Demon War

[Kapitel Enogtyve]

Gracy's synsvinkel:

Jeg sparkede Nathan væk fra mig.

Og trillede væk, der var færre oprører fordi de havde flygtet.

"Okay stop!" Alle så mod Shadow.

"Det her er for latterligt, alle oprørerne flygter. Jeg troede det var en krig"

"Dette er en krig" Lød det fra en oprørerne.

"Mød os mod øst, den øde slette. I morgen. Der ville krigen officielt være. Der ville den slutte. Hvis ingen kommer inden solen er gået ned.. Er I kujoner og krigen er stoppet"

Urgh han boss hele tiden rundt med folk.. 

"Fint!" "Fint!" "Ses ved slagmarken  din kalmem dæmon" "Så sød du er" Snerrede Shadow og forlod stedet sammen med alle de andre dæmoner.

Jeg så på nogle af ligene "Lad os begrave dem" Sukkede Halt "Også dæmonerne?" Spurgte Lovel. "Ja også dem" Sukkede Karma og tog en skovl.

Det begyndte at regne imens vi gravede folk ned.

Ask og nogle andre oprører var reddet afsted for at informere andre oprører lejre. Om i morgen.

"Ses på den anden side" Mumlede Evanlyn og lagde skovlen fra sig.

"Det var det" Jeg nikkede og så rundt på den ødelagte lejr.

Karma tog en arm om mig "Det er snart slut" Jeg nikkede "Yeah det er snart slut"

Men hvorfor føles det som om det aldrig ville slutte?

Shadow's synsvinkel:

Hjem, jeg ville bare helst gerne hjem og kramme Alicia.

Hjem hvor mor stadig roder mig i håret og siger jeg er hendes lille dreng.

Hjem til far der prøver at spille bold med mig og Ezra men stinker til det.

Hjem til Ezra og spise noget mad sammen med ham.

Men det er ikke hjem jeg skal, jeg skal mod øst.

Jack gabte lavt, Edward prøver at få hans hugtænder frem men intet sker.

"Nathan! Din kæreste har ødelagt mine hugtænder!" Hvæsede Edward.

"Det tror jeg mange kommer til at bifalde" Sagde James.

"Det betyder at hun også har ødelagt Nathan's hugtænder" Sagde Charlie.

"Igen det tror jeg mange kommer til at bifalde" Grinede James.

"Deres hugtænder er ikke ødelagt men i ville nok højst sandsynligt ikke få kunne få dem ud før om nogle timer" Forklarede Zack.

"NOGLE TIMER?!" Udbrød Edward og stak Nathan et dræberblik.

Nathan rullede med øjnene.

"Du er meget stille" Kommentarer Jack. "Det er du også" Svarede jeg igen.

"Hvad tænker du på?"

"Alt for mange ting"

"Fair nok" Jack så lige ud.

"Hvordan føles det at være forelsket?"

"Forfærdeligt dejligt" Sagde mig og Nathan i kor.

"Den anden person har fuld kontrol over en og det er forfærdeligt" Forklarede Nathan.

"Men der er intet der gør dig mere glad end at være tæt på dem" Fortalte jeg.

"Bvadr kærlighed" Fnyste Edward. "Du er bare jaloux fordi der er aldrig nogle der ville elske dig" Grinede Charlie.

"Alle elsker mig da!"

"Helt sikkert, i dine drømme" Sagde vi alle i kor.

Gracy's synsvinkel:

Vi var begyndte at gå mod øst og havde mødte nogle flere oprører der havde sluttet sig til os.

Jeg så Seth kom ridne på en sort hest.

Han stoppede foran os, alle så skeptisk på ham.

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg.

"Som om jeg ville gå glip af en krig.. Men faktisk ville jeg helst havde den slet ikke kommer"

"Seth.." Han rystede på hovedet "Jeg forstår ikke hvad jeres mål er. Du sagde du ikke erklæret krig mod dæmoner. Men det er jo det I gør. Jeg ved godt vi har været fjolser og at det var alle jer andre der kom her først. Men stadig vi lever blandt hinanden nu. Hvad er det I kæmper for? Hvad er det I prøver opnå?"

They say before you start a war you better know what you are fighting for.

Men for at være ærlig.. Så er jeg ikke sikker på hvad vi kæmper for..

"Noget du aldrig ville forstå" Svarede jeg.

Han sukkede og kiggede på Ask "Du vover på at dø" Han kiggede på os alle fra hesten.

"Det gælder jer alle sammen, jeg ville gerne se jer når vi underskriver en fredsaftale" Han sat sin hest i galop og forsvandt ud i horisonten.

Ask var den første der fortsatte, med sit pokerface.

Jeg fulgte efter ham uden et ord.

Jeg ved hvad vi alle tænker.

Hvad er det nu vi endelig kæmper for?

Shadow's synsvinkel:

Alle var overrasket da Seth sagde han ville havde fred.

Seth har altid været en spøjs fyr. Men han har altid kunne lide at dræbe.

"Jeg siger bare at det er latterligt" "Så gå." Sagde en kriger og så på Seth.

"Hvis du ikke er med os er du imod os" Rex stillede sig foran Seth.

"Han et leder for en by med en hel masse Forbydre. Vi er i kriminelle men truer du vores leder truer du os alle" Snerrede han.

"Tror du vi andre ville det her?" Brummede Nathan.

"De er ikke til at tale med" Snerrede Jack irriteret.

Seth så på mig "Hvad med Alicia? Ville du gerne dø fra hende? Inden I er blevet gift?"

"Jeg dør ikke"

"Hvordan kan du være så sikker på det?"

"Seth jeg gider ikke tale om det mere" Hvæsede jeg.

"Fint!"

"Stop med at opfører dig som en fornærmet tø-" Seth tog fat i krigeren og så dybt i hans øjne.

"Hørte du ikke hvad Rex sagde? Jeg er måske meget flink, men tro mig.. Jeg. Tøver. Aldrig. At. Dræbe."

"Du ville da tøve dræbe op-" "Jeg dræber dem som fortjener det" Før krigen kunne svare havde Seth dræbt ham.

Det tog ham kun et splitsekund. "Kom Rex lad os tag imod resten af byen og de andre leder og byer" Knurrede han og gik sin vej.

Jeg rystede på hovedet og kiggede op på stjernene.

Alt føles bare så forkert..

//Helt ærligt hvor er min klap slave henne? Jeg har givet jer fem kapitler i dag! Er I ikke stolte af mig?//