlig for at havde taget så godt af mig" Han kyssede mig i håret imens jeg krammede ham. 

"Jeg er evig taknemlig for at have dig" Mumlede han og vi gik i stilhed. Sagde ikke et ord til hinanden, det gjorde ingen rent faktisk. 

Alle var stille imens vi gik mod det sted vi skal kæmpe mod dæmonerne. 

"Gabriel?" "Mhhh?" "Hvad.." Jeg sukkede lavt og tog en dyb indånding. "Hvad er det endelig vi kæmper for?" Spurgte jeg, han åbnede munden for at svare på mit spørgsmål. Men en pil der fløj imellem os afbrød hans svar.

Jeg kiggede på den bakke hvor Shadow og hans dæmoner stod, vi stod på en anden bakke og solen gav sit sidste lys. Før månen rejste sig op og gav sine stråler sammen med stjernerne.  

"Så I var virkelige dumme nok til at komme her" Grinede Shadow "I kommer til at fortryde det" Vinden hylede og tog hans ord med sig. 

Gabriel fjernede sin arm og jeg gik et skridt fremad, "Det er jer der de dumme her!" Råbte jeg og pegede på dem, så på Seth der kiggede væk, og Nathan der kiggede direkte på mig. "Og det er jer der kommer til at fortryde at nogensinde havde vist jeres ansigter her!"

Shadow havde sine arme lagt over kors da han råbte de to ord. "TIL ANGREB!" 

Jeg kiggede bag mig for at se de forskellige oprører, "Til angreb" Hviskede jeg. Selvom vinden hylede så hørte de mig tydeligt og løb dæmonerne i møde.

De løb mod dødens arme.

Og det samme gjorde jeg. 

Shadow's synsvinkel;

En af mændene sendte en pil af sted mod Gracy og manden der havde en arm om hende. Den ramte dog ikke nogle af dem, alligevel sendte Nathan, manden nogle dræberøjne. 

"Så I var virkelige dumme nok til at komme her" Grinede jeg, ikke fordi det var sjovt men fordi det var ret trist. "I kommer til at fortryde det" Vinden hylede og tog mine ord med sig.

Manden fjernede sin arm om Gracy og hun trådte et skridt fremad, "Det er jer der de dumme her!" Råbte hun og pegede på os "Og det er jer der kommer til at fortryde at nogensinde havde vist jeres ansigter her!" 

Som om..

Jeg rullede med øjne og havde mine arme lagt over kors da jeg råbte to ord. Det var ikke meget men alligevel kom de til at betyde meget. "TIL ANGREB!" 

Folk løb hinanden i møde med deres våben, der var ingen nåde, alle gik til angreb.

For dette var en krig og ikke en skovtur, en krig er blodig og der er ingen nåde.. Jeg selv gik også mod krigens åbne gab, selvom jeg fortrød hvert et skridt jeg tog mod galskaben.

Jeg ville ikke dø.. 

Men det ville ingen..

Jeg ville bare ønske, jeg kunne lave det hele om.

For jeg ved.. Denne krig er meningsløs og den kommer ikke til at betyde frihed.

Lucian's synsvinkel;

Et blodbad, det var det det var, et meningsløs, nådesløs blodbad. 

Jeg så på Zion "Hvor er din backup?" 

"Tålmodighed, min kære Lucian, alt handler om at være tålmodig"

Jeg fnyste "Hvordan ville du have jeg er tålmodig når vores undergang er i gang?!"  

Han hoppede ned af sin hest og sat sig ned for at drikke noget te. 

Jeg skulle til at rive hovedet af ham, da jeg fornemmet noget. 

Jeg kiggede bag mig for at se en dreng gå imellem krigen, han blev ramt af pile, knive, sværd, you name it. Men han gik videre, og når folk havde ramt ham stoppede de op til sidst stoppede de alle.

"Se der kom han, min sidste brik i pussel spillet, Ezra" Jeg så på drengen, han  var høj, han var slank. Men mest af alt.. Havde han kræfter og magt.

Gracy's synsvinkel; 

Alle stoppede op, så på drengen med pile, knive og nogle sværd især. 

Han gik som om det var helt normalt.

Jeg genkendte ham, selvom det er flere år siden jeg så ham sidst. Han har ændret sig men det ændre ikke på det er Ezra, min lillebror. 

"Ezra" Sagde Shadow, Ezra kiggede mod to mænd der var røget på totterne af hinanden igen. Et brag lød og en vind rev os alle ned til jorden. 

"Hvad er det I har gang i? Kæmper fordi I tror ikke I kan snakke hinanden til fornuft, ingen af jer ønsker krig, ingen ved hvad I gerne ville opnå. Ingen af jer får noget ud af denne krig, dette ville bare ende ud i vores alles undergang, er det virkelig det I ønsker? Den her leg er stået på længe nok.. Vi er alle de samme, vi alle trækker vejret, vi alle har et hjerte der banker, vi alle har blod, vi alle.. Uanset hvad der sker.. Så uanset hvor forskellige vi er, så er vi stadig enes" 

Han trak et sværd ud af sig, "Min far er lige død, af jer oprører, jeg burde være rasende, jeg burde ville se jeres blod.. Men det er meningsløs, et øje for et øje ender bare at gøre hele verden blind.. Lad os lave fred, lad os afslutte det her" 

Hans øjne lyste "Plz.. No more fighting.." 

Jeg gik mod ham "No more fighting" Shadow sukkede og kom mod os "No more fighting" 

//TADA! Jeg har tænkt at lave endnu et kapitel, fordi.. Jaer, fordi jeg synes ikke rigtigt jeg ville kunne afslutte det i dette kapitel sååååh ses i det næste kapitel, lad os se om det så bliver det sidste kapitel, ak..//