Demon War

[Kapitel Fire]

Gracy's synsvinkel;

Alt gjorde ondt, hele min krop dunkede og klagede.

Jeg holdte mine arme oppe for at beskytte mig fra slagene der fløj mod mig.

Den her 13 årige dreng kan sgu finde ud af at slå.

Han var fandens høj, så man ville ikke tro han er fire-fem år yngre end mig.

"Okay, okay!" Jeg sprang væk og så på ham.

"Jeg har altså virkelig ikke lyst til at slå dig!"

Han er højere end mig men jeg er hellere ikke den højste i verden.

Men han er yngre end mig! Og jeg slår ikke på børn!

Helt ærligt hvor kan den knægt være?!

Han er nok 1,80 cm eller noget i den stil!

Han prøvede at slå mig men jeg dukkede mig og gik under hans ben så jeg stod bag ham.

"For fanden knægt! Få det ind i dit hoved! Jeg. Nægter. At. Slå. Dig!"

Han tog fat i min arm og smed mig ind i væggen.

"Av for satan" Vrissede jeg og så irriteret på ham.

"Ah han minder så meget om Ask, han har oplært ham godt" Jeg så irriteret på den gamle mand der sidder på tronen.

"Jeg troede forrædere ville være bedre til at slås" Sukkede Jack.

"Jaer dette er kedeligt" Brummede Charlie.

Edward kastede en vase efter mig.

"Kom så i gang!"

"Edward!"

"Sorry Shadow"

Jeg tacklede drengen og han faldt ned på gulvet med et dunk.

"Knægt helt seriøst jeg slår ikke på børn, kom igen når du er blevet voksen"

Han knurrede og væltede mig, min ryg sagde knæk.

"Av for satan da også" Jeg rejste mig op og så irriteret på ham.

"Jeg er kraftedme ved at blive for gammel til det her" Mumlede jeg og sprang væk da han kastede en kniv efter mig.

Han rejste sig op og styrtede mod mig, jeg tog fat i hans venstre øre og vred den rundt.

"Nu hører du godt efter, din lille møgunge. Du behøver ikke at lytte efter den gamle gale mand! Har du ingen respekt for dig selv? Stik af herfra eller modsig dem! Du er din egen person, gør ligesom Ask, Halt og Lovel. Sig imod! Ved du hvad? Det er lige meget, jeg gider ikke det her mere" Jeg slap hans øre.

"Det nytter jo alligevel ikke noget vel? De finder bare en ny, alle kan erstattes her nede. Der er kraftedme nok er jer, ikke sandt?"

Han så bare på mig uden at sige noget.

Jeg tog hans kniv og smed den ved siden af ham.

"Der er ingen der betyder noget her nede. Der kommer bare en nu til, for sådan er I jo opdraget. Den eneste der betyder noget er en selv"

"Hvorfor lyser hendes øjne?" Mumlede Zack.

Jeg så mod dem, og kiggede længe på Shadow.

"Orker I virkelig det her igen?"

Det lignede han fik nogle minder.

Jeg så på Nathan som så på mig.

Han kom helt tæt på mig og han så ned på mig med et skævt smil. "Jamen dog Gracy du er akkurat som os" Han fjernede lænkerne med lethed fra sin hals. "En blodtørstig ondsindet.." Hans ansigt var helt tæt på mit og hans ånde varme mit ansigt. "Dæmon"

"Vi har jo gjort det her før" Sukkede jeg og lagde mit hoved til side.

Hele bygningen begyndte at ryste, imens jeg så på dem.

"Jeg er jo lige så ondsindet.. Lige så blodtørstig som jer. For jeg er jo akkurat lige så meget dæmon som dig Shadow. Vi har bare valgt forskellige veje"

Jeg vendte mig om og en lysekrone faldt bag mig.

Alle sprang væk imens jeg gik roligt mod udgangen men så bag ud.

Jeg fik øjenkontakt med Shadow.

"Vi ses på den anden side, brormand"

Shadow's synsvinkel;

Lysekronen faldt ned foran mig, alle skyndte sig væk.

Jeg så Gracy gå mod udgangen, hele bygningen rystede stadig.

Hun er en dæmon der besidder store kræfter..

Hun vendte sig om og jeg fangede hendes blå øjne i mine grønne øjne.

"Vi ses på den anden side, brormand"

Hun smækkede døren i efter sig.

Jeg tog en dyb indåndening og sukkede.

"Han ændrede fortiden, men det ændrede ikke fremtiden"

Jeg vendte mig om og gik mod mit værelse.

"Hvor skal du hen?! Din far ville blive meget vred, hvis han finder ud af dette!"

Jeg så irriteret på min oldefar.

"Der kommer en krig nu, jeg kunne ikke være mere ligeglad med min fars mening"

Jeg så på drengene "Pak jeres ting sammen"

"Javel Shadow"

"Vi tager hjem nu" Mumlede jeg, Jack kom op ved siden af mig.

"Jeg forstår ikke hverken hvad dig eller Gracy fablede om. Men du er boss du ved bedst"

Jeg tog mig til min næseryg og sukkede dybt.

"Gør jeg? Gør jeg virkelig nu det?"

Men hvorfor kendte jeg ikke Alicia i den anden fortid?

Hvorfor ændrede han det?

Har Alicia en mere vigtig rolle i det her?

"Måske er hun slet ikke død" Mumlede jeg og lukkede døren i efter mig.

//Okay det var et forfærdeligt dårligt kapitel, Sorry! Jeg havde en blokade, som var lidt svært at komme udenom. *Sukker dybt* Nå men nu husker Gracy og Shadow da alt, Eheh..//