Fucking Gunnarsen - M.G

11|Kærester?

Hele lørdagen//

Husk at trykke på den lille stjerne, det gør kun mig glad.
Undskyld hvis der stavefejl.

Da det banker på døren, jeg skubber Lauritz væk og hopper ud sengen.

Og ind ad døren kommer......

.....Ind ad døren kommer Marte. Hvad laver hun her, klokken er jo kun.... 11:30, hun burde være der hjemme og sove. "Hvad laver du her?" Spørger jeg. "Først bliver jeg nød til at spørge hvad han laver her? Og du svare jo ikk på bedskeder, så jeg bliver nød til at se hvad dig og Mr. Hot gut laver" svare hun grinende.

"Han sov her" svare jeg og ruller med øjnene. Jeg sætter mig hen i sengen igen. "Hvad lavede i da nat? Og hvad er i egentlig? I ligner et kæreste par" siger hun og kigger seriøst på os begge to. Jeg kigger på Lauritz han ligner en rød tomat i hovedet, de gør jeg nok også selv.

"Aaargh, jeg vidst der var noget der" kommer det igen fra hende, holder hun aldrig kæft? "Vi er bare venner?" Siger jeg, hvorfor siger Lauritz ikke noget. Jeg prikker til ham med min albue, eller hvad det nu hedder. "Marte, kan du spørge de andre om de vil sove hjemme os mig fra i dag til i morgen?" Siger han, endelig kan han sige noget.

"Selfølgelig, jeg skal alligevel afsted igen. Vi ses turteldue" siger hun og går ud af døren. Jeg smider mig ned i sengen. Lauritz sætter sig oven på mig igen, og vi kysser igen.

Efter like 5 minutter, banker det igen på døren. Lauritz hopper af mig, og sætter sig i enden af seng, og jeg sætter mig op. Det er min mor der banket på. "Der vist en der fået fin herre besøg. Hvem er så denne flotte herre?" siger min mor. Jamen tak mor, for at gøre det her pinligt.

Før jeg når at få sagt, er Lauritz allerede oppe og hilse på min mor. Han har ikke engang opdaget, at han bare har underbukser på. "Lauritz" siger han pænt. "Annette" siger min mor.

Jeg laver den 'host host', som får Lauritz til at vende sig om. Han sender mig et mærkeligt blik, jeg så det du-har-kun-underbukser-på blikket. Han bliver helt rød i hovedet, og skynder sig hen i min seng igen. "Hvad ville du egentlig, mor? Spørger jeg hende om. "Jeg ville bare høre om i vil have noget morgenmad?" Svare hun. "Jo det vil vi godt. Kan du ikke kommer her op med det?" Spørger jeg.

Hun nikkker og forsvinder igen. "Ej,fuck man det var pinligt" siger jeg. "Ja sindssygt pinligt" kommer det flovt fra ham. Jeg griner kort af ham, og svare "Du må heller til at få noget tøj på". "Good idea my friend" siger han.

Springer over til hvor de skal hjem til Lauritz//

Lige nu er mig og Lauritz på vej hjem til ham. Jeg tænker på hvor smuk han er, og hvad vi egentlig er? Er vi kærester? Er vi meget 'gode' venner? "Hvad er vi egentlig?" Fløj det ud af min mund, jeg holder mig for munden, jeg er helt rød i hovedet nu.

"Hvad synes du vi er? Spørger han. "Altså jeg kan godt lide dig og......." mere nåede jeg ikke at sige, for han havde presset sine læber på mine, fantastisk følelse. Han trækker sig fra kysset, øv man. "Ella, vil du være min kæreste?" Spørge han. Naww hvor han sød.

Jeg kyssede ham igen, og efter lidt tid havde jeg trukket mig fra kysset. "Er det svar nok?" Spurgte jeg. "Mere end nok" svarede han smilende.

Hjemme ved Lauritz//

Vilde, Marte, Maren, Karl og Oscar var kommet, de hjælper med maden, og med at gøre klar. "Hvor mange flere kommer der?" Spørger jeg Oscar om. "Øh, jeg tror der kommer 5 flere, eller noget i den retning" svare han.

Jeg høre at nogen banke på hoveddøren, jeg går ud for se hvem det er. Det var tre bekendte ansigter jeg ikke troede jeg skulle se her......

_______
Kapitel 11
Hvem tror du der kommer?
Vote & kommenter:D

Møøøs fra Lærke<33