Demon War

[Kapitel Toogtyve]

Ask's synsvinkel:

Det var mørkt, stjernerne lyste himlen op en smule.

Lovel lavede arme bevægelser imens han talte med min søster, Karma.

Hun smiler blidt til ham og nikkede.

Hvad ser hun i det snakke hoved?

Lovel er en god fyr men han snakker nogle gange så meget at det giver mig hovedpine.

Helt ærligt forstår jeg ikke hvorfor Halt ikke har dræbt ham for real endnu.

Jeg sukkede lavt og rejste mig op, Evanlyn så på mig "Hvad skal du?" Jeg pegede bag mig og begyndte at gå.

"God gå tur!"

Halt kom gående og tog en hånd på min skulder.

Vi så hinanden i øjnene og jeg vidste hvad han ville sige.

Pas på dig selv.

Jeg nikkede og klappede hans hånd og gik videre.

Jeg tog en hætte over mit hoved og gik med lange skridt.

En kold brise kærtegnet min kind.

Jeg stoppede op, kunne fornemme øjne på mig, bevægelserne rasler i det fjerne mørke.

Jeg tog fat i kniven ved min hofte og kastede den afsted.

"My, my, sikke en vildbasse du har her, hva Seth?"

Seth..

"Ja, ik' også?" Jeg så rundt, en cirkel dannede sig omkring mig.

Jeg genkendte tre. Seth, Rex og en anden fra Seth's by.

Jeg tog flere knive frem og løftede min overlæbe op for at snerre lavt af mændene.

"Ask læg knivene fra dig" Sagde Seth og kom tættere på, jeg gjorde klar til at kaste en kniv efter ham.

En lille irriterende ubetydelige smerte begyndte i mit baghoved.

På et split sekund røg min kniv mod den person der havde forvoldt mig den smerte.

Der var gået lang tid nu, 21 mod en var måske ikke helt fair men jeg havde holdt dem i skak.

"Kan den sige noget?" Rex så irriteret på manden der havde spurgt.

"Den hedder Ask og er en Seth meget gerne ville havde. Og til din information, Andrew, ja han kan tale"

En som Seth gerne ville havde..

Sige mig er han ude på at skyde mig og så tag mit skind, for at bruge det som et flot tæppe?

Jeg fik store øjne og væltede manden der kom mod mig, han landet på jorden med et bump.

Men før jeg kunne nå at nyde sejren over at nedlægge en der er næsten 3 gange så stor som mig. Blev jeg løftet op. 

"Så tag vi det helt roligt, Ask" Jeg vred mig rundt i Seth's greb.

"Stop med at vride dig rundt"

Som om jeg ville lytte til ham.

Brugte alt min styrke og vilje for at komme ud af hans klør men intet hjalp. Jeg var officielt fanget, spørgsmålet er bare hvorfor de valgte at fange mig..

De begyndte at gå mod en lejr, flere dæmoner fra Seth's by dukkede op og kiggede skeptisk på mig.

Seth knurrede lavt og knugede mig ind til ham som om det gjaldt hans liv.

Kæder, de var ikke dumme nok til at give mig reb, Nope så heldig har man ikke lov at være.

"Bliv her hele tiden, Ask" Hviskede han og nussede min kind.

Mener han det der?

"Hvor fuck skulle jeg gå hen? Og hvordan?!" Snerrede jeg og så irriteret på ham.

Han kyssede min pande "Intet må ske med dig"

Jeg stak ham mit bedste dræberblik og hvis blikke kunne dræbe.. Ville han havde været død på stedet.

"Hvorfor?" Mumlede jeg spørgende. Ikke rigtig meget for at sige mere.

Han sagde ikke noget men smilede blot, det endte ud i at jeg blev flirtede med.

Men jeg?

Jeg var i min helt egen verden inden Seth kommer..

Inden denne krig begyndte..

Dengang jeg var et barn og vi blev delt op i en duet eller solo.

Jeg blev mindet om dengang jeg mødte Halt og Lovel. Nogle få uger mødte vi Evanlyn, en tjenstepiges datter, en kokke pige.

"Hvad er meningen med det her?" Snerrede jeg og så på Seth. "Hvad vil du havde fra mig? Bare gør det! Lad vær med at spilde tiden hele tiden! Stop med at prøve at vinde mig over! Jeg ser igennem dit falske smil"

Seth tsk'et af mig "Ask, det var mange ord du sagde det. Men hvert et ord var ikke lige det jeg håbede du ville sige til mig. Mit smil er ikke falskt, mit smil er ægte for dig. Jeg ved ikke hvad du tror jeg prøver på men stop. Det er ikke det jeg ville havde" Han så mig dybt i øjnene.

"Det jeg vil havde er at du i sikkerhed"

Jeg så længe på ham men drejede så mit hoved væk.

"Du tror virkelig alle er din fjende, huh? Er et virkelig så svært at tro på en ville dig noget godt?"

"Vi er dæmoner, Seth.. Vi ville aldrig nogen det godt.. Vi er monstre"

"Du kan ikke lide monstre? Kan du ikke lide dig selv? Her er et spørgsmål Ask.. Vil du dræbe alle som for dig er et monster? Vil du dræbe alle dæmoner? Inklusiv dig selv?"

"Jeg ville ikke dræbe alle dæmoner, men jeg ville ikke tøve med at dræbe mig selv"

Det så ud til at mine ord gjorde ondt på ham, "Se det.. Må vi lave om på, min Ask"

Min Ask?

//Undskyld jeg ikke har opdateret i lang tid, ses snart håber I kunne lide dette kapitel om Seth og Ask//