Demon War

[Kapitel Otte]

"Du kan tro nej fister!"

"Jeg nægter at sove på gulvet"

"Fint så sover jeg på gulvet"

"Jeg lader dig ikke sove på gulvet"

"Men jeg nægter at dele seng med dig!"

"Vi er kærester!"

Jeg tog fat i hans krave, "Hold kæft, dette er skuespil og jeg går ikke med til at spille når jeg skal sove"

"Du dør ikke at dele seng med mig" Brummede han og rullede med øjnene.

"Er du nu sikker på det?" Snerrede jeg.

Jeg slap hans trøje og sat mig i sengen, imens jeg så på ham.

"Hvorfor gør du det her?" Sukkede jeg og tog fat i min næseryg.

"Gør hvad?"

Spiller han så fucking dum eller tabt hans mor ham da han var baby? 

Sådan tusindvis af gange så der ikke er flere hjerneceller?

"Spiller min kæreste, jeg er oprører, jeg stak af. Hvad fanden får du ud at hjælpe mig?"

Han lænede sig ned mod mig.

"Jeg håber noget af dit blod"

"Aldrig i livet" Fnyste jeg.

Han trak på skuldrene og sukkede stille.

"Du er så kedelig" Han så trist på mig.

"Det er mit job"

"Kan jeg betale dig for at være sjov, det lyder også som et bedre job"

Yeah der er et eller andet galt med ham.

"Nej."

Han lagde sig ned i sengen og sukkede dybt.

"Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg hjalp dig"

Løgner.

"Jeg kan se du lyver" Hvæsede jeg, irriteret over han skal være så fandens vanskelig.

"Kan det ikke være fucking lige meget?" Snerrede han.

"Nej det kan ej!"

"Vil du gerne havde jeg afslører dig, huh?"

"Så finder de ud af du løj"

"Jeg kunne ikke være mere ligeglad Gracy, ikke mere ligeglad"

Jeg viftede med mine arme, opgivende.

Jeg forstår ikke hvad der løber rundt i hans hoved..

"Jeg forstår det bare ikke Nathan, er det så svært at fortælle mig sandheden, huh?"

Han tog fat i mit ansigt med hans ene hånd og pressede mine kinder sammen.

Der er hvis en der er pissed off.

"Dig og din store fucking mund, Gracy, kunne du ikke bare være ligeglad, huh?"

"Nejh ogh sliph migh såh"

Det er kraftedme svært at snakke sådan her..

Jeg kunne hører hans kæbe sagde knæk før hans mund angreb min grådigt.

Okay hvad fanden sker der for ham i dag?

Jeg skubbede ham væk med stort besvær.

"Wow Wow, rolig der din fucking Bastard. Er der bare hormoner i dig eller hvad siden du ikke kan styre dig?"