Fucking Gunnarsen - M.G

36|Ny pige? Nyt drama?

På skolen//

Husk at trykke på den lille stjerne, det gør kun mig glad.
Undskyld hvis der stavefejl.

Hende pigen der stod ved Marte. Lignede virkelig en dulle, som man kunne finde på gaden.

Men man kan jo tage fejl, ikk?

Jeg har jo ogs en masse fordomme, om hvordan folk er pga. Af deres påklædning.

Men hun lignede virkelig en dulle.
Og hvis man kiggede hende i øjnene, kunne de ligesom dræbe på en måde.

Hvis du forstår hvad jeg mener.

Det var ogs et eller andet der irriter mig, ved hende, men jeg ved ikk hvad.

Efter alt min tænkning, går jeg over til dem, for at hilse på hende.

Jeg fokuser så meget på at nå hen til dem, at jeg ikk når at se jeg kommer til at gå ind i en.

Klodset lige mig.

Jeg kunne ikk gå nogen steder, uden at gå ind i nogen, hvor irriterende.

Jeg rejser mig hurtigt op, uden at se hvem jeg gik ind i.

Men som altid er det nok en af Gunnarsen tvillingerne.

Jeg flytter mit blik ind Marcus' brune øjnene. Mit hjerte hamrer virkeligt hurtigt, så at jeg næsten kan mærke at det er på vej op af min hals.

Hvornår er jeg begyndt at blive så nervøs?
Det virkeligt ikk godt det her.

Jeg mærker at jeg han gloet ind i hans øjnene for lang tid, så at hans kække smil kommer frem.

Satans.

Jeg bliver helt rød i fjæset.

"Awww lille Ella, rødmer for selveste Marcus Gunnarsen, det er noget nyt" siger han kækt.

"Hvor du irriterende" sukker jeg.

"Og lækker, sej og uimodståelig" svare han kækt.

"Næhh, du er egentlig bare irriterende" svare jeg opgivende.

Hans kække smil forsvinder hurtigt igen.

"Nånå så er man ikk så kæk mere Gunnarsen" svare jeg stolt på en måde.

"Hold kæft Ella" svare han.

"Tror jeg ikk at jeg kan" siger jeg smilende, og skal til at gå forbi ham. Men så tager han fat om min mave, og så svinger han mig op hans skulder.

Derefter løber han, satans møgunge.

"Slip mig" råber jeg.

"Ikk før du snakker pænt til mig!" siger han, og forsætter med at løbe.

Til sidst ender vi inde i et kosteskab. Hvad skal vi lige her?

"Marcus, hvad laver vi her?" spørger jeg meget nervøst, og bange.

"Slap af Ella, der kommer ikk til at ske noget" svare han.

Jeg mærker en hånd på min skulder.

En meget varm hånd.
Marcus' hånd er på min skulder.
Men hvorfor er den det?

"Ella du tænker højt?" siger Marcus grinende.

"Hvad sagde jeg så?" spurgte jeg.

"At jeg var uimodståelig og lækker" siger han på en meget mærkelig måde.

"Det sagde jeg fandme ikk" siger jeg.

Han har ikke svaret i noget tid.

Indtil at jeg mærker, at han ligger sin hånd på min læn.

"Marcus, hvad laver du?" spøger jeg.

"Noget jeg skulle have gjordt for lang tid siden" siger han lige ud.

"Hvad er.." jeg når ikk at sige mere før han lagde sine læber på mine læber.

Først kysser jeg ikk med, men det gør jeg efter 2 sekunder eller sådan noget.

Vores  læber glider ligesom i takt med hinanden. Det er virkelig et fantastisk kys.

Han trækker sig fra kysset, men han slipper ikk blikket fra mig. Fedt man, nu har jeg ligesom kysset begge Gunnarsen drengene.

Jeg håber virkelig at ingen finder ud af det.

Vi bliver forstyret i vores lille 'moment' af døren som braser op..........

____
Kapitel 36
Sry for at jeg ikk har opdateret i lang tid. Så derfor har jeg lavet et ekstra langt kapitel til jer.
Vote og kommenter, hvis det lyster!:)

Møs fra Lærke<33