Demon War

[Kapitel Tyve]

Mercy's synsvinkel:

Jeg gik ude i haven. Ezra sidder under et træ og læser imens han spiser.

Alicia sidder ved siden af ham og laver en blomster krans.

Jeg smilede træt og vendte mig om for at finde Jonathan diskuterer med nogle af hans mænd.

Jeg synes han ikke laver andet..

Jeg stoppet op og vendte mig om en pil susede forbi mig, en lyd jeg kendte alt for godt lød.

Den lyd når en pil rammer noget hud og borer sig ind.

Jeg vendte mig om og så Jonathan tag sig til hjertet.

"ALICIA OG EZRA KOM SÅ INDENFOR! DET GÆLDER JER ALLE SAMMEN! VAGTER!" Vagter kom løbende og pilene susede afsted.

Jeg lukkede døren i efter os og trak gardiner for. "Følg efter mig"

Jeg fatter ikke jeg hjælper de her dæmoner..

Jeg tror det nok mest er Alicia og Ezra jeg prøver at beskytte.

Vi gik nedenunder, jeg skubbede en reol væk med besvær og de gik ind af gangen.

Jeg skubbede reolen tilbage igen.

Det var mørkt og jeg kunne hører Jonathans besvært åndedræt.

Jeg så rundt "Hvor er Joe?" Jeg kan stadig ikke lide Joe men hvor fuck er han?

"Han er jo general" Nårh ja.. 

Vagten lagde Jonathan ned, jeg bukkede mig ned og strøg hans hår væk fra hans ansigt.

Han smilede skævt til mig "Min smukke Mercy.." Hviskede han. "Pas godt på vores sønner" Han tog min hånd og kyssede den blidt. Ezra sat sig ved siden af mig og så Jonathan.

"Ezra pas på mor for mig ik'?" Ezra nikkede med blanke øjne.

Jonathans grønne øjne rettede sig mod mig. "Nu er du endelig fra mig, mit elskede lille menneske"

Hans hånd var på min kind, jeg tog min hånd på hans.

"Plz ikke græd Mercy, smil en sidste gang for mig" Jeg vidste ingen gang jeg græd.

Jeg smilede til ham men mine tårer løb stadig ud af mine øjne som vandfald.

"Jeg elsker dig, det har jeg nok altid gjort. Undskyld jeg tvang dig sammen med mig.. Nu er det din tur til at være lykkelig"

Han kiggede op på loftet, "Jeg elsker også dig" Hviskede jeg med en svag og skrøbelig stemme.

Han smilede "Du behøver ikke lyve" Han tog sit sidste åndedræt. Jeg gemte mit hoved i hans brystkasse og græd mit hjerte ud.

God Dammit jeg elskede den dæmon..

Tænk det skulle tag mig 23 år at indse det og sige det til ham.

Ezra's synsvinkel:

Mor græder, Alicia havde en hånd på min skulder. De mænd der er herinde kigger ned og ser ud til at sørge.

Jeg så på far der bare lå der. Det lignede han sov men han trak ikke vejret.

Jeg tørret mine øjne og alt stoppet. Tiden frosset fast, ingen bevægede sig. Kun jeg kunne bevæge mig.

Jeg rejste mig op og gik mod vagten for at tag hans sværd og tog en dyb ind åndning.

Jeg rettede klingen mod min hals og pressede den dybt i min strube.

Lucian's synsvinkel:

Jeg tog mig til hovedet og tog også fat i min hals.

Zion sendte mig et djævelske smil, den stodder bruge isgrebet.. 

Jeg rev mig væk fra hans greb.

"Hvad fik du ud af at ændre tiden? Du ændret fortiden og nutiden men du ændret ikke fremtiden. En krig kom alligevel! Folk dør på stribe undergangen kommer!"

Han tsk'et "Det er hellere ikke mig der skal ændre fremtiden"

Årh han pisser mig virkelig af..

"Galskaben har en meningen Lucian. Jeg har udtænkt det hele, lad os bare se om planen virker"

"Hvad er meningen Zion?" Han sendte mig et skævt smil.

"Meningen at det hele skal gå op i en højere enhed"

"Du snakker altid i gåder, kommer aldrig til sagen"

"Okay okay, fair nok.. Jeg har løst puslet spillet næsten der er bare en brik jeg mangler.. Men jeg ved ikke om den brik jeg har fundet passer til resten"

"Stadig gåder"

En stol kom bag mig og jeg blev sat ned i den.

"Bare læn dig tilbage og se efter, min gode herre" Han sat sig ned og gav sig selv noget te.

"Hvad med noget te?" Jeg så irriteret på ham. "Det tager jeg som et nej" Han smilede sit vidne smil imens han drak sin te.

"Jeg hader dig" Han grinede "Ilm Lucian, ilm"

//De tre synsvinkler havde I nok ikke set komme hva? xD Wow der er kun fem fire kapitler eller sådan noget tilbage//