Demon War

[Kapitel Elleve]

Shadow's synsvinkel;

"Hvis du ville se Alicia igen foreslår jeg du tager en snak med Ari. Han ved noget, han holder noget skjult. Men pas på fordømmende, Shadow. Du kender Ari men jeg kender ham bedre"

Hvad fuck mener han, med han kender ham bedre?!

Ari, er en pervers idiotisk stodder, en fordømt undskyldning for en magtfuld dæmon. Som jeg uheldigvis deler blod med.

Har Ari skjult Alicia for mig? Eller nogen oplysninger?

Mine næver blev knyttede hårdt sammen automatisk.

"Sir Shadow" En af vagterne åbnede døren for mig, jeg brummede lavt som svar.

Oldefar og Ari sad og spiste, snakkede om et eller andet latterligt sikkert.

"Ari" Snerrede jeg, han så op "Shadow dog, er det dig? Jeg har savnet dig nevø"

"Grand nevø" Rettede jeg ham, han viftede med den ene hånd "Same, same"

"Hvad laver du her, Shadow? Sæt dig endelig ned og få noget mad"

Jeg bukkede dybt for min oldefar "Jeg har desværre allerede spist, jeg er kommet for at tale med Ari. Under fire øjne"

Jeg borede mine øjne ind i Ari's. Han tørrede sig om munden og rejste sig op. "Deres majestæt, tak for mad. Det ser ud til vores Shadow er meget ivrig efter at snakke med mig"

Oldefar viftede med hånden og tog en tår af sin rødvin "Skrid med dig Ari, mere rødvin og kød til mig"

Ari smilede stramt og gik ud af døren. Da døren smækkede bag os og Ari vendte sig mod os.

"Kunne du ikke havde ventet til vi havde spist? Eller taget imod noget mad? Hvem siger overhovedet nej til mad?"

"Ari.. Et sted under fire øjne"

"Vil du dræbe mig eller?"

"Hvis jeg ville dræbe dig skulle det være udenfor, kom nu bare"

"Bevares, kom med"

Ari begyndte at gå og jeg gik op ved siden af ham, ikke vær bag en dæmon med mindre du har tænkt dig at dræbe dæmonen.

Eller at du er en der er under hierarkiet.

Han åbnede døren og vi begge to gik ind, han sat sig ved en af lænestolene.

"Whisky?"

"Nej."

"Nej tak Shadow, hvor er dine manner dog?"

"Sikkert der hvor min respekt for dig er. Oh vent den findes ikke, så ikke eksisterende"

"Ak så flabede men kan godt hører hvem dine forældre er" Han tog en tår af sit glas.

"Men hvad ville du tale med mig om?"

"Alicia"

"Hvem?"

Jeg knurrede dybt men fandt hurtigt fatningen.

"Alicia Diaz"

"Nårhh hende, din lille kæreste. Er hun ikke død?"

Jeg knyttede den ene hånd hårdt sammen. Mine negle borede sig ind i mine håndflader.

"Ari.."

"Du har snakket med Zion, har du ikke? Den gammel sjover har snydt d-" Jeg tog fat i hans hals og bankede ham op af væggen. Mine negle blev langsomt til klør der tog noget af hans livsblod.

"Sandheden og kun sandheden, Ari"

Han sendte mig et stort smil, "Okay min nevø, sandheden. Du får sandheden"

Jeg slap hans hals og han tog en tår af sin whisky.

"Alicia er i live og hun er på dette slot, jeg købte hende. Men inden du går amok, ja planen var jo at jeg skulle hygge mig med hende. Men intet er sket for jeg genkendte hende, desuden er hun blevet ret så.. Underlig.. Hun er nede i kælderen, jeg havde tænkt mig at giv hende til dig når hun var blevet hende selv igen. Men jeg tror ikke det sker lige forløbeligt"

"Hvad mener du med underlig?" Vrissede jeg.

"Du kan selv se det, men du skal vide en ting Shadow. Den Alicia der er nede i kælderen er ikke den Alicia som du kender"

"Jeg er ligeglad bare vis mig hende"

"Som du vil" Han rejste sig op og vi gik ned i kælderen sammen.

Allerbagerst i kælderen var der en stor metal dør. Ari fandt en nøgle frem og låste døren op.

Der var mørkt derinde men mine øjne vendte sig hurtigt til mørket.

Et hæst åndedræt var det eneste jeg kunne hører. Jeg mod lyden af raslende kæder, der sad hun.

"Alicia"

Hun var blevet højere, hendes hår var blevet længere, hun havde fået former, kvindelige former.

Hun var ligeså smuk som jeg huskede hende.

Hun kiggede langsomt op, men de øjne der mødte mig. Var ikke de flotte varme blå øjne jeg huske.

De her var kolde, livløse, og hendes smil var ikke sødt, det var morderisk.

"Din Alicia er væk~ Det eneste der er tilbage af hende er hendes krop som nu er min. Stakkels lille Alicia, det var aldrig meningen hun skulle blive født. Og så blev hun født ind i den familie, hendes far var et monster. Et monster"

Den, hende, tingen rejste sig op og fik sin nakke til at sige knæk.

"Det er din skyld. Din skyld alene at hun kom til at lide"

Den stoppede med at smile, en trist mine og hendes varme blå øjne dukkede op.

"H-hvorfor h-hader du mig så m-meget S-s-shadow?" Tårerne løb ned af hendes kinder. Jeg gik tættere på, men Alicia forsvandt lige så hurtigt som hun var dukkede op.

"Du kom for sent, hendes far sat ild til huset og trak Alicia med. Smed hende i den skov han selv var blevet smedt i. Hvor han fandt hans.. Monster"

Jeg gik en smule tættere på "Hun kunne ikke finde ud. Uanset hvad hun gjorde, uanset hvilken vej hun tog. Alle vejene førte til mig der ventede tålmodigt. Hun var så ensom, så bange, hun håbede på du kom, det gjorde hun virkelig. Men du kom aldrig. Hun var så sulten, og hun savnet så mange. Jeg tilbød hende venskab, mad, varme, tryghed. Jeg lovede at være der for altid. Det er dette der sker når man er blevet født ind i den familie. Man ville komme til den skov, og man vil dræbe. Uanset hvor meget du prøver Shadow, så kan du ikke få mig ud. Jeg er kommet for at blive. Om hun så bliver sig 'selv' igen kan du aldrig stole på hende"

Jeg gik endnu tættere på.

"Hører du mig Shadow? DU VILLE DØ. HUN VILLE DRÆB-" Jeg tog fat i den og krammede den. Men det er Alicia, jeg prøver at nå indtil.

Kløerne blev borede ind i min ryg men til sidst begyndte hun at græde. Hun græd sit hjerte ud og klamrede sig til mig.

"F-få det til a-at stoppe!"

"Shhhh Alicia, det skal nok gå, det skal nok gå" Jeg kyssede hende i håret.

"Det skal nok gå, jeg er her. Jeg ville passe på dig"

"D-du må ikke gå"

"Det kunne jeg aldrig finde på"

//Undskyld det tog så lang tid at opdatere//